Robotløsninger, især cobots, bliver mere og mere udbredte i trykkeribranchen, især inden for bredformat. De udmærker sig ved gentagne opgaver som f.eks. læsning/aflæsning af presser og skæreborde, hvilket øger produktiviteten og sikkerheden. Nøgleaktører som Agfa, Durst og Zund tilbyder integrerede systemer. Selv om den indledende investering og programmering er betydelig, gør faldende omkostninger og forbedret integration robotteknologi afgørende for automatisering af fysiske arbejdsgange i trykkerier.
Et af de mest iøjnefaldende træk ved de seneste Fespa-udstillinger har været det stigende antal robotløsninger, både små og store, der hovedsageligt bruges sammen med presser, men også til skæreborde. Dette er en del af en bredere tendens til automatisering for at forbedre produktiviteten.
Robotter er ekstremt gode til gentagne opgaver som f.eks. at placere plader eller ark på en flatbed og derefter flytte dem over på en palet, når de er printet. De behøver ikke at holde pause eller ferie og kan sagtens klare at flytte tusind plader eller mere i timen. Der er også et godt sundheds- og sikkerhedsargument for at gøre mere brug af robotter, da de kan bære tunge vægte uden risiko for at tabe noget på fødderne eller overanstrenge deres rygmuskler.
Robotter findes i mange forskellige størrelser, former og konfigurationer, fra hjemmestøvsugere til interplanetariske landingsfartøjer. I bund og grund er de maskiner, der er udstyret med sensorer, som udfører beregninger for at træffe beslutninger og udføre handlinger.
De fleste af de robotløsninger, man kan se på Fespa-udstillingerne, er mere præcist beskrevet som kollaborative robotter eller cobots. De er designet til at arbejde på fabriksgulvet sammen med mennesker og bruger sensorer til at opdage mennesker og undgå ulykker. De fleste af dem, der bruges til trykning, er robotarme, der er boltet fast til en fast position, så de kan håndtere tunge vægte.
Robotløsninger dukker op i hele trykkeribranchen til forskellige formål som f.eks. ilægning af pladecylindre på flexopresser, placering af bogblokke i indbindingslinjer eller flytning af papirpaletter til B1-offsetpresser. I bredformat bruges de oftest til at læsse og aflæse plader og ark fra flatbed- og hybridpresser.
Disse robotarme er begrænset til bestemte bevægelser eller akser. De fleste bredformatsprintere har brug for seks bevægelsesakser. I teorien er fem akser nok til at samle substraterne op, rotere dem, flytte dem fra palet til seng og placere dem tilbage igen. Men hvis du også vil være i stand til at vende arkene for at printe på bagsiden, skal du bruge den sjette akse.
Med de fleste hybridprintere får du brug for separate løsninger med en robot, der påfylder, og en anden, der aflæsser på den anden side. Du bør også overveje hele workflowet. Det kan være mere effektivt at have et skærebord ved siden af printeren, og at en robot flytter printpladerne direkte fra printeren til skærebordet. En omhyggelig placering kan også gøre det muligt for den samme robot at tage printpladerne af pressen og lægge dem på en palet og derefter gå tilbage og flytte pladerne fra paletten til skærebordet, når der er brug for det.
Men man kan også bruge robotpaletteløftere til at levere en palettelast med medier til pressen og derefter tage en stak færdige plader til den næste efterbehandlingsproces. Afhængigt af det anvendte gribehoved kan de bruges sammen med skæreborde til at opsamle de emner, der er blevet skåret ud, og lade affaldet falde ned i en beholder fra et transportbånd.
Robotteknologi i brug
Inca Digital, som nu ejes af Agfa, har længe været fortaler for at bruge robotteknologi til at automatisere på- og aflæsning. Agfa har taget dette til sig, siden de overtog Inca, og fremviste to robotter, som de kalder Max Bots, til fuldautomatisk læsning af deres Tauro XUHS på den seneste Fespa Global-udstilling i Berlin samt på den seneste generation af Onset Panthera-flatbeds.
Durst har også udviklet en robotløsning til sin P5-familie af bredformat-hybridpresser. De bruges hovedsageligt sammen med P5 350 HS-printeren, som har en printhastighed, der gør det muligt at drage fordel af robottens produktivitetsforøgelse og dermed retfærdiggøre investeringsomkostningerne. Den komplette løsning omfatter to robotter på hver side af printeren, en til fremføring og en til stabling af tryksager.
Systemet har en vinklet registreringsstation på siden, så robotten samler arket op fra stakken, lader det falde ned på stationen og samler det op igen, og denne gang ved den præcis, hvor pladen er, så den kan placere den i den helt rigtige position på printeren. Denne mekaniske tilgang til registrering gør det muligt at håndtere tynde materialer som foliepapir såvel som pap og er hurtigere og mere præcis end at bruge en sensor.
Zund har indgået et samarbejde med det danske firma RobotFactory, som udvikler både standardiserede og skræddersyede robothåndteringsløsninger. De kan bruges til læsning, men også til plukning og pakning af færdige emner. Ud over industrirobotter leverer RobotFactory også mindre systemer, kaldet PortaTables, som er designet til hurtig og nem implementering.
Integration og service
Der er en række faktorer, som kunderne bør overveje. Den mest åbenlyse af disse er den nødvendige grad af integration. I teorien er der intet til hinder for, at en leverandør af tryktjenester arbejder direkte sammen med en robotvirksomhed og opretter sin egen automatiske ind- og udlæsningsløsning. Men i praksis er det nok bedst at gøre det gennem presseleverandøren for at integrere med deres systemer uden at annullere deres garanti. Desuden vil presseleverandørerne også have den nødvendige ekspertise til at adskille og håndtere den brede vifte af substrater, som de fleste trykkerier vil bruge.
Det er industrimaskiner, og de bør have en meget lang levetid. Det kan være længere end printerens levetid, så du bør også overveje, hvordan du kan genbruge robotterne til at arbejde med andre presser i fremtiden, og hvem der skal afholde udgifterne til yderligere integrationsarbejde. Du får også brug for en separat servicekontrakt til robotløsningen.
Konklusionen er, at robotter er dyre at implementere, primært på grund af den grad af programmering, der kræves. Men efterhånden som de bliver mere udbredte, og leverandørerne lærer at integrere dem bedre, vil omkostningerne falde. Endnu vigtigere er det, at når automatiseringen allerede har strammet op på den måde, jobfilerne bevæger sig gennem produktionen, så er den næste store flaskehals, hvordan disse jobs fysisk bevæger sig gennem trykkeriet, fra blanke medier til færdige produkter.