Hvordan 3D-print ændrer skiltbranchen

Tredimensionelle skilte er afgørende for at skille sig ud i bymiljøer. Denne artikel sammenligner traditionelle subtraktive metoder, såsom CNC-fræsning, med moderne additiv fremstilling. Mens fræsning er en velkendt og pålidelig metode, reducerer 3D-print spild, muliggør mere detaljerede designs og giver skilteproducenter mulighed for at udvide deres produktion til store industrielle udstillingsgenstande.

Vi er alle afhængige af skilte for at finde vej, især når det gælder at finde rundt i bybilledet. Men disse skilte skal kæmpe for at skille sig ud fra alt det andet, der foregår i det bebyggede miljø. Skiltproducenter benytter sig af en række gennemprøvede teknikker, men en af de mest almindelige er at bruge tredimensionelle skilte for at skabe ekstra visuel tiltrækningskraft i et forsøg på at tiltrække mere opmærksomhed.

Med »dimensionelle skilte« menes enhver form for skilt, der har et hævet element, hvilket giver skilteproducenterne rig mulighed for at udfolde deres fantasi. Sådanne skilte kan indeholde et trykt element, men bygger oftest på mere traditionelle håndværksmæssige færdigheder, hvilket i sig selv tiltrækker mange skilteproducenter.

Den mest enkle metode til at fremstille tredimensionelle skilte er ganske enkelt at skære bogstaver og andre former ud af tykkere materialer, såsom en akrylblok. Dette kan nemt gøres med et digitalt skærebord eller, som oftest, med en CNC-fræser, afhængigt af materialets tykkelse og tæthed. Bogstaverne kan monteres fladt på en bagplade eller hæves for at give en mere markant effekt. Afhængigt af placeringen kan de hævede bogstaver også skabe skygger, der forstærker effekten. En anden variant er at montere et andet, lidt mindre bogstav ovenpå, der er skåret ud af et andet materiale eller i en anden farve, for at skabe mere dybde.

Selvom denne metode fungerer godt til bogstaver og enkle former, er den dog mindre effektiv til billeder, herunder logoer. Det er her, reliefskilte virkelig udmærker sig, idet motivet fræses ud af en tykkere plade. De fleste fræsemaskiner kan udføre ret komplicerede udskæringer, så denne fremgangsmåde kan resultere i et detaljeret og iøjnefaldende skilt. Afhængigt af materialevalget bør sådanne skilte kunne modstå vejrpåvirkninger og generelle omgivelsesforhold og er velegnede til alt fra vejvisningsskilte til butiksnavneskilte.

Fræsning er imidlertid i sin natur en subtraktiv metode, hvor der skæres materiale væk fra en massiv blok, hvilket betyder, at en del af dette materiale – som allerede er betalt for – ender som affald. I dag er det også muligt at anvende en additiv fremstillingsmetode til at 3D-printe disse dimensionelle designs, hvilket eliminerer spild, da man opbygger produktet lag for lag. Fordelen ved additiv fremstilling er, at den giver mulighed for flere kurver og indviklede former, og at det er nemt at designe kanaler til LED-belysning, der kan oplyse skiltet. Der er et godt udvalg af materialer, hovedsageligt plast og akryl, som normalt fås i forskellige farver. Nogle vil hævde, at 3D-print kan sænke lønomkostningerne, fordi der er mindre behov for faglært personale til at fremstille skiltene. Men i virkeligheden kræver det blot et andet sæt kompetencer at udarbejde CAD-filerne. Og selvfølgelig kræver det stadig de samme kreative evner at udtænke designene i første omgang!

Additiv fremstilling giver desuden skilteproducenter mulighed for at gå ud over de traditionelle tredimensionelle skilte og fremstille en række store udstillingsgenstande. Det kan f.eks. være genstande, der skal reklamere for en virksomhed, såsom et stort dyr uden for en dyrehandel – mulighederne er bogstaveligt talt uendelige og begrænset kun af fantasien.

De fleste 3D-printere er designet til at fremstille mindre dele, selvom der findes nogle maskiner, der har store byggeområder, der egner sig til fremstilling af enkelte bogstaver og logoer. Generelt er det ikke hurtige maskiner, men de kan stå og køre hele natten. Der er kun en håndfuld, der er store nok til at fremstille store udstillingsgenstande.

Massivit var en af de første virksomheder, der så potentialet i sådanne objekter, og var banebrydende med ideen om store 3D-printere, der specifikt kunne bruges til at fremstille tredimensionelle skilte og udstillingsgenstande. Virksomheden udviklede sin egen UV-hærdende, gelagtige harpiks, som frembringer objekter, der er dimensionsstabile og kan modstå vejrforholdene udendørs, men som alle er hvide, så de skal farvelægges eller beklædes yderligere.

Massivit har udvidet sin virksomhed til andre produktionssektorer ud over skiltemarkedet, men Mimaki fokuserer fortsat på displaymarkedet og markedsfører en Massivit-maskine under sit eget navn som 3DGD-1800. Denne maskine kan fremstille objekter på op til 1450 x 1110 x 1800 mm med en hastighed på 350 mm i højden pr. time. Den er udstyret med to printhoveder, så den kan udskrive to separate objekter side om side.

Det tyske firma Big Rep producerer også 3D-printere i stor skala og har konstateret, at skiltemagere sætter pris på de dimensioner, som printerne kan håndtere. Virksomheden er især kendt for BigRep One-printeren, som har været på markedet i over 10 år og er blevet installeret mere end 500 gange. Den har et byggeområde på én kubikmeter og kan konfigureres med to ekstrudere, der er synkroniseret for at opnå højere udskrivningshastigheder. Den bruger et filamentmateriale af harpiks, hvor der kan vælges mellem forskellige typer afhængigt af de ønskede egenskaber, herunder PLX, som giver en glat overflade og ikke er for dyr, samt rPETG, som har god styrke og kemisk modstandsdygtighed og let kan genbruges

En anden, specialiseret form for tredimensionelle skilte er kanalbogstaver, hvor bogstaverne er opbygget ved at danne dybe sider, hvilket kan give bogstaverne en betydelig dybde. Ofte fremstilles disse kanaler ved at tage flade materialer, såsom aluminiumsplader, skære dem ud i strimler og derefter bøje disse strimler for at danne bogstavernes sider.

Disse kanaler kan lige så let 3D-printes, hvilket giver mulighed for mere individuelle former. Og hvad endnu bedre er: 3D-printere er særdeles gode til at fremstille gitterstrukturer, der har et fremragende styrke-vægt-forhold, hvilket gør skiltene bedre i stand til at modstå vind og vejrpåvirkninger.

En yderligere fordel ved at mestre additiv fremstilling er, at det kan åbne døren til andre produktionsmuligheder. Store 3D-printere, såsom dem fra Massivit og BigRep, bruges rutinemæssigt til at fremstille forme til industriprodukter såsom store køleventilatorer eller bildele. Og i disse tider med økonomisk usikkerhed bør skiltemagere udnytte sådanne muligheder for diversificering.

Afslutningsvis vil additiv fremstilling ikke fuldstændigt erstatte de mere traditionelle teknikker, der anvendes til fremstilling af tredimensionelle skilte. Men den kan give skilteproducenter endnu et værktøj i deres værktøjskasse, som kan vise sig at være mere omkostningseffektivt til visse opgaver. Mere konkret kan det give skilteproducenter en mulighed for at differentiere sig fra deres konkurrenter i kundernes øjne, hvilket nogle gange er svært at måle i penge, men som kan vise sig at være af uvurderlig værdi.