Alle taler om farvestyring inden for digitaltryk. Det lyder ofte kompliceret og tidskrævende og er næsten umuligt at forstå for nybegyndere. Derfor kommer her de grundlæggende fakta – kort og enkelt.
Farvestyring – hvad er det egentlig?
Udstyr som kameraer, skærme og printere gengiver farver på meget forskellig vis. Rødt kan for eksempel se lyserødt ud på en anden enhed og næsten orange, når det udskrives. Farvestyring udligner disse forskelle, så alle i sidste ende har det samme »farvemål«.
Hvor skyldes forskellene i farvegengivelsen?
Farver ser ofte forskellige ud på forskellige enheder, fordi teknologien bag billederne fungerer forskelligt:
1. Farvesystemer og farveområde
Skærme og smartphone-skærme gengiver farver ved hjælp af lys, hvor de blander rødt, grønt og blåt (RGB). Digitale printere blander farver med blæk i cyan, magenta, gul og sort (CMYK). Fotoprintere har ofte yderligere farvepatroner, for eksempel grøn, orange, rød eller violet. Dermed kan de gengive et større farveområde (gamut). Alligevel er det ofte ikke nok til at gengive de særligt lyse, strålende nuancer fra en smartphone-skærm på papir.
2. Belysning og materialer
På skærme ser man farver gennem lys, der rammer øjet direkte. I trykte produkter reflekteres lyset først fra papiret. Lysstyrke, kontrast, papirets glans eller rummets belysning påvirker, hvordan farverne opfattes.
Det gælder især for smartphones, som næsten altid har en indstilling til »levende« farver. Men selv to identiske computerskærme til professionelle kan gengive den samme farve meget forskelligt, hvis de ikke er kalibreret.
3. Kalibrering og farveprofiler
Uden en præcis beskrivelse af, hvordan en enhed gengiver farver, foretager softwaren ikke en tilstrækkelig nøjagtig beregning ved konvertering af farverne. Det medfører afvigelser mellem skærmen, mobile enheder og udskriftsresultatet. Når man opretter en ICC-profil, fungerer den som en slags vejledning til enheden om, hvordan farverne skal konverteres i et bestemt miljø.

Farvestyring i enkle trin
Farvestyring kræver altid et defineret miljø. Dette omfatter for eksempel skærmen, belysningen, RIP-softwaren, den digitale printer, blækket og trykmaterialet. Hvis en eller flere faktorer ændres, skal der oprettes nye profiler. Dette gøres ved at følge nedenstående trin:
- Kalibrering: Man indstiller et apparat, så det kommer tættere på en standard (f.eks. skærmens lysstyrke, hvidpunkt).
-
- Profilering: Man måler, hvordan en enhed rent faktisk gengiver farver, og gemmer disse måleværdier i en farveprofil. Denne gemmes i softwaren, f.eks. i designprogrammet eller i RIP’en.
- Kontrol: Man udfører en testudskrift eller en nøjagtig simulering på skærmen (soft proof) for at kontrollere, hvordan det færdige produkt kommer til at se ud.
Enhedernes egenskaber kan ændre sig med tiden. Skærme kan f.eks. blive mørkere, eller dyserne på en digitalprinter kan tilstoppe. Derfor skal man gentage processen hver anden uge, hvis man ønsker at opnå særligt gode resultater.

Det her skal man bruge til farvestyring
Til farvestyring skal man som minimum have et måleinstrument, profilering- og styringssoftware samt et RIP-program. Disse tre komponenter arbejder sammen for at sikre, at farverne ser så ens ud som muligt på skærmen, på prøvetrykket og på det færdige tryk.
Måleinstrumenter
Til farvemåling bruger man som regel et spektrofotometer, f.eks. fra Barbieri, eller et kolorimeter, f.eks. fra Datacolor. Med disse instrumenter måler man nøjagtigt, hvilke farver et tryk på papir eller en skærm rent faktisk har. Til dette formål udskriver man en testform eller viser testbilleder på skærmen. Disse målinger danner grundlaget for, at man senere kan oprette en korrekt farveprofil.
Profil- og styringssoftware
Disse programmer beregner en såkaldt ICC-profil ud fra måleværdierne. En ICC-profil beskriver nøjagtigt, hvordan en enhed viser eller udskriver farver. Softwaren hjælper også med at fastlægge, hvordan farver skal behandles ved konvertering fra et farverum til et andet; dette kaldes »rendering-intent«. RIP-producenter som Caldera, Colorgate, Ergosoft, Onyx eller SAI integrerer ofte sådanne løsninger i deres programmer eller tilbyder modulære tilføjelser.
RIP-software
RIP står for Raster Image Processor. Dette program forbereder en fil til udskrivning. I den forbindelse konverterer det farverne fra RGB til CMYK. Derefter genererer det rasteret, dvs. hvor blækdråberne skal placeres. Her tager det højde for printerens egenskaber, såsom antallet af farvepatroner eller opløsningen. Udskriftsresultatet kan variere en smule afhængigt af den anvendte RIP.
Certificeringer, standarder og farvestyring
Certificeringer er mærker, der viser, at et digitalt trykkeri arbejder efter faste regler og leverer pålidelig kvalitet. For at opnå en certificering skal et digitalt trykkeri dokumentere, at det følger bestemte trin: måling og kalibrering af udstyr, oprettelse af ICC-profiler, udskrivning af prøvetryk og registrering af måleresultater.
For at opnå en certificering som f.eks. ISO 9001 (kvalitetsstyring) er farvestyring derfor uundværlig i et trykkeri. For på anden vis er det ikke muligt at nå de krævede farvemål på en pålidelig måde.
Hvilke farvemål der skal opnås, afhænger af den standard, som et trykkeri ønsker at overholde, f.eks. ProzessStandard Digitaldruck (PSD).

Fordelene ved farvestyring i virksomheden
Farvestyring hjælper med at undgå fejl ved udskrivning. Når farverne altid forbliver ens, er der ikke så ofte behov for genudskrivninger, og man spilder mindre materiale og tid. Virksomheden fremstår professionel, og kunderne er tilfredse. Skulle der mod forventning opstå en reklamation, kan årsagen til fejlen hurtigt findes. Eller virksomheden kan dokumentere, at afvigelsen stadig ligger inden for de grænser, som standarden kræver.
Et velfungerende farvestyringssystem gør desuden arbejdsgangene hurtigere og mere forudsigelige. Det betyder, at der sjældnere opstår overarbejde, og at medarbejderne ikke behøver at ofre deres fritid.
Kort sagt: Med en god farvestyring får man altså færre fejl, bedre kvalitet og mere tilfredse kunder og medarbejdere.