Et årti efter lanceringen står FN’s mål for bæredygtig udvikling over for betydelige udfordringer, og kun 35 % af målene er på rette spor. På trods af den globale uro er SDG’erne fortsat afgørende for virksomheder. Efterhånden som regler som EU’s CSRD udvikler sig, bevæger virksomheder sig forbi politiske skift og “greenhushing” for at integrere disse mål i modstandsdygtige forsyningskæder.
For dem, der ikke kender dem, blev FN’s mål for bæredygtig udvikling vedtaget i 2015 af alle FN’s medlemslande med det formål at udrydde fattigdom, forbedre sundhed og uddannelse, anspore til økonomisk vækst og beskytte det miljø, som alt dette er afhængigt af. Der er 17 mål og 169 delmål, hvoraf de fleste skal være nået inden 2030 (der er nogle få måldatoer, der var tidligere), og regeringer, regionale myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner spiller alle en rolle. For at lære mere om hvert enkelt mål, se https://sdgs.un.org/goals
Ti år senere er det et godt tidspunkt at se på deres fremskridt og deres fortsatte relevans for små virksomheder i en verden i opbrud.
Fremskridtene i forhold til målene har ikke levet op til det håb og de forventninger, de blev lanceret med. Kun 35 % af målene er enten på rette spor eller gør moderate fremskridt, mens resten enten knap nok følger med eller faktisk falder tilbage i forhold til deres udgangspunkt. Meget af arbejdet med dem er blevet hæmmet af den globale uro, som mange af målene og delmålene ironisk nok har til formål at forebygge eller afbøde. Virkningerne af klimaforandringer, herunder naturkatastrofer; uligheder, herunder ekstrem ulige fordeling af velstand; jordforringelse og ørkendannelse; mangel på mad og mangel på retfærdighed har alle en tendens til at drive massemigration, uro og konflikt.
Der har været nogle meget gode resultater indtil videre, herunder reduktioner i hiv-infektioner og malariatilfælde, forbedringer i antallet af børn og unge, der får uddannelse, større adgang til elektricitet (fra 2023 92 % af verdens befolkning) og internettet. Der har været mange succeser inden for bevarelse af biodiversitet, men tabet af biodiversitet er stadig stigende på verdensplan. Der er sket en tilbagegang i forhold til målene for internationalt samarbejde om vand og sanitet, arbejdstagerrettigheder og sikre arbejdsmiljøer, afskaffelse af diskrimination, reduktion af affald osv.
Men SDG’erne er mere relevante end nogensinde i dag.
Hvor virksomheder er involveret
Målene og delmålene er brede, og nogle er mere velegnede til handling fra regeringer eller regionale myndigheder og andre til virksomheder og enkeltpersoner. De fem vigtigste mål, som der arbejdes aktivt med på verdensplan, er livet under vand, partnerskaber for målene, klimaindsats, anstændigt arbejde og økonomisk vækst samt kvalitetsuddannelse. Ser man specifikt på erhvervslivet og bæredygtighedsrapportering, er de oftest inkluderede mål klimaindsats og livet på land, med handlinger og rapportering om udledninger og klimamål som de mest udbredte, men også ledelse, menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed samt mangfoldighed. For mindre virksomheder er de foranstaltninger, der træffes, ofte drevet af kriterier for styring af forsyningskæden ned gennem værdikæden samt deres egne bæredygtighedspolitikker.
Det kan se ud til, at de globale virksomheder har skruet ned for deres bæredygtighedsforpligtelser efter de seneste politiske ændringer, men ifølge resultaterne fra CDP’s (tidligere Carbon Disclosure Project, men det har udvidet sit ansvarsområde) 2025-oplysningscyklus er der ikke så meget tale om en reduktion i forpligtelser og implementering, men blot om, at de er blevet mere stille omkring dem – det udtryk, de bruger, er “greenhushing”. Der har været nogle få højt profilerede virksomheder, som har ændret deres politik, men de fleste fortsætter stille og roligt, med en stigning i virksomheder, der vedtager videnskabeligt baserede mål for klimaforandringer og får dem valideret, og en stigning i netto-nul-mål. Politiske penduler svinger voldsomt og over kortere tid, men forretningsbehov, miljømæssige realiteter og forbrugernes forventninger er mere konsistente.
I EU omfatter de vedtagne omnibusforslag om forenkling også rapportering i henhold til direktivet om bæredygtighedsrapportering for virksomheder. Det vil blandt andet reducere datakravene til mindre virksomheder i virksomhedernes forsyningskæder. Der er dog stadig et stærkt fokus på “dobbelt væsentlighed” – de meget store virksomheder, der er omfattet af direktivet, skal både rapportere om, hvordan de påvirker mennesker og miljø, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker deres forretning. Det fører os tilbage til verdensmålene for bæredygtig udvikling og deres fortsatte relevans for erhvervslivet, herunder mindre virksomheder.
Find mere bæredygtigt indhold om cirkulær økonomi
