Mens FESPA beholder sin ISO-certificering for bæredygtig event management for tredje år i træk og samtidig forbereder sig på sit flagskibsevent i Barcelona i maj, fremhæver Graeme Richardson-Locke, Head of Associations & Technical Lead hos FESPA, vigtigheden af beviser, når man fremsætter krav om bæredygtighed…
Selv om bæredygtighed er blevet et af de mest diskuterede emner i den grafiske branche, bliver det nogle gange misforstået. Alt for ofte bruges det som en markedsføringsøvelse eller reduceres til overskriftskrav, der er vanskelige at underbygge. Men hos FESPA fokuserer vi ikke kun på at flytte samtalen væk fra ambitioner og hen imod beviser, vi går også foran med et godt eksempel.
På makroniveau er retningen klar. Den europæiske grønne pagt har sat den overordnede ambition for CO2-neutralitet, som nu omsættes til håndgribelige krav gennem regulering. Initiativer som direktiver om bæredygtighedsrapportering begynder at definere, hvordan virksomheder skal måle, styre og kommunikere deres miljøpåvirkning.

Dette markerer en vigtig overgang, da vi går ind i det, der kan beskrives som ansvarlighedens tidsalder – fordi det ikke længere er nok eller acceptabelt at fremsætte brede påstande om bæredygtighed. Virksomhederne skal nu være i stand til at bevise dem. Kort sagt: Hvis du ikke kan bevise det, bør du ikke hævde det.
Måling er nøglen
Virksomheder kan ikke opnå bæredygtig drift fra den ene dag til den anden. I stedet kan de udvikle en grundig og bedre ledelsespraksis over tid. Udgangspunktet er derfor mere tilgængeligt, end det måske først ser ud til.
At forstå energiforbruget, identificere hotspots i driften og fastsætte meningsfulde KPI’er er praktiske første skridt, som virksomheder kan og bør tage, når de bevæger sig i retning af mere bæredygtig praksis. Derfra kan der foretages trinvise forbedringer, og det er vigtigt, at de registreres. Over tid skaber det en mængde dokumentation, der viser ægte fremskridt.
Undgå grønvaskning
Denne tilgang hjælper også med at tackle en af branchens mest vedholdende udfordringer: greenwashing. Vildledende påstande, hvad enten de er tilsigtede eller utilsigtede, underminerer tilliden og skaber forvirring hos kunderne. For eksempel bruges udtryk som “økoaftryk” eller “komposterbart” ofte uden klare kvalifikationer, hvilket fører til misforståelser om den virkelige verdens ydeevne.
Bæredygtighedskommunikation skal være baseret på ledelse, måling og resultater – ikke brede, ubekræftede udsagn. Ved at fokusere på datastyret rapportering i stedet for marketingstyrede budskaber kan virksomheder undgå denne faldgrube.
‘Bæredygtige sammenligninger’
Der er sjældent et enkelt svar på spørgsmålet om, hvilken løsning der er “mere bæredygtig”, fordi konteksten betyder noget. For eksempel kan et PVC-banner, der er designet til langvarig udendørs brug, i nogle tilfælde være mere ressourceeffektivt end et alternativ med lavere holdbarhed, der kræver hyppige udskiftninger.
Det er derfor, binær tænkning kan være problematisk. Det mere nyttige spørgsmål er ikke, hvilket produkt der i sig selv er “bedre”, men hvilket der er mest passende til den påtænkte anvendelse. Printvirksomheder har en vigtig rolle at spille her, fordi de kan vejlede kunderne i forhold til informerede beslutninger baseret på holdbarhed, anvendelse og livscyklus.
Denne rådgivende rolle skaber også en mulighed for trykkerier. Sektoren har længe været drevet af priskonkurrence, hvilket ofte har ført til en standardisering og faldende marginer. Bæredygtighed giver mulighed for at ændre den dynamik. Ved at investere tid og kræfter i at forstå materialer, processer og påvirkninger kan virksomheder differentiere sig gennem ekspertise i stedet for pris alene.
En ændring i tankegangen
Undersøgelser som FESPA’s seneste Print Census-rapport (udgivet i maj 2026) viser, at selv om der er stor interesse for bæredygtighed, er indførelsen mindre konsekvent, især blandt mindre virksomheder. I mange tilfælde opfattes kundernes efterspørgsel som lav, hvilket igen begrænser viljen til at investere.
Det skaber en strategisk udfordring. At vente på efterspørgslen er ikke en bæredygtig tilgang i sig selv. I stedet bør virksomheder aktivt forme efterspørgslen ved at uddanne kunderne og tilbyde mere passende og, hvor det er relevant og muligt, mindre belastende alternativer. På den måde går de fra at være reaktive leverandører til proaktive partnere.
FESPA og dets fællesskab
Hos FESPA er det vores rolle at støtte denne overgang ved at give praktisk, tilgængelig vejledning til vores samfund. I år (2026) lancerede vi vores seneste bæredygtighedsguide med titlen “Understanding and Avoiding Greenwash”, og før det (i 2024) udgav vi tre guides til at navigere i bæredygtighedslovgivningen med titlerne: “Calculating Carbon”, “Sustainable Certification Scheme Guide” og “Glossary of Terms”. I vores vejledninger kommunikerer vi klart og med empati, fordi vi ved, at bæredygtighed kan være svært og tidskrævende at forstå og implementere – især fordi reglerne hele tiden ændrer sig.

Trinvise forbedringer er opnåelige, og hvert skridt fremad danner grundlag for det næste. Sammen opbygger FESPA-fællesskabet – og andre – en troværdig fortælling, som kan deles med kunder og interessenter.
I sidste ende er bæredygtighed en del af en bredere udvikling, der involverer måling af, hvordan printvirksomheder fungerer. De, der tager skiftet til bæredygtighed til sig ved at indsamle data og vise gennemsigtighed, vil være bedre rustet til at navigere i de udfordringer og muligheder, der ligger forude.