Adfærdsændringer er, selv om de ofte overses, den mest omkostningseffektive måde for virksomheder at spare på forbrugs- og affaldsomkostninger. I stedet for bare at give instruktioner skal du udnytte adfærdsvidenskaben til at skubbe til handling. Forandringer er effektive, når de følger EAST-rammen: de skal være nemme, attraktive, sociale og rettidige. Forenkle processer – som mærkning af udstyr eller placering af skraldespande – for at overvinde barrierer som forvirring og besvær.
Når man planlægger, hvordan man kan spare på forbrugs- eller affaldsomkostningerne, bliver adfærdsændringer ofte overset, selvom det er langt den mest omkostningseffektive tilgang. Der er en tendens til, at man ikke forstår det som et værktøj, at man undervurderer dets potentiale, og at man ofte forbinder det med instruktionsskilte på væggene. Men det virker ikke bare at fortælle folk det. Hvis det gjorde, ville vi alle sammen spise supersundt, dyrke masser af motion, have et disciplineret forhold til alkohol og lade være med at ryge.
Adfærdsvidenskab er en velundersøgt disciplin, der er etableret over hele verden og bruges på alle niveauer fra regering til individ. Udnyttelse af den videnbase, der er skabt på den måde, kan være en meget effektiv måde at fremkalde den ønskede forandring på ved at skubbe til adfærd i stedet for at tvinge den. Organisationer som FN og Det Internationale Energiagentur ser adfærdsændringer som en af de bedste muligheder for de globale ændringer, vi er nødt til at foretage.
For virksomheder, især mindre virksomheder uden dybe lommer til at investere og spare, er det noget, man bør udforske. Du behøver ikke at gå i dybden med videnskaben om det, men det hjælper at forstå lidt af de vigtigste punkter: Forandringer virker bedst, når de er nemme, attraktive, sociale og rettidige*.
Folk kan generelt godt lide at gøre det rigtige og vil gerne gøre det, men gamle vaner er svære at bryde, og den nye vane skal gøres let, både hvad angår mental og fysisk indsats, for at den kan blive taget til sig. De største barrierer for, at programmerne virker, er ofte forvirring og for stor en indsats. Her er et par almindelige eksempler.
Når det gælder energibesparelser, kan en tilsyneladende enkel politik om at slukke for udstyr om natten være meget vanskelig for folk, hvis der ikke er god mærkning på udstyret: Frygten for at slukke for noget, der burde være tændt, er nok til at få folk til at lade alt være tændt. Når det gælder lys, så tænk på ruten ud af bygningen – vil den, der er sidst ude, være i mørke på noget tidspunkt, selv efter nogle få meter? Hvis det er tilfældet, kan forsinkelsestimere eller andre tekniske løsninger gøre det nemmere.
Fejlsikring er en fremragende måde at reducere spild på. Kvalitetskontroller vil opdage fejl, men først når de er begået, og nogle gange så langt henne i processen, at der allerede er spildt en masse tid og penge. Det er bedre at forhindre dem i at ske. Alle, der driver kvalitetsstyringssystemer – eller som har set på flypiloter – kender sikkert ideen om tjeklister, der minder folk om, hvad der skal tjekkes før, under og efter en proces, overleveringstjek for at sikre, at den, der udfører næste trin i processen, har alle de oplysninger, de har brug for, og underskrifter på kritiske stadier. Men de kan blive for komplicerede, kræve for meget arbejde og frustrere travle mennesker. Enkelt og let fungerer bedst. Inddrag de mennesker, der udfører arbejdet: De ved, hvad der giver dem flest problemer, og hvad der ville hjælpe.
Når det gælder genbrug, har mange forskningsprojekter fundet ud af, at det, der gør den største forskel, er, hvor nemt det er. Det er et område, hvor der hersker stor forvirring. Billeder af, hvad der skal i hvilken skraldespand, er en stor hjælp – helst af de relevante ting på din arbejdsplads, så det er tydeligt, eller endda prøver. Det er ikke let at skelne mellem forskellige plasttyper. Det hjælper også at sikre, at den ønskede skraldespand er tæt på og let at nå, og derfor er det godt med flere skraldespande.
Kontekst og engagement er meget vigtigt – forstå, hvad medarbejderne går op i, hvad der er vigtigt for dem, og bed dem om at foreslå relevante ændringer i den sammenhæng – lad programmerne være noget, de driver for at støtte det, der betyder noget for dem. Mål og send deres resultater tilbage til dem. Forbind det til det større billede – FN’s mål for bæredygtig udvikling, lokale skolers zoner med ren luft, lokal oversvømmelsesrisiko som følge af klimaforandringer – det er ikke altid indlysende, hvor forbindelserne er.
Og vigtigst af alt, gå foran med et godt eksempel. Vis folk, at det er vigtigt nok til, at alle kan være med.
* Fra EAST, en ramme for adfærdsændring af Behavioural Insights Team. https://www.bi.team
Foto af CoWomen
