Sådan får du styr på komponenterne i en bredformatprinter

Det er afgørende at forstå, hvordan en bredformatprinter er opbygget, inden man investerer. Maskinens ydeevne afhænger af, at der er integreret undersystemer af høj kvalitet – lige fra printhoveder og blækstyring til et stabilt chassis. Ved at vurdere disse enkelte komponenter sammen med software og producentens support sikrer du, at du vælger et pålideligt system, der skaber balance mellem udskriftskvalitet og produktivitet på lang sigt.

Alle kommercielle trykmaskiner, fra de mindste rullefødte maskiner til de største trykpresser, består af en samling af forskellige komponenter og delsystemer, for ikke at tale om de forskellige forbrugsmaterialer, der bruges sammen med dem. Den samlede ydeevne afhænger både af kvaliteten af de enkelte dele og af den måde, de er integreret på. Derfor er det en god idé, inden man investerer i en bestemt printer, at forstå, hvordan de forskellige dele passer sammen, og hvilke spørgsmål man bør stille sin leverandør.

De fleste producenter af originalt udstyr begynder med at fastlægge det prisniveau, de ønsker at sælge printeren til, samt den fortjeneste, de ønsker at opnå, hvilket afgør, hvor meget de kan bruge på at fremstille hver enkelt maskine. Derefter udarbejder de en liste over de funktioner, der er nødvendige for at være konkurrencedygtige til den pågældende markedspris, samt hvad de ønsker at prioritere som deres vigtigste konkurrencefordel. Det kan være en lav pris, fremragende udskriftskvalitet eller høj pålidelighed, men uanset hvad vil det afgøre den samlede kvalitet af de komponenter, de anvender, samt de områder, hvor de bruger mest tid eller kapital på at få det helt rigtigt.

Den vigtigste enkeltkomponent i enhver printer er sandsynligvis printhovederne, som er afgørende for den samlede udskrivningshastighed og billedkvalitet. Det er dyrt at udskifte printhoveder, men der er en række faktorer, der kan reducere omkostningerne. For det første bør der være tilstrækkelige sensorer og beskyttelsesanordninger omkring dyspladen for at forhindre, at mediet kommer i kontakt med dyserne – hvilket typisk skyldes krøl eller vridning i mediet eller endda blot værktøj, der ved et uheld er blevet efterladt oven på mediet før udskrivningen.

Du bør også se nærmere på rengøringsprocedurerne omkring skrivehovederne, da tilstoppede skrivehoveder er den mest almindelige årsag til fejl på skrivehovederne. Ideelt set bør der være regelmæssige automatiske rengøringsrutiner med mulighed for manuel rengøring, når det er nødvendigt. Du kan få en fornemmelse af, hvor stor tillid producenten har til rengøringssystemet, ved at se på, om udskiftningshoveder er dækket af garantien eller ej.

Det næste område, vi skal se nærmere på, er blækket og det tilhørende styringssystem, der pumper blækket fra tankene til skrivehovedet. For visse typer blæk – især hvidt blæk – bør der være et recirkulationssystem, der holder blækket i bevægelse og forhindrer, at de tungere titandioxidpartikler samler sig i bunden af tanken. Ideelt set bør recirkulationen nå helt ned til dyserne; hvis den ikke gør det, skyldes det som regel, at OEM-producenten har anvendt billigere printhoveder uden recirkulationsfunktioner. Desuden kan man ikke overvurdere betydningen af filtre i blæksystemet, da disse opfanger urenheder i blækket, som ellers risikerer at tilstoppe dyserne i skrivehovedet.

Dernæst er der printerens chassis, som skal være tungt nok til at dæmpe eventuelle bevægelser. Næsten alle bredformatprintere anvender en scannings- eller multipass-metode, hvor skrivehovederne opbygger hvert bånd af et billede ved at scanne frem og tilbage for at foretage flere gennemløb over underlaget, og denne bevægelse vil forårsage vibrationer i hele printeren. Og selvfølgelig skal hele den vogn eller hovedvogn, der bærer printhovederne, bevæge sig op og ned ad portalen, som regel på en skinne. Ideelt set ønsker man, at hovedvognen bevæger sig jævnt i begge retninger.

Derudover ligger mediet hos en flatbed-printer stille på skrivebordet, mens portalen, der holder udskriftsvognen, bevæger sig op ad skrivebordets længde. I begge tilfælde – både med hovedvognen og portalen – spiller de undersystemer og encodere, der styrer disse bevægelser, en afgørende rolle for at sikre, at hovederne befinder sig på det rette sted. Det er ofte her, at OEM’erne søger at spare penge, men disse bevægelser bestemmer, hvor hurtigt printhovedene kan flyttes på plads, hvilket har direkte indflydelse på printerens samlede produktivitet.

Hvis blækket er UV-hærdende, vil der være lamper på skrivehovedet. En af de fordele ved LED-arrayer, der ofte overses, er, at de er langt lettere end traditionelle kviksølvbaserede lamper, hvilket bidrager til at reducere skrivehovedets samlede vægt og belastningen på bevægelsessystemet.

Hvis blækket er vandbaseret eller eco-solvent, vil der være varmeelementer omkring trykpladen, der hjælper med at tørre blækket. Flere varmeelementer betyder hurtigere tørring, hvilket betyder, at udskrifterne kan spoles hurtigere op på optagelsesrullen. Af denne grund sælges nogle eco-solvent-printere med en mulighed for ekstra tørring, hvilket er afgørende, hvis man ønsker at køre i de hurtigste udskrivningstilstande.

Flatbed-printere og visse hybridmodeller anvender et vakuumsystem til at holde mediet fladt. Det bør være muligt at opdele skrivebordet i forskellige vakuumzoner, så man kan ilægge og udtage medier i forskellige områder, samt reducere energiforbruget ved brug af mindre medier. Kvaliteten af den motor, der bruges til at skabe vakuummet, afgør, hvor effektivt den er til at holde underlagene på plads. Ikke alle vakuumsystemer er ens, og en fejl her vil standse produktionen, indtil der kommer en servicetekniker.

Moderne storformatprintere er desuden udstyret med en lang række sensorer, der overvåger printerens forskellige undersystemer og sikrer, at de fungerer inden for de angivne tolerancer. I de fleste tilfælde er disse sensorer forbundet til et fjerndiagnostiksystem – nogle leverandører, såsom Durst og EFI, tager dette meget alvorligt og kan advare brugerne om begyndende problemer, før de bliver mærkbare. Dette giver kunderne bedre mulighed for at undgå pludselige nedbrud under udskrivning og for at planlægge deres vedligeholdelse i forbindelse med skiftskift.

Softwaren er lige så vigtig for maskinens samlede drift som hardwaren. De fleste bredformatprintere leveres i dag med en RIP-server, selvom man muligvis har mulighed for at vælge en anden RIP. RIP’en har sine egne omkostninger, men jo mere af det tunge arbejde softwaren kan udføre, desto mindre behøver man at bruge på serverhardwaren. Ofte skal der findes en balance mellem ydeevnen på den chip, der driver serveren, eller på nogle af de andre elektroniske kort, såsom grafikprocessoren, og den mængde RAM, der er installeret.

Endelig bør kunderne være opmærksomme på, at selve printeren kun udgør en del af den samlede pakke – om end den største del. Lige så vigtigt er omfanget af support i forbindelse med hardwaren. Det omfatter en vis oplæring samt yderligere salg og levering af alle nødvendige forbrugsstoffer og reservedele, ligesom det omfatter løbende service, som i dag bør omfatte hjælp til fjerndiagnosticering. Alle disse faktorer bør overvejes sideløbende med specifikationerne for printerhardwaren, da de vil være afgørende for printerens samlede oppetid og omkostninger.