Simon Eccles giver en praktisk vejledning i tre dele om filformater til print.

Dette er første del af FESPA’s guide til trykte filformater. Se også del 2 og del 3. Der er gået mere end tre årtier, siden Apple introducerede “desktop Publishing System” og startede en revolution, der lagde computere i hænderne på kreative designere i stedet for de specialiserede komponister, scanneroperatører og retouchører, der tidligere havde stået for produktionssiden af tryksager.

I løbet af årene siden da er et stort antal design- og produktionsprogrammer blevet introduceret, har blomstret og enten overlevet den dag i dag eller er afgået ved døden undervejs. Hvert program har sit eget oprindelige filformat med et unikt filnavn som f.eks. AI, INDD, PSD, QXP. Der har også været ikke-proprietære filformater, som skulle gøre det nemt at udveksle filer mellem forskellige programmer og forskellige produktionssteder – PDF, JPEG og TIFF er de mest almindelige.

Det kan være forvirrende at holde styr på, hvilket format der gør hvad, hvornår man skal bruge det, og hvordan man åbner det og printer det, hvis en anden sender det til dig. “Ældre” filer i forældede formater dukker også nogle gange op, typisk fra en kunde, der vil genoptrykke en bog, der er skrevet for et par årtier siden, og hvor den eneste digitale kopi er i et eller andet obskurt format.

For at afhjælpe forvirringen har FESPA udarbejdet denne omfattende guide i tre dele til de mest almindelige filformater, der bruges i design og pre-press til print. Den omfatter alle de populære formater gennem de sidste tre årtier, hvoraf mange stadig er aktuelle. Vi har ignoreret filer, der udelukkende bruges til andre medier end tryk, f.eks. web, video, mobil, 3D og virtual reality.
Hvis du bliver præsenteret for en ukendt filtype, skal du aflæse filtypenavnet, se, om det findes på vores oversigt lige under dette afsnit, og bruge det til at identificere det program, der har skabt filen. Du kan klikke på URL’erne for at komme til beskrivelsen af skaberprogrammerne eller de generiske filnavne, som er anført i alfabetisk rækkefølge i del 1, 2 og 3 af denne historie.

Udvidelser af filnavne

Dette er en liste over almindelige filtypenavne. Klik på URL’en til en af disse for at se hele indlægget i denne serie i tre dele.

AFDESIGN: Serif Affinity Photo native format (vektorer med indlejret grafik)
AFPHOTO: Serif Affinity Photo native format (bitmaps)
AFPUB: Serif Affinity Publishers oprindelige format (layouts med sammenkædet grafik)
AI: Adobe Illustrator native (hovedsageligt vektor og tekst, nogle gange med indlejrede bitmaps)
BMP, DIB: Bitmap Image Format (hovedsageligt bitmap-fotoindhold)
CDR: Corel Draw native (sidebaserede layouts med indlejret grafik)
DNG: et ikke-proprietært kamera-råformat (fotografier)
DOC/DOCX: Microsoft Word native (tekst med grundlæggende layout og indlejret grafik)
EPS: Encapsulated PostScript (hovedsageligt bitmap- og vektorindhold med tekst)
EXIF: Ikke-billedmetadatafil, der bruges af digitale kameraer og scannere.
EXR: OpenEXR (bitmap-billeder fra CGI, med yderligere oplysninger om high dynamic range og belysning)
GIF: Graphics Interchange Format (bitmap-billeder, begrænset til 256 farver)
HDF: High Dynamic Range. En variant af TIFF beregnet til 32-bit farvebilleder.
INDD: Adobe InDesign native (sidebaserede layouts med indlejret grafik)
JP2, JPX: JPEG 2000 (komprimerede eller ukomprimerede bitmap-fotografier)
JPEG, JPG, JFIF: JPEG (komprimerede bitmap-fotografier)
PCX: Picture Exchange (bitmap-billeder, der understøttes bredt af MS-DOS-apps)
PDF: Portable Document Format (alle dokumenttyper)
PDF/X-1a, -X3, -X4, -X5, -X6 PDF’er optimeret til professionel udskrivning
PICT, PIC, PCT, PCT1, PCT2: oprindeligt grafikformat til Apple Macintosh før OS X
PNG: Portable Network Graphics (bitmapbilleder, kun RGB+alfa)
PS: PostScript (alle dokumenttyper)
PMD: Forældet. Senere Aldus/Adobe PageMaker native-filer (layouts med indlejret grafik)
PPP: Forældet. Oprindeligt filformat til Serif PagePlus-layoutprogrammet.
PSD: Oprindeligt Photoshop-format (primært bitmap-fotografier med lidt vektor og tekst)
PUB: Forældet. Oprindelige Aldus/Adobe PageMaker-filer (layouts med indlejret grafik)
PUB: Microsoft Publisher native (sidebaserede layouts med indlejret grafik)
QXP/QXD: QuarkXPress native (sidebaserede layouts med indlejret grafik)
Raw: generisk betegnelse for en række proprietære digitale kameraformater
RTF: Rich Text Format (hovedsageligt tekst med simpelt layout og placerede JPEG’er)
SVG: Scalable Vector Graphics (vektorgrafik, der kan vises i webbrowsere)
TIFF: Tagged Image File Format (ukomprimerede bitmap-fotografier)
WMF: Windows Metafile Format, til vektor- eller bitmapgrafik
XAR: oprindeligt format til Xara og Xara Photo & Graphic Designer (vektorgrafik)
XCF: oprindeligt filformat til det gratis billedredigeringsprogram Gimp
XLS, XLSX: Microsoft Excel-regneark (tabeller, der kan importeres i nogle layouts)
XMP: en metadatafil til Adobe CC-apps, som regel knyttet til grafikfiler.

Der er en længere liste over grafikfilformater online her. Den går dog ikke i detaljer med, hvordan man åbner eller printer dem.

Hvorfor kan du ikke se en filendelse?

De helt gamle Macintosh-operativsystemer i 1980’erne og 90’erne gjorde det ikke obligatorisk at inkludere en filendelse, så prøv at åbne den i Photoshop eller Illustrator, hvis du har dem, og se, om den genkender den. Hvis det ikke lykkes, kan du prøve at bruge Apple Preview, som håndterer mange filtyper og kan gemme dem som noget mere genkendeligt. Ellers må du gætte dig frem eller spørge den person, der har leveret den.

Nuværende Macintosh-operativsystemer (startende med OSX omkring år 2000) kræver altid filtypenavne, men viser dem ikke altid. Tjek, at din Mac er indstillet til at vise dem ved at gå ind i hovedmenuen i Finder, vælg derefter Finder/Preferences/Advanced og sørg for, at “Show all filename extensions” er valgt. På samme måde skjuler Windows nogle gange udvidelser, men de vil altid være der.

Native vs. udvekslingsformater

For at udskrive et oprindeligt filformat skal man som regel have en kopi af det pågældende program for at kunne åbne det, og ofte også kopier af skrifttyperne, hvilket kan være dyrt for printbureauer.

Ikke-proprietære “udvekslingsformater” (f.eks. PDF, JPEG, TIFF) understøttes i vid udstrækning af de massemarkedsprogrammer, som de fleste virksomheder allerede har, såsom Adobe Creative Cloud-suiten, Adobe Acrobat, CorelDraw, QuarkXPress osv. PDF er den mest universelle, da den kan indeholde alt, hvad der er nødvendigt til print, inklusive indlejrede skrifttyper, som ikke behøver at blive købt separat. Et servicebureau vil ofte bede om et af disse udvekslingsformater i stedet for de oprindelige filer.

Hvis kunden sender oprindelige programlayoutfiler, skal du være forsigtig, for de kan mangle deres linkede eksterne billedfiler eller skrifttyper. Sørg for, at de også sender disse, ellers vil filen ikke kunne outputtes. Derfor er PDF’er altid at foretrække, fordi alt, hvad der er brug for, er indeholdt i den samme fil.

Meget gamle, forældede eller obskure formater

I årenes løb er mange grafikformater gået af brug, som regel fordi de programmer, der brugte dem, er blevet forladt. Eksempler er TGA (brugt af Targa- og Vista-grafikkort i tidlige pc’er), PCX (PC Paintbrush native format) og Scitex CT (et pre-press format).
Du kan af og til støde på en af disse i meget gamle computerarkiver og få brug for at åbne dem af en eller anden grund. Wikipedia er en god kilde til at identificere dem ud fra filtypenavnene. Hvordan du åbner dem, er en anden sag.

Dagens Photoshop CC kan stadig åbne og konvertere mange gamle grafikformater, så prøv det først. Der findes nogle gratis eller billige filkonvertere på nettet til andre formater.

Til layoutformater tilbyder Markzware, hvis FlightCheck pre-flight-program kan håndtere de fleste filtyper, en betalt tjeneste, der konverterer mange gamle og forældede formater til moderne InDesign- eller QuarkXPress-dokumenter. Priserne starter ved £33 for op til 20 MB.

Hvis alt andet mislykkes, og arbejdet er vigtigt nok, kan du måske finde gamle programmer på nettet og køre dem på gamle computere og/eller operativsystemer. Behandl alle onlinekilder med ekstrem forsigtighed: Pas på falske kopier fulde af malware, og sørg for, at selv de legitime programmer leveres med fungerende registrerings-/serienumre, adgangskoder og lignende.

Filskabere og filnavne del 1

Her er en alfabetisk liste over de mest almindelige filtyper, der er brugt i design til print og printproduktion siden 1980’erne. Se listen over filtypenavne øverst på denne side, hvis du har brug for at arbejde dig baglæns fra en ukendt fil.

Adobe Illustrator (.AI)


Billedtekst: Adobe Illustrators oprindelige .AI-filformat bruges også i vid udstrækning i tredjepartsworkflows.

Det oprindelige format for Adobe Illustrator, der hovedsageligt indeholder vektorgrafik plus tekst, layout og indlejret bitmapgrafik. Illustrator blev introduceret første gang i 1987 og bruges stadig i vid udstrækning som et vektordesignprogram som en del af Adobes Creative Cloud Suite. Derfor findes der mange gamle native .AI-filer. Heldigvis er Adobes understøttelse af disse fremragende, og du kan stadig åbne enhver .AI i nutidens Illustrator CC.

Især emballagesektoren har en tendens til at udveksle .AI-filer mellem designere og trykkerier frem for PDF-filer, primært fordi de er lettere at opdatere i sidste øjeblik. Men nutidens .AI-filer er dybest set allerede PDF’er med oplysninger, der gør det muligt for Illustrator at åbne og redigere dem med alle funktioner. Det er ældre .AI’er måske ikke.

Adobe InDesign (.INDD, .IDML, .INDT)


Billedtekst: InDesign kan importere og placere tekst- og billedfilformater og enten indlejre dem i sine egne .INDD-filer eller bevare links til eksterne filer.

Adobe InDesigns oprindelige .INDD-format indeholder layouts med links til ekstern grafik. INDT-filer er skabeloner, ikke indhold.
Adobe opretholder bagudkompatibilitet med ældre versioner af InDesign ved at give mulighed for at gemme i IDML-formatet. En IDML, der er oprettet af dagens InDesign CC 2018, kan åbnes af den ældre InDesign CS4 eller senere. Den kommende Serif Affinity Publisher vil kunne åbne IDML-filer.

Adobe/Aldus PageMaker (.PMD, .PUB)

Aldus PageMaker var det første massemarkedsprogram til sidelayout fra 1985. Det blev købt af Adobe i 1994 og erstattet af InDesign i 1999 for til sidst at blive sendt på pension som PageMaker 7 omkring 2004.

Der blev solgt millioner af eksemplarer, og derfor kan der stadig dukke gamle filer op til vigtige dokumenter som f.eks. bøger. Det kan være et problem at åbne dem i dag. Adobe InDesign CS6 kunne åbne de senere PageMaker 6 og 7-filer, men det kan InDesign CC ikke. Ældre MacOS- (op til Snow Leopard) og Windows-computere (op til 7) kan stadig køre PageMaker 6 eller 7, hvis du har det.

Adobe Photoshop (PSD)

Det oprindelige filformat i Adobe Photoshop. De andre Adobe CC-layoutprogrammer (InDesign og Illustrator) kan placere PSD-filer uden konvertering til TIFF eller JPEG (selvom de også kan placere dem).

Affinity Designer (.AFDESIGN)

Se henvisning til Serif Affinity Designer i del 3.

Affinity Photo (.AFPHOTO)

Se henvisning til Serif Affinity Photo i del 3.

Affinity Publisher (.AFPUB)

Se henvisning til Serif Affinity Publisher i del 3.

Bitmap-billedfil (.BMP, .DIB)

Bitmap Image File-formatet er til fotografier og lignende billeder. Det blev udviklet af Microsoft, og dets vigtigste anvendelser er stort set begrænset til Windows og Office’s billedbehandlingsprogrammer, selvom Photoshop og nogle andre tredjepartsprogrammer kan oprette, åbne og gemme det igen.

Det kan håndtere RGB-farverum, op til 32-but farvedybde og har muligheder for Alpha-kanaler og tabsfri komprimering.

CorelDraw (.CDR, .CDT)


Billedtekst: CoreDraws CDR-format har været brugt i forskellige former siden 1980’erne.

Det er det oprindelige filformat for CorelDraw, et vektordesignprogram med visse layout- og bitmapfunktioner. Nuværende CDR-filer indeholder derfor layout- og bitmap-elementer samt vektorformer og -linjer. CDR-filer kan åbnes af nogle andre Corel-programmer.
Nogle tredjepartsprogrammer kan åbne nogle versioner af CDR, almindeligvis op til CorelDraw 10 og mere sjældent op til X7 (udgivet i 2014). Især Adobe Illustrator åbner CDR op til v.10.

Corel Photo-Paint (.CPT)

Det oprindelige bitmap-billedformat til Corel Photo-Paint. Adobe Photoshop kan åbne og redigere CPT-filer. På samme måde kan Photo-Paint åbne og eksportere Photoshop PSD-filer.

Digitalt negativ (.DNG)

Et raw-billedformat udviklet af Adobe i 2004 og frit licenseret til andre brugere. Det er beregnet til at løse inkompatibiliteten mellem de mange proprietære raw-formater til digitalkameraer og til at give en vis fremtidssikring, når kameraerne og deres egne raw-formater udgår af produktion. Ved at konvertere til DNG bevares det fulde raw-indhold (se Raw-posten for at få at vide, hvorfor det er vigtigt).

DNG’er kan, ligesom proprietære raw-filer, ikke printes direkte. Men de kan åbnes og konverteres til printbare formater af de fleste programmer, der har indbygget håndtering af raw-filer, herunder Photoshop, Lightroom, Affinity Photo, Pixelmator og nogle dedikerede raw-konvertere. Der findes også nogle gratis DNG-åbnere. Proprietære RAW-filer kan konverteres til DNG med den gratis Adobe DNG Converter (til Macintosh og Windows). Nogle kameraer og kamerasoftware understøtter DNG. Den håndfuld mobiltelefoner, der kan eksportere RAW, har en tendens til at bruge DNG.

Læs del 2 her, som handler om EPS til PDF/X
Læs del 3 her, som handler om PICT til XMP