Fødevarehandelen kæmper fortsat med, at kunderne holder fast i deres penge. Effektive udstillinger og reklameplakater kan være med til at øge omsætningen: et ideelt marked for trykkerier. Men hvad skal de være opmærksomme på, når de arbejder for fødevarehandelen?
Forbrugerstemningen i Tyskland er fortsat dårlig, viser undersøgelser fra Gesellschaft für Konsumforschung (GfK). Der er færre besøgende i gågader og indkøbscentre. Dette har også indflydelse på trykningen af POS-materiale, da butikskæderne skærer ned på deres budgetter til reklame i butikkerne.
I supermarkeder og dagligvarebutikker er antallet af besøgende derimod næsten ikke faldet. Men her kæmper detailhandlerne med et andet fænomen: Kunderne vælger i stigende grad butiksmærker, lavpris-mærker og tilbudsvarer.
Mange mennesker ønsker eller er nødt til at spare penge, når de køber ind. Det betyder, at supplerende placeringer bliver stadig vigtigere for at øge salget. Som en påmindelse: En hovedplacering er et produkts faste, faste plads på hylden i dagligvarehandlen. Kunderne finder det altid i sortimentet.
En sekundær placering er derimod en supplerende, oftest midlertidig præsentation af det samme produkt et andet sted i butikken. Den har til formål at vække opmærksomhed, udløse impulskøb og fremhæve tilbuds- eller sæsonvarer.
Typiske eksempler på sekundære placeringer er slik ved kassen, drikkekasser på paller i indgangsområdet, grillsaucer og krydderier om sommeren ved siden af køddisken eller bageingredienser som en særlig udstillingsø i tiden op til jul.
Displays til supplerende placeringer i dagligvarehandlen produceres i stigende grad i små oplag, der er skræddersyet til målgruppen, og til kun korte kampagneperioder. Derfor har lette, fleksible og let genanvendelige materialer som bølgepap vundet indpas som trykmateriale. For digitale trykkerier udgør dette et ideelt afsætningsmarked.
Trykte varetrægere kommer i kontakt med fødevareemballagen og undertiden endda med selve fødevarerne, f.eks. ved en smagsprøve. Dette adskiller dem fra de fleste andre POS-tryksager i detailhandlen. Derfor gælder der strenge retningslinjer for tryksager, der (kan) komme i kontakt med fødevarer. Disse skal blandt andet sikre, at mad og drikkevarer ikke forurenes af skadelige stoffer i emballagen.
I fødevareindustrien findes der et bredt udvalg af forskellige emballagetyper. Blandt de vigtigste er primæremballager som poser, skåle, kartoner eller folier, der kommer i direkte kontakt med fødevarerne.
Sekundæremballage omfatter bakker, multipakker og yderkartoner, som er relevante for transport og præsentation i butiksreoler. Derudover findes der tertiær emballage såsom transportkasser eller palemballage, der primært varetager logistiske opgaver. Oftest ser slutkunden dem slet ikke. Derfor er de som regel meget enkle og udelukkende funktionelt udformet.
POS-displays, standere og lignende produkter til varepræsentation er derimod designet til at være iøjnefaldende og af høj kvalitet, da de spiller en afgørende rolle for et brands kommunikation. Det betyder, at der ofte kræves mange forskellige arbejdstrin. Sådanne trykte varebærere kan udstyres med specialfarver, i nogle tilfælde tryklakering, varmfolie og andre specialeffekter. Kort sagt alt, hvad der gør kunden opmærksom, nysgerrig og i sidste ende købsvillig.
På grund af den omfattende udformning anvendes der en lang række kemikalier til POS-displays til sekundær varplacering i dagligvarehandlen. Det drejer sig for eksempel om farver, blæk, lim og lak.
Jo flere kemikalier der anvendes i nærheden af fødevarer, desto større er risikoen for, at disse forurenes som følge af den såkaldte migration. Med »migration« menes i denne sammenhæng, at stoffer fra den trykte emballage overføres til den emballerede fødevare. Dette kan ske ved
Uønskede stoffer kan desuden frigives fra selve substratet, for eksempel hvis råvarerne er forurenede. Der kan også opstå reaktioner mellem kemikalier, der er påført under tryk- eller efterbehandlingsprocessen.
EU’s grundforordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer og genstande, der er bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, fastsætter de lovmæssige grænseværdier for skadelige stoffer, der kan migrere til fødevarer. Derudover har store fødevareproducenter som f.eks. Nestlé („Nestlé-retningslinjer“) fastlagt egne retningslinjer, som partnere, der leverer emballagetryk, skal overholde.
Samlet set er spørgsmålet om migration i forbindelse med emballage i fødevareindustrien meget komplekst. Derfor tilbyder eksempelvis Fraunhofer-instituttet for procesteknik og emballage en migrationsundersøgelse af fødevareemballage som en tjenesteydelse.
Da markederne for primær- og sekundæremballage også bliver stadig mere digitaliserede, findes der for længst blæk med lav migration, som også er egnet til trykning af fødevareemballage, for eksempel UV-LED-blækket Lunajet fra Kao Collins Inc. eller Fujifilm CuremaX UV LED IDFC.
Derudover bliver digitale trykmaskiner med vandbaseret blæk til tryk på bølgepap også stadig vigtigere. Eksempler herpå er blandt andet modellerne EFI Nozomi 14000 AQ, Canon corrPRESS iB17 eller Koenig & Bauer Durst CorruJET 170. Disse er beregnet til store oplag af digitalt trykte emballager. Blækket overholder derfor som regel EU’s grundforordning (EF) nr. 1935/2004. Det kan derefter sammen med egnede underlag anvendes både til POS-displays og vareholdere samt til trykning af primær- og sekundæremballage til fødevarer.
Ved klassiske displays til sekundær placering kommer fødevarerne dog ofte slet ikke i direkte kontakt med varestativet. De er jo godt beskyttet af salgsemballagen. Derfor kan POS-displays med vareholderfunktion til fødevarehandelen ofte trykkes med vandbaserede eller latex-blæk, som ikke er specielt certificeret til fødevarer.
Også UV- og eco-solvent-blæk anvendes lejlighedsvis. Blæk med opløsningsmidler og UV-blæk har imidlertid ikke sjældent en mærkbar, »kemisk« lugt inden for reklameteknik, hvilket især afskrækker kunder i fødevarehandelen.
Det er ganske vist sandsynligt, at digitalt trykte produktbærere, især dem af bølgepap, fortsat vil udgøre et voksende marked inden for digitaltryk. Sammenlignet med POS-plakater eller displays til non-food-sektoren er fremstillingen af dem dog betydeligt mere kompliceret.
Kravene til trykmaterialer og trykfarver kan nemlig være betydeligt højere. Man skal undgå, at fødevarer forurenes ved kontakt med farver, lakker eller klæbemidler, eller at der opstår lugte, der afskrækker kunder og personale.
Trykkerier, der regelmæssigt fremstiller POS-displays med varer til fødevareindustrien, bør derfor investere i tryk- og efterbehandlingsmaskiner med de relevante certificeringer samt lægge vægt på at holde sig ajour med den nyeste uddannelse og efteruddannelse inden for emnet »blæk med lav migration«.
Den nye fagmesse »Corrugated« med tilhørende konferenceindlæg for virksomheder, der forarbejder bølgepap, afholdes fra den 19. til den 22. maj 2026 i Fira Barcelona. Indtil den 23. marts kan besøgende med koden FESG601 købe billetter til tidlig tilmelding til en pris på 30 €.