Serigrafi i den digitale tidsalder: Tradition møder innovation

Gør digitaltrykteknologi serigrafi overflødig? Det har mange troet i årtier – og taget helt fejl. Her kan du læse, hvor serigrafi stadig kan udnytte sine fordele, hvorfor hybride arbejdsgange måske endda er fremtiden, og hvilke ændringer det medfører for udbydere af tryktjenester.

Silketryk – for mange fagfolk inden for trykkeribranchen lyder det snarere som fortid end som fremtid. Og faktisk går silketrykkets historie i Europa helt tilbage til de første årtier af det 20. århundrede.

Især i Tyskland blev der i 1960’erne og 1970’erne oprettet mange serigrafitrykkerier. Omkring årtusindskiftet udviklede mange af disse sig til udbydere af digitaltryk.

Tyskland er stadig i dag et af de førende centre inden for serigrafifarver, specialkemikalier og trykmaskiner. Virksomheder som EMM, Thieme, Marabu og Kiwo driver teknologiens udvikling videre og åbner op for nye anvendelsesområder.

Serigrafi: Fra den grafiske industri til industrielle anvendelser

Den største tekniske fordel ved serigrafi er den høje farvepåføring. Dette giver særligt strålende farver, intens dækkeevne og holdbare trykresultater. I den grafiske branche er trykopgaver til plakater, kartonemballage eller skiltning alligevel i løbet af de sidste 30 år i massivt omfang skiftet fra serigrafi til digitaltryk.

Da digitaltryk, i modsætning til serigrafi, ikke kræver trykplader, udmærker det sig ved hurtighed og fleksibilitet. Derudover findes der for mange digitaltryksmaskiner kun ét enkelt blæksæt. Dette fungerer på en lang række underlag, f.eks. tekstiler, glas, metal, plast eller tekniske folier. Det sparer tid, da der ikke er behov for farveskift. Til gengæld kræver digitaltryk på specielle underlag også, at man indgår mange kompromiser.

Silketrykfarver og kemikalier til forbehandling udvikles derimod specielt til bestemte anvendelsesområder, såsom tryk på glas eller tekstiler. Ved tyktlagstryk er det muligt at opnå lagtykkelser på op til 1 mm ved hjælp af silketrykmetoden. Dette har åbnet nye muligheder for silketryk ud over den grafiske industri.

»Fordelene ved serigrafi udnyttes og værdsættes i dag i industrielle anvendelser, der går ud over den klassiske grafiske trykning. Eksempler herpå er menneske-maskine-grænseflader, funktionelle etiketter, RFID-tags og antenner, solcellemoduler, men også tryk på tekstiler og T-shirts,“ siger blandt andet prof. dr.-ing. Nicole Lindenmann fra Mediehøjskolen i Stuttgart.

Trykt elektronik: En drivkraft for innovation inden for industriel serigrafi

Faktisk rummer netop området trykt elektronik et enormt vækstpotentiale for serigrafi. Her udvikler den sig fra at være en dekorativ trykmetode til at blive et funktionelt produktionsværktøj.

Det understreger også Lindemann: »Serigrafi er her en fremstillingsmetode, der muliggør funktionelle anvendelser af høj kvalitet og imødekommer anvendelsesområder med høje krav til materialer og kvalitet. Denne transformation er mulig, fordi der inden for serigrafi findes et næsten ubegrænset udvalg af materialer, der kan bearbejdes. Dermed kan man trykke detaljer og funktioner, som ikke eller kun med besvær kan opnås med andre metoder.“

Markedsanalyser forudsiger høje vækstrater for branchen i de kommende år, hvilket gør industriel serigrafi til et af de mest spændende innovationsområder inden for trykindustrien. I en aktuel undersøgelse forudser Credence Research eksempelvis en global årlig vækstrate på 7,5 % frem til 2023 for industriel serigrafi.

For mange serigrafitrykkerier åbner dette mulighed for at udvikle nye forretningsmodeller. De kan dermed kompensere for faldet i antallet af traditionelle grafiske opgaver og har endda mulighed for at vokse i takt med det samlede marked.

Eksisterende maskiner og produktionsanlæg kan ofte fortsat anvendes, samtidig med at der opbygges nye kompetencer inden for kvalitetssikring, elektronik og proceskontrol. Også Lindemann ser derfor »et enormt potentiale i denne fremstillingsmetode«.

Serigrafi til tekstiler og reklameartikler

Den betydeligt højere modstandsdygtighed over for slid, UV-stråling, kemikalier og vaskecyklusser i forhold til digitaltryk har dog også sikret serigrafi en plads inden for andre områder.

Således anvendes serigrafi stadig ofte til fremstilling af indretningsprodukter. F.eks. til produktion af tapeter og vægbeklædning af høj kvalitet, overflade- og gulvlaminat eller til solafskærmningsprodukter som rullegardiner og markiser. Her produceres der store mængder pr. motiv, så fremstillingen af silerne, indstillingen samt for- og efterarbejdet vejer ikke så tungt.

Også inden for tekstiltryk er serigrafi fortsat den foretrukne teknologi til mange reklamet-shirts, arbejdstøj, merchandise og klubtøj. Særligt enkle, grafisk abstrakte motiver med kun én eller to farver kan med visse serigrafik-karruseller fremstilles allerede ved ordrestørrelser på ca. 25 stk. til priser, der svarer til dem ved digitale trykmetoder som DTF. Derudover kan man med serigrafi også uden problemer og med holdbare resultater fremstille eksklusive tryk, f.eks. med metallic eller glitter.

Det samme gælder for personaliserede produkter og reklamegaver. Her anvendes en- eller tofarvet serigrafi især på farvede, flade plastoverflader. Sammenlignet med UV-inkjet-tryk med hvidt blæk er dette ofte betydeligt billigere allerede fra ca. 100 stk. og giver samtidig bedre dækkeevne og holdbarhed. Da merværdien ved personaliserede produkter og reklamegaver først og fremmest ligger i trykket af navn eller logo, er dette en vigtig fordel ved serigrafi.

Det er meget muligt, at den aktuelle tendens mod bæredygtighed inden for serigrafi vil blive en »omsætningsbooster«, især når det gælder trykopgaver til boligindretning, forbrugsgoder og tekstiler. Når forbrugerne ønsker eller er nødt til at bruge tøj eller husholdningsartikler i længere tid, bliver et holdbart tryk et reelt salgsargument.

Digitaliseringen ændrer serigrafi

Fremtiden for serigrafi i den digitale tidsalder ligger ikke i at konkurrere med digitaltryk. Moderne trykkerier satser i forvejen på digitale arbejdsgange, uanset hvilken trykteknologi de anvender. Forberedelsesfasen og farvestyringen er ofte allerede i vid udstrækning automatiseret.

Klassiske processer som fremstilling af trykskabeloner, ordreplanlægning, kvalitetskontrol og produktionsstyring bliver dermed betydeligt mere effektive. Dette reducerer spild, fremskynder gennemløbstiderne og øger processikkerheden inden for serigrafi.

Datadrevne produktionsprocesser og netværksforbundne produktionssystemer udgør det næste skridt i retning af at forenkle nye, hybride produktionsmodeller, hvor digitaltryk og serigrafi kombinerer deres respektive styrker.

Fremtiden for serigrafi er digital og innovativ

Særtryk i den digitale tidsalder er ikke en udfaset teknologi, men en teknologi i forandring. Takket være digitalisering, automatisering og løbende innovation åbner denne metode op for nye markeder og anvendelsesområder. Det største potentiale findes der, hvor særtryk og digitaltryk kombineres på en intelligent måde.

Men det ændrer også branchen, understreger Lindemann: »I hvor høj grad handler det stadig om ’tryk’? Man har selvfølgelig brug for ingeniører og teknikere, der både mestrer trykteknikken, men også har en fornemmelse af, hvordan disse nye funktionelle anvendelser ser ud.«

Hun fortsætter: »Derfor følger vi her på Mediehøjskolen den tilgang, at vi ud over trykteknikken også formidler de funktionelle anvendelsesområder til vores studerende.«

For udbydere af tryktjenester betyder dette, at fremtiden ikke ligger i valget mellem analogt og digitalt. De virksomheder, der formår at forene de to verdener, vil få succes.

Allerede på mellemlang sigt vil dette dog også ændre billedet af medarbejderne i serigrafitrykkerier: den dygtige håndværker arbejder side om side med procesingeniører og ingeniører. Det er meget muligt, at netop her ligger den største udfordring for serigrafitrykkets fremtid.