Kulturstøtte spiller en afgørende rolle i støtten til kunst og kultur. Men hvad sker der, hvis denne støtte bliver fjernet? Det stiller ikke kun kunstnere, men også trykkeribranchen over for store udfordringer.
Støtten til kunst og kultur er i øjeblikket under pres i Tyskland: Overalt planlægger kommuner, forbundsregeringen og delstaterne til tider betydelige besparelser eller har allerede vedtaget dem. Det skaber ikke kun problemer for kunstnere. Kulturinstitutioner og civilsamfundsinstitutioner, såsom foreninger, bidrager nemlig i nogle tilfælde i betydelig grad til trykkeriernes omsætning.
Opfgaver fra kunst- og kulturudøvere til trykkeribranchen
Kultur- og eventbranchen, men også foreninger, bestiller mange forskellige produkter hos trykkerier. Det spænder fra flyers, plakater og brochurer til adgangsbilletter, adgangsarmbånd, roll-ups og bannere. Webtrykkerier som Flyeralarm, Onlineprinters eller Wir machen Druck har derfor et stort udvalg af tryksager specielt til kunst, kultur og foreninger. I nogle tilfælde kan produkterne nemt designes i browseren, selv af mindre erfarne bestillere.
Ud over den uafhængige og frivillige kunst- og kulturscene aftager også statslige institutioner, teatre, museer, forlag og andre kulturinstitutioner betydelige mængder tryksager. Produktionen til permanente og særudstillinger kræver i den forbindelse særlig ekspertise, f.eks. inden for high-end fotoudskrivning. Det betyder, at nogle trykkerier har specialiseret sig i opgaver fra museer eller teatre. De rammes særligt hårdt af nedskæringer i kulturstøtten, fordi det i værste fald kan betyde, at omsætningen fra hele arrangementsprogrammer går tabt.
Konsekvenser af nedskæringer i kulturstøtten for trykkerier
En af de mest umiddelbare konsekvenser af nedskæringerne i kulturstøtten er faldet i ordrer til trykkerier. Mange museer, teatre, kulturforeninger, arrangører og forlag er afhængige af støtte for at kunne finansiere deres projekter.
Der er tale om betydelige økonomiske midler. Alene Berlins kulturbudget for 2024/25 beløber sig nemlig til mere end en milliard euro.
Hvis kulturstøtten skæres ned, vil det altså betyde, at der kan afholdes færre udstillinger, forestillinger og andre kulturelle arrangementer. Derudover reducerer selv de projektansvarlige, der er sluppet relativt let med nedskæringerne, deres udgifter som en sikkerhedsforanstaltning. For i de kommende år kan kulturstøtten fortsat være under pres. De skiftende prioriteter i de statslige budgetter tyder i hvert fald på det.
På mellemlang sigt vil det derfor ikke kun være digitale trykkerier og storformat-trykkerier, der indirekte bliver ramt af nedskæringerne inden for kunst og kultur. Også inden for tidsskrifter og bøger kan der i de kommende år forventes yderligere tilbagegang.
For uden tilskud må forlag og forfattere selv dække alle produktionsomkostningerne. Dette kan føre til, at de forsøger at spare på omkostningerne. De vil derfor sandsynligvis vælge billigere trykmuligheder eller reducere oplagstallene. Det er meget muligt, at endnu flere små og mellemstore kunder bliver nødt til at bestille bøger og brochurer centralt hos billige stortrykkerier i stedet for lokalt.
Kulturstøtte omfatter også digitale trykkerier: Storformatprint til »Glitch«-udstillingen i Pinakothek der Moderne. Foto: S. Angerer
Uden kulturstøtte bliver der mindre innovation – også inden for trykkeribranchen
Kulturstøtte bidrager til at muliggøre en bred vifte af projekter og initiativer. Den støtter ikke kun mainstream-projekter, men også nichebegivenheder og eksperimentelle værker. Hvis disse midler bortfalder eller reduceres væsentligt, bliver kulturaktører nødt til at koncentrere sig om mere sikre og kommercielt succesrige projekter. Dette vil føre til et tab af kulturel mangfoldighed og innovation.
Dette gælder dog også for trykkerier. De er nemlig nødt til hele tiden at afprøve nye trykmaterialer og produktionsmetoder, især i forbindelse med immersive og scenografiske projekter. Sådanne ressourcekrævende opgaver kræver betydelige budgetter, som efter nedskæringerne sandsynligvis ikke længere vil være til rådighed. Dermed mangler digitale trykkerier både behovet og de økonomiske midler til at udvikle sådanne innovationer og gøre dem klar til markedet.
Uden kulturstøtte bliver der også trykt færre eksemplarer: Plakatvæg i Nürnberg. Foto: S. Angerer
Tilpasningsstrategier i trykkeribranchen
For at imødegå de udfordringer, som nedskæringerne i kulturstøtten medfører også for trykkerier, bør trykkerierne diversificere deres tjenester yderligere og i den forbindelse rette blikket mod vækstsegmenter som personalisering eller emballagetryk. På den måde kan de generelt øge deres konkurrenceevne og åbne op for nye indtægtskilder.
En anden strategi kunne være et styrket samarbejde inden for branchen. Trykkerier kunne indgå partnerskaber med forlag, foreninger, institutioner og andre aktører i kulturbranchen for at gennemføre fælles projekter. Netværk og samarbejde kan bidrage til at afbøde virkningerne af nedskæringerne i støtten og udvikle innovative løsninger.
Alligevel kan man ikke benægte, at nedskæringerne i kulturstøtten også stiller trykkeribranchen over for betydelige udfordringer. Et fald i ordremængden, stigende produktionsomkostninger og en mindre mangfoldighed af tryksager er blot nogle af de mulige konsekvenser.
Men gennem tilpasningsstrategier som diversificering af tjenesteydelserne og øget samarbejde kan branchen finde måder at imødegå disse udfordringer på. Det er at håbe, at betydningen af kulturstøtte anerkendes, og at der træffes passende foranstaltninger for at støtte den kulturelle mangfoldighed – og trykkeribranchen.