Hvordan AI og 3D revolutionerer digital skiltning

Digitale skærme udvikler sig takket være LED-, OLED- og AI-teknologier. Ud over de traditionelle reklametavler øger innovationer som 3D-holografiske skærme og augmented reality forbrugernes engagement. Ved at integrere AI og sensorer kan moderne skærme nu automatisk tilpasse indholdet til vejret eller antallet af forbipasserende, hvilket giver et målbart afkast på investeringen og en smartere, mere responsiv reklameoplevelse.

Gå en kort tur rundt i stort set ethvert bycentrum, og du vil kunne se masser af digitale skærme i alle størrelser, både indendørs og udendørs. Der er ingen tvivl om, at denne teknologi er kommet for at blive, og at brugen af disse skærme fortsætter med at brede sig til et stigende antal steder – fra bycentre til små byer. Dette omfatter udendørs reklametavler samt skærme inde i indkøbscentre og butikker til markedsføring og vejvisning, samt skærme på forskellige steder – fra hoteller til museer – til generel information.

Der findes flere forskellige teknologier, der ligger til grund for selve skærmene. En af de ældre teknologier er Liquid Crystal Display, også kaldet LCD, som giver god farvenøjagtighed og rimeligt klare billeder. LCD-skærme er generelt mere overkommelige i pris og har længere holdbarhed, hvilket gør dem til et omkostningseffektivt valg til reklameformål.

LCD-skærme bliver dog gradvist erstattet af lysdioder (LED-skærme), som tilbyder høj lysstyrke kombineret med god energieffektivitet og samtidig er velegnede til udendørs brug. LED-konceptet er baseret på halvledere, der udsender lys, når der løber en elektrisk strøm gennem dem. I det væsentlige fungerer LED-skærme ved at kombinere individuelle røde, grønne og blå LED’er i klynger for at danne pixels, hvor skærmen består af mange tusinde af disse pixels. Billederne kan derefter vises ved at styre farven og lysintensiteten fra hver enkelt pixel. Jo mindre pixels, desto højere opløsning, som måles i pixels per tomme. Det er dog bedst at tilpasse opløsningen til den tilsigtede betragtningsafstand for at optimere både seerengagementet og installationsomkostningerne.

Et nyere alternativ er Organic Light Emitting Diode, eller OLED, som er meget udbredt i skærme til mobiltelefoner og tablets. Den centrale komponent er en film af en organisk forbindelse, der fungerer som en halvleder, placeret mellem to elektroder, hvoraf mindst den ene er gennemsigtig. Når der ledes strøm igennem, får det organiske lag til at udsende lys. Det er dyrt at skalere op til større skærme til kommerciel brug, men forbedringer i produktionseffektiviteten og stordriftsfordele takket være brugen i forbrugerelektronik betyder, at prisen på OLED-skærme er begyndt at falde. Disse siges at tilbyde bedre farvekontrast end LED, selvom dette vil være mere mærkbart ved indendørs brug, f.eks. i et indkøbscenter, en butik eller en café.

Uanset hvilken teknologi der ligger bag skærmen, vil den samlede lysstyrke have stor indflydelse på, hvor let det er for seerne at følge med på skærmen. Den maksimale lysstyrke skal kunne tilpasse sig omgivelserne omkring skærmen, og der bør være en sensor, der automatisk justerer lysstyrken i overensstemmelse hermed. Der er to måder at angive lysstyrken på: enten som candela pr. kvadratmeter, hvilket er lysintensiteten i én retning, eller som nits, hvilket er lysudbyttet i alle retninger. Uanset hvad er målingen den samme, så f.eks. svarer 1000 cd/m² til 1000 nits. For skærme, der anvendes indendørs, bør op til 500 til 700 nits være tilstrækkeligt, mens skærme, der placeres udendørs, bør have 3000 til 5000 nits eller mere, afhængigt af placeringen og den retning, skærmen vender mod.

Der findes en række måder at øge effekten af brugen af digitale skærme på. Den enkleste er at samle et stort antal skærme, så forbipasserende kan tage budskabet til sig, mens de bevæger sig fra den ene skærm til den næste – hvilket bliver mere realistisk, efterhånden som omkostningerne begynder at falde. Det kan være ganske iøjnefaldende, når alle skærmene skifter indhold på én gang, eller man kan skabe en bølgeeffekt med en forsinkelse, når indholdet skifter på de forskellige skærme. Ligeledes kan man få billeder til at bevæge sig fra den ene skærm til den næste og endda få dem til at synes at følge efter enkeltpersoner, når de går forbi eller kører op ad en rulletrappe.

En anden mulighed er at bruge en holografisk eller 3D-skærm, hvor billederne ser ud til at træde ud af skærmen. Effekten skyldes en optisk illusion, hvor to forskellige versioner af et billede, der hver er taget fra en lidt anden vinkel, projiceres sammen. Det kan være ganske effektivt – nok til at få pendlere på en travl station til at standse ved en pop-up-stand, selv med en relativt lille skærm. Men effekten kommer virkelig til sin ret med en stor skærm monteret højt oppe på en bygning. Det er endnu mere slående, når der bruges to skærme på hver sin side af et hjørne på en bygning, hvilket skaber en illusion af, at man kan se ind i det hjørne. Den slags ses sjældent i Storbritannien, men findes på en hel del bygninger i Tokyo, hvor der er færre restriktioner for byggetilladelser til reklamer.

En anden speciel effekt er augmented reality, også kaldet AR, som kan vise seerne et spejlbillede af sig selv i forskellige omgivelser. Forestil dig for eksempel en skærm i et rejsebureau, der kan vise seerne billeder af sig selv på en strand eller stående på Times Square i New York. På samme måde kunne et museum bruge denne teknologi til at transportere besøgende tilbage til en historisk setting!

Indtil videre har vi hovedsageligt set på den hardware, der er tilgængelig. Men teknologien er ved at modnes, og der findes et bredt udvalg af skærme til forskellige miljøer, anvendelsesformål og budgetter. Det næste store tekniske fremskridt inden for digitale skærme vil derfor sandsynligvis komme fra en øget anvendelse af kunstig intelligens.

AI-teknologi kan bruges til at udnytte den største fordel ved at anvende en digital skærm frem for et trykt billede – nemlig muligheden for hurtigt at ændre indholdet efter behov. Det kan f.eks. betyde, at man reagerer på vejrskift og automatisk skifter fra at reklamere for is til at reklamere for paraplyer. Eller det kan betyde, at man analyserer, hvilken type fodgængertrafik der passerer forbi hver skærm, og reagerer, når kontoransatte viger pladsen for aftenens festglade gæster. Et centraliseret AI-system kan automatisk opdatere indholdet på de enkelte skærme i et netværk for at maksimere værdien af disse skærme.

Hvis der er indbygget sensorer i disse skærme, kan et sådant system også give feedback om, hvor mange mennesker der passerer skærmen, hvor mange der stopper op for at interagere med indholdet, og hvordan seertallene ændrer sig, efterhånden som indholdet opdateres. Det gør det igen lettere at kvantificere afkastet af investeringen for en given kampagne. Og i sidste ende bør det forventede afkast af investeringen være udgangspunktet, når man vælger at anvende en bestemt teknologi frem for en anden.