Den digitale trykbranche står over for en afgørende udfordring: at finde balancen mellem høj trykkvalitet og bæredygtighed. Direct-to-Film (DTF)-trykteknologien til beklædning er blevet betydeligt mere populær i de seneste år. Men hvor bæredygtig er denne metode egentlig?
Når det gælder tryk på merchandise, arbejdstøj og T-shirts i små oplag, ser det ud til, at der i øjeblikket kun er én teknologi, der er relevant inden for digitaltryk: DTF. Men er den også bæredygtig? Denne artikel belyser spørgsmålet fra forskellige vinkler.
»DTF byder uden tvivl på mange fordele,« siger blandt andre Andree Bölkow, administrerende direktør for easy inks GmbH. Hans virksomhed var en af de første i Europa, der producerede vandbaserede DTF-blæk på stedet og tilbød passende DTF-folie og transferklæbemiddel. »Det starter allerede med, at man til DTF ofte kan fortsætte med at bruge eksisterende printere,« forklarer Bölkow. »Der er altså ikke behov for ny hardware, hvilket skåner ressourcerne. Da DTF desuden fungerer godt på alle gængse tekstilfibre, behøver de fleste trykkerier kun ét enkelt system til tøjtryk.«
»Man skal dog være klar over, at mange digitaltryksystemer i forhold til f.eks. serigrafi- og offsettryksmaskiner kun er konstrueret til en ret kort levetid, så det relativerer billedet lidt«, påpeger han. »Til gengæld forbruger de betydeligt mindre energi pr. trykt produkt end en højproduktiv analog trykmaskine, der ikke udnyttes fuldt ud.«
DTF er også velegnet til sportstøj, men især til naturfibre. Foto: Sonja Angerer / KI
Anvendelse af kemikalier og vand hos DTF
Som digital trykteknologi tilbyder DTF lignende fordele, hvad angår forbruget af vand og kemikalier, som den digitale sublimeringstransfertryk og DTG (Direct-to-Garment). Der er nemlig ikke behov for trykforlag. Det minimerer ikke kun materialforbruget, men sparer også på risikofyldte kemikalier og opløsningsmidler, som f.eks. skal anvendes ved belægning og afbelægning af silketrykrammer. Medarbejderne udsættes dermed for færre sundhedsrisici.
Som en ekstra fordel er det ved hjælp af digitaltryk nemt at fremstille små serier og personligt tilpasset tøj. I en optimeret produktion opstår der desuden næsten intet spild i form af prøvetryk eller fejltryk. Derudover er det ikke nødvendigt at opbygge store lagre af tekstiler, som man måske ikke finder nogen køber til.
For stadig flere virksomheder producerer tøj »on demand«, altså først, når der foreligger en kundeordre. Alene af tidsmæssige årsager foregår dette oftest tæt på markedet. Altså i Syd- og Østeuropa i stedet for i Fjernøsten. Det mindsker CO2-udledningen fra transport. Derudover skabes der værdifulde arbejdspladser inden for industri og forarbejdningssektoren, hvilket styrker de lokale samfund: Også dette er en del af bæredygtigheden.
Sammenlignet med »ægte« tekstilrulletryk – uanset om det er digitalt eller analogt – kræver DTF, men også DTG og sublimeringstryk, betydeligt mindre vand. Tøjet bliver nemlig ikke renset for eventuelt overskydende blæk hos producenten. Det klarer slutkunden selv, når han vasker sin nye T-shirt sammen med det øvrige snavsetøj.
»Som vandbaseret blæk indeholder DTF-blæk desuden ingen letflygtige opløsningsmidler, der kan være sundhedsfarlige,« forklarer Bölkow. »Der anvendes dog også mange kemikalier i DTF-blæk, for eksempel midler, der skal forhindre bundfældning, biocider og naturligvis farvestoffer. DTF-blæk bør, ligesom al anden digitaltryksblæk, anvendes med omtanke og bortskaffes på en ansvarlig måde.«
I modsætning til DTG- og sublimeringstryk, som typisk kun kan anvendes på syntetiske fibre, fungerer DTF-tryk imidlertid også meget godt på tøj af bomuld og andre naturfibre. Der er ikke engang behov for en primer, som det er normalt ved DTG. Desuden kan DTF også bruges til at dekorere tøj af naturfibre, hvilket ikke medfører, at der udledes yderligere mikroplast i miljøet.
Takket være DTF kan T-shirts fremstilles på stedet og efter behov, hvilket er mere bæredygtigt end konventionel produktion. Foto: Sonja Angerer / KI
DTF og affald
Som overførselsmetode genererer DTF, ligesom sublimeringstryk, en betydelig mængde affald. DTF-folier er dog oftest fremstillet af PET, som let kan genbruges. Forudsætningen er dog, at affaldet sorteres korrekt hos forarbejdningsvirksomheden. »På landsplan er reglerne for bortskaffelse af produktions- og erhvervsaffald meget forskellige,« beklager Bölkow. »Derfor kan man ikke udelukke, at selv omhyggeligt indsamlet DTF-folie i sidste ende ender i affaldsforbrændingen. Det er naturligvis ikke særlig bæredygtigt. Man kan derfor – desværre – heller ikke betegne DTF som en drømmepartner for bæredygtighed.«
Ved DTF er genopfyldningssystemer med flasker almindelige, hvilket betyder, at der i forhold til de patroner, der normalt bruges ved bredformatudskrivning, opstår mindre plastikaffald og også mindre elektronikaffald fra blækchips. For nylig er der dog også enkelte producenter, der tilbyder DTF-printere med patroner.
Drømmepartner eller mareridts-DTF?
Som en digital trykmetode kan DTF i væsentlig grad bidrage til at mindske modeindustriens negative indvirkning på miljøet. Ifølge Europa-Parlamentet forårsager hver EU-borger årligt 270 kg CO₂-udledning som følge af sit tøjbehov. Tekstilindustrien hører dermed til blandt de brancher med det største økologiske fodaftryk på verdensplan.
Som en metode, der kan anvendes på mange forskellige måder inden for tøjtryk og muliggør små serier, der produceres på stedet efter kundens ønske, byder DTF således på mange fordele, når det gælder om at producere mere miljøvenligt.
Man bør heller ikke undervurdere den positive indflydelse, som DTF kan have på lokale samfund. Teknikken gør det muligt for lokale kunstnere og virksomheder at fremstille skræddersyede produkter med nye eller traditionelle motiver med minimal indsats.
Bortskaffelsen af det affald, der (også) opstår ved DTF-udskrivning, er dog fortsat et problem. Her spiller brugeren også en vigtig rolle. Gennem optimerede processer, effektiv udnyttelse af foliematerialet og sortering af produktionsaffald kan brugeren nemlig i høj grad bidrage til at minimere de negative miljøpåvirkninger fra DTF.
Man kan altså sige: DTF er i øjeblikket hverken en drømmepartner eller et mareridt, når det gælder bæredygtighed. Det er op til alle – hardwareudviklere, producenter af forbrugsmaterialer og brugere – at sørge for, at de negative miljøpåvirkninger fra DTF reduceres yderligere.