Automatisering inden for storformatprint: Fra RIP til robotter

Hvad skal man gøre, når mangel på faglært arbejdskraft, korte produktionstider og lave fortjenstmargener truer indtjeningen i et storformat-trykkeri? Automatisering af hardware og software samt brug af robotter kan bidrage til at gøre arbejdsgangene mere pålidelige og hurtigere.

Allerede i årevis har innovative digitaltrykkerier og virksomheder inden for reklameteknik arbejdet på at automatisere og standardisere deres arbejdsgange. Men hvad der indtil for nylig snarere var en »nice to have«, er nu ved at udvikle sig til en afgørende konkurrencefaktor.

Det handler længe ikke længere kun om automatisering af enkelte produktionstrin. I stedet skal hele værdikæden kobles sammen digitalt. Målet er at opnå højere produktivitet med samme anvendelse af maskiner og arbejdskraft. Samtidig skal fejlprocenten sænkes.

Digitale arbejdsgange starter allerede før RIP’en

En gennemgående automatisering begynder ikke først ved trykpressen. Grundlaget udgøres af digitale arbejdsgange, der allerede træder i kraft ved dataleveringen.

Systemer til styring af digitale aktiver (DAM) spiller en central rolle i denne sammenhæng. Løsninger som Adobe Experience Manager eller Canto DAM administrerer trykdata, billeder, layout og godkendte versioner i et centralt miljø. Kunstig intelligens understøtter den automatiske tagging af indhold og gør det betydeligt nemmere at søge efter filer. Dermed kan man undgå mediebrud og fremskynde godkendelsesprocesserne.

DAM-systemerne er ofte forbundet med ledelsesinformationssystemer (MIS) som f.eks. Multipress fra Dataline eller cloudbaserede platforme som Gelato Connect, Roland Connect eller HP PrintOS. De integrerer ordrehåndtering, kalkulation, produktionsplanlægning og afregning. Dette skaber gennemsigtige processer, der automatisk overfører produktionsdata til de efterfølgende systemer.

RIP-software: Produktionens kontrolcenter

Raster Image Processorens rolle har ændret sig markant i de seneste år. Oprindeligt var RIP’er primært ansvarlige for at forberede data til digitaltrykmaskinen. Snart kom der redigeringsprogrammer til, som gjorde det muligt at foretage små rettelser og placere data på trykbanen. I dag udgør RIP’en ofte kernen i hele produktionsprocessen.

For platforme som Agfa Asanti, Caldera RIP, Canon PRISMA, Colorgate Production Server, EFI Fiery JobFlow, Onyx RIP eller Printfactory udvikler sig i stigende grad til centrale produktionsstyringssystemer. De varetager – ofte ved hjælp af valgfrie tillægsmoduler – automatiske preflight-kontroller, farvestyring, job-ticketing, materialestyring samt produktionsplanlægning. I den forbindelse benytter de sig delvist af cloud- eller hybridløsninger, hvor en del af softwaren installeres hos brugeren, mens andre moduler kører på eksterne servere.

I nogle tilfælde træffer sådanne systemer selvstændigt beslutninger på baggrund af definerede regler eller ved hjælp af kunstig intelligens. De skaber dermed det softwaregrundlag, der er nødvendigt for en stort set autonom produktion af storformatudskrifter.

Rulle- og fladbordstryk følger forskellige automatiseringsstrategier

I selve produktionen er automatiseringen betydeligt mere krævende, og derfor er den i mange virksomheder endnu ikke så langt fremme. Derudover gør det en stor forskel, om der er fokus på rulle- eller fladtryk.

I digitaltryk på rullemateriale er mange produktionstrin nemlig allerede af konstruktionsmæssige årsager organiseret kontinuerligt. Trykmedierne løber automatisk gennem maskinen, og automatiske rulleskiftere minimerer stilstandstiderne. Inline-systemer integrerer ofte skæring eller oprulning direkte i produktionslinjen. Især ved bannere, tekstiler, tapeter eller folier til køretøjer kan man dermed opnå en meget høj grad af automatisering.

Flatbed-udskrivning stiller væsentligt større krav til materialehåndteringen. Plader af bølgepap, aluminiumskomposit, PVC, karton eller akryl skal føres præcist ind, placeres korrekt og transporteres videre efter udskrivningen.

Mens automatisering af arbejdsgange og RIP-software ofte spiller en dominerende rolle inden for rullertryk, kommer robotteknologi i stigende grad i forgrunden inden for fladbordstryk. Automatiserede på- og aflæsningssystemer gør det muligt at håndtere selv tunge materialer uden ekstra arbejdskraft. Dette kan øge udnyttelsesgraden af hurtige tryksystemer betydeligt. Mange producenter af trykmaskiner og skæreborde tilbyder derfor allerede i dag, i samarbejde med partnere, automatiske løsninger til stabling og afstabling. Robotter er her blot det næste skridt.

Robotteknik finder vej ind i storformatudskrivning

Mens software automatiserer databehandlingen, overtager robotteknikken i stigende grad opgaver som tilførsel af ikke-standardiserede materialer, såsom plader, dåser eller bægre. Lejlighedsvis findes der også allerede halvautonome robotsystemer, der flytter materialet mellem printer, skærebord og lager.

De såkaldte »cobots« spiller en særlig rolle i denne sammenhæng. En cobot, en forkortelse for »kollaborativ robot«, er et robotsystem, der kan arbejde direkte sammen med mennesker. I modsætning til klassiske industrirobotter er cobots udstyret med sensorer og sikkerhedssystemer, der registrerer bevægelser og automatisk bremser eller stopper. I mange tilfælde kan de derfor anvendes uden omfattende beskyttelsesbur.

Inden for storformatudskrivning er cobots især velegnede til gentagne og fysisk krævende opgaver, såsom opsamling og sortering af konturskårne udskrifter. Zünd har i årevis tilbudt løsninger inden for dette område. Også Durst Group engagerer sig stærkt inden for robotteknologi og indgik i begyndelsen af juli 2026 et langsigtet samarbejde med Det Tekniske Universitet i München (TUM).

Fordelene ved automatiserede produktionsmiljøer er åbenlyse. Virksomheder kan øge produktiviteten og kvaliteten, reducere materialeforbruget og planlægge produktionstiderne bedre. Samtidig opstår der dog også nye udfordringer. Allerede indførelsen af automatiserede processer kræver klare strukturer, standardiserede arbejdsgange og kvalificerede medarbejdere.

Samarbejdet med cobots inden for digitaltryk, hvor man oftest stadig arbejder manuelt, kan virke uvant og endda skræmmende. Derfor er det vigtigt, at det også bliver klart for alle interessenter i virksomheden, hvilke fordele de får i deres arbejdsmiljø gennem automatisering og brugen af robotter.

Automatisering og robotteknologi inden for digitaltryk går hånd i hånd

Automatisering inden for storformatprint er i dag langt mere end blot indførelsen af en ny RIP-software eller en enkelt robot. Succesrige virksomheder har for længst indset, at automatisering af arbejdsgange skal betragtes som en helhedsstrategi, der forbinder DAM-systemer, MIS-løsninger, RIP-software, efterbehandling og robotteknologi.

Især kombinationen af workflow-software og samarbejdende robotter vil præge udviklingen i de kommende år. Mens software med hjælp fra kunstig intelligens automatiserer produktionsbeslutninger, overtager cobots, inline-stabel- og afstabelanlæg samt komplekse robotsystemer i stigende grad opgaver i materialestrømmen.

For trykkerier og virksomheder inden for reklameteknik åbner dette mulighed for at øge produktiviteten, kvaliteten og skalerbarheden markant. Det vil dog være afgørende at satse på åbne systemer og sammenhængende processer. Kun på den måde kan målet om en stort set autonom og samtidig fleksibel storformatproduktion nås.