Et ICC-styret RGB-arbejdsforløb giver et bredere farvespektrum og bedre farvegengivelse under redigering. Ved at udskyde CMYK-konverteringen til den endelige udskrift sikrer man forudsigelige resultater på tværs af forskellige enheder og forenkler arbejdsforløb på tværs af platforme. Mens CMYK fortsat er det sikreste valg til traditionel offsettryk, tilbyder RGB en mere levende og fremtidssikret produktionsmetode.
Det kan være en god idé at læse den forrige artikel om »RGB-profiler« i forbindelse med det nedenstående.
Et RGB-arbejdsforløb, der administreres af ICC, kan byde på en række praktiske fordele i forhold til et rent CMYK-arbejdsforløb, især i moderne digitale og blandede tryk-/digitale produktionsmiljøer.
1. Større farvespektrum
RGB-farverum (som f.eks. sRGB, Adobe RGB, ProPhoto RGB eller ECIRGB) kan gengive et betydeligt bredere farveområde end almindelige CMYK-farver, især lyse blå- og grønnuancer samt mættede farver. Når man arbejder i RGB med en ICC-profil, bevares dette bredere farvespektrum under redigeringen, så farverne ikke beskæres eller forskydes tidligt i arbejdsgangen.
Dette er især nyttigt ved udskrivning på moderne digitale bredformatprintere, der bruger mere end blot CMYK-farver (f.eks. lys cyan, lys magenta, orange, grøn osv.), da deres RGB-fortolkning kan udnytte det fulde, udvidede farvespektrum, som disse farver tilbyder.
Desuden har digitale CMYK-inkjet-produktionsprintere ofte et bredere farvespektrum end standard offsettryk.
2. Bedre farvegengivelse ved redigering
Da RGB har et større farvespektrum, er det generelt bedst at foretage farvejusteringer (kurver, niveauer, mætning osv.) i RGB, mens farverne stadig er »levende« med tilknyttede ICC-profiler. Konvertering til CMYK for tidligt kan medføre posterisering, bånddannelse og uventede farveforskydninger, især i farveovergange og kraftigt redigerede billeder.
Ved at gemme filerne i RGB indtil den endelige udskrivning forbliver de oprindelige farvedata mere intakte gennem retouchering, sammensætning og lag-effekter (herunder gennemsigtighed og blandingstilstande).
3. Mere forudsigelig CMYK-konvertering
I en korrekt ICC-styret arbejdsgang konverteres opgaven først helt til sidst fra RGB til CMYK ved hjælp af printerens egen kalibrerede ICC-profil (ofte via RIP’en). Det betyder, at den samme RGB-fil kan tilpasses optimalt til forskellige trykmaskiner, papirtyper og blæksæt uden behov for separate CMYK-versioner til hver enkelt.
RIP’en kan derefter foretage mere avancerede, enhedsspecifikke justeringer (som f.eks. farveområde-mapping, blækbegrænsninger og kompensation for punktforstørrelse), som er svære at gengive perfekt i en forhåndskonverteret CMYK-fil.
Hvis du imidlertid ønsker at udskrive til en standardiseret CMYK-profil, er det ofte bedst at konvertere til CMYK ved hjælp af Adobe InDesign, PDF-eksport eller lignende programmer.
4. Enklere arbejdsgange med flere udgange
Til projekter, der både skal trykkes og vises på skærmen (web, apps, sociale medier osv.), er en RGB-arbejdsgang mere effektiv: Man kan bruge én RGB-masterfil med en passende ICC-profil til alle udgivelser, hvor farvestyringen sørger for konverteringen til CMYK til tryk og til sRGB/Display P3 til skærmvisning.
Derved undgår man at skulle vedligeholde separate RGB- og CMYK-versioner af hvert enkelt element, hvilket forenkler filhåndteringen og mindsker risikoen for uoverensstemmelser mellem versioner.
5. Kompatibilitet med moderne digitaltryk
Mange moderne digitale printere og storformatprintere foretrækker eller forventer RGB-inddata og benytter deres RIP til at konvertere til enhedens interne CMYK-model ved hjælp af den korrekte ICC-profil. At sende RGB-filer til disse printere kan give bedre og mere ensartede resultater end at tvinge dem til at acceptere en CMYK-fil genereret af kunden, som muligvis ikke passer til trykmaskinens egenskaber. I dette tilfælde kan det betale sig at kende printeren.
Nogle trykkerier oplyser endda, at RGB-filer resulterer i et mere levende tryk og færre problemer med farvekorrektion, fordi RIP’en foretager konverteringen i det sidste mulige trin med fuld kendskab til udstyret.
Selvom dette måske er et »bedre« match, da alle printeres farveområde ikke er ens, vil der være forskel på det udskrevne resultat fra de enkelte udskrivningsenheder.
Når CMYK måske stadig er det bedste valg
En CMYK-arbejdsgang er enklere og mere sikker, når:
- Det endelige output skal være i overensstemmelse med konventionel offsettryk med et kendt CMYK-mål (f.eks. ISO Coated v2, GRACoL, FOGRA).
- Det er afgørende, at der overholdes meget strenge krav til sort tekst og spotfarver for at undgå uventede CMYK-blandinger af »rich black«.
- Designeren eller trykoperatøren har begrænset erfaring med farvestyring og ønsker at se præcis, hvordan farverne vil se ud på trykpressen allerede tidligt i processen.
I sådanne tilfælde kan en CMYK-arbejdsgang være nemmere at styre og fejlfinde, især hvis printeren forventer CMYK-filer og ikke har en veludviklet ICC-styret arbejdsgang.
Praktiske tips
For at opnå de bedste resultater i en blandet arbejdsgang:
- Arbejd i et RGB-farveområde med bredt farvespektrum (f.eks. Adobe RGB, ECIRGB) med en korrekt indlejret ICC-profil.
- Brug softproofing (f.eks. i Adobe-programmer) til at få et eksempel på, hvordan farverne vil se ud, når de konverteres til mål-CMYK-profilen.
- Lever kun RGB-filer til trykkeriet, hvis det udtrykkeligt understøtter ICC-styret RGB-indlæsning; ellers skal du konvertere til den korrekte CMYK-profil til sidst.
- Nøglen ligger i korrekt farvestyring – at vide, hvilket RGB-farverum man bruger, at anvende kalibrerede skærme, at anvende de rigtige ICC-profiler og at lade RIP’en eller et program som Adobe InDesign stå for den sidste tilpasning og den endelige konvertering. Uden dette kan RGB være en opskrift på farveafvigelser. Men når det er på plads, er RGB ikke bare en mulighed; det er ofte den smartere og mere fremtidssikre måde at arbejde på.
