Tekstiler varierer meget, hvilket påvirker deres håndtering, trykning og slutproduktets værdi. Det er afgørende at forstå naturlige (bomuld, hør, silke, uld) og syntetiske (polyester) fibre, deres blandinger og kompatible trykfarver (reaktiv, pigment, syrefarve, sublimering). Nessan Cleary fortæller, hvor vigtigt det er at lægge vægt på stofkvalitet frem for blot trykomkostninger, hvilket løfter tekstiltryk fra at være et ræs mod bunden til at være et område med applikationer af høj værdi.
Det er nemt at gruppere tekstiler som en enkelt familie af substrater, men de forskellige typer stof har forskellige rødder og kræver forskellig håndtering og behandling og er velegnede til forskellige formål. Det har betydning for, hvordan vi printer på disse stoffer, og for de forskellige markedsapplikationer omkring tekstilprint, såsom Direct-to-Fabric.
Mere præcist påvirker stoffet direkte værditilbuddet bag det endelige produkt. Alt for ofte handler samtalen blandt udbydere af tryktjenester om trykprocessen, f.eks. de relative omkostninger ved DtG- eller DtF-tryk. Men det fører bare til et kapløb mod bunden om at bruge de billigste tekstiler med det billigste tryk. Og der er andre muligheder, fra tøj til high end-mode samt boligudstyr som dynebetræk, hvor udsmykningen er en selvfølge, og værdien kommer fra selve stoffets kvalitet.
Alle tekstiler kan opdeles i enten naturlige eller syntetiske fibre. Som hovedregel er naturfibre blødere, lettere og nemmere at genbruge end syntetiske fibre, men syntetiske fibre er billigere at producere og har egenskaber som krølfrihed og vandtæthed. Derudover findes der mange blandinger, som forsøger at tilbyde det bedste fra begge verdener.
Naturlige stoffer
Naturlige fibre opdeles yderligere i plantebaserede, som hovedsageligt består af cellulose, og dyrebaserede fibre, som hovedsageligt består af protein med en lille mængde fedt og voks, der kaldes lipider. Langt det mest almindelige naturlige stof er bomuld, som vokser omkring bomuldsplantens frø. Det bruges i vid udstrækning til t-shirts, sokker, undertøj og lagner. Bomuld bruges også til at lave håndklæder og badekåber samt denim og fløjl.
Der findes flere kvaliteter af bomuld. Den billigste og mest almindelige er almindelig bomuld, hvor fibrene er snoet sammen til det garn, som bomulden er vævet af. De fleste DtG-tryk bruger almindelig bomuld for at spare omkostninger. Et trin op fra dette er ringspundet bomuld, hvor trådene er snoet og fortyndet for at skabe bløde reb af bomuldsfibre, så det endelige materiale er blødere, lettere og mere holdbart. Det giver også en glattere overflade, som giver skarpere print. Så er der kæmmet bomuld, hvor fibrene er kæmmet, så de alle er parallelle, og de kortere fibre er fjernet. Det giver et stærkere materiale med en glattere fornemmelse, som er velegnet til t-shirts og kjoler af højere kvalitet. Endelig er der økologisk bomuld, hvor bomulden dyrkes økologisk uden herbicider eller pesticider, hvilket giver en mere miljøvenlig tilgang, men som har en pris.
Hør bruges nogle gange som et alternativ til bomuld. Det er lavet af fibre fra hørplanten, en blomstrende plante, som også kaldes hørfrø. Det er let og stærkt, meget absorberende og tørrer hurtigere end bomuld, hvilket gør det velegnet til tøj i varmt vejr. En ulempe ved hør er, at det let krøller, men det kan også blandes med bomuld for at skabe rynkefrit tøj, der er stærkere og lettere end hør alene.
Både bomuld og hør kan trykkes med enten reaktiv blæk eller vandbaseret pigmentblæk. Reaktive farver bruger farvestoffer, der binder sig til naturlige fibre, men kræver dampning og vask efter trykningen. Pigmentblæk kan give en lignende håndfølelse, men bruger varme i stedet for dampning til at fiksere farverne og kræver ikke samme grad af vask, hvilket sparer både vand og energi. Pigmentfarver er velegnede til både rulle- og DtG-tryk.
Mange anvendelser af højere værdi, især inden for mode, bruger silke. Den produceres af silkeorme, oftest fra Bombyx mori silkeormen, som lever på morbærtræer. Silke har ry for at være en af de stærkeste naturfibre, der findes. Det er også ret blødt, meget let, meget åndbart og godt til at transportere fugt væk. Desuden har fibrene en trekantet prismelignende struktur, som reflekterer lyset i forskellige vinkler og giver en optisk skinnende effekt.
De bedste trykresultater opnås med syrefarvet blæk, som også kræver, at det trykte stof dampes for at fiksere farverne og derefter vaskes flere gange for at sikre, at der ikke er noget ufikseret farvestof tilbage.
Syrefarver kan også bruges med andre animalske naturfibre, som f.eks. uld, der også fungerer med reaktive farver og pigmentfarver. Uld er typisk ret voluminøst og holder godt på varmen, hvilket gør det bedst til varmt tøj. Der findes forskellige typer afhængigt af dyret, som ulden kommer fra, f.eks. alpaka samt mohair eller kashmir fra geder. Selv blandt fåreuld er der flere varianter, f.eks. merino, som er blødere og lettere, og Cotswold, som er grovere, og som begge kommer fra forskellige fåreracer. Uldens kvalitet afgør, hvilken type blæk der er bedst egnet, f.eks. syre til de fleste anvendelser, der involverer merinould.
Syntetiske tekstiler
De fleste syntetiske fibre skaber generelt bedre barrierer mod vand, hvilket er godt for vandtæt tøj, men også betyder, at sved kan blive fanget inde i tøjet. De har god elasticitet eller strækbarhed, hvilket gør dem meget velegnede til sportstøj. De stammer hovedsageligt fra fossile brændstoffer og har generelt ikke god brandsikkerhed.
Den mest almindelige er måske polyester, som er ret let og har en god åndbarhed, hvilket gør den populær til sportstøj. Polyester er en type polymer fra estergruppen, men der er en række forskellige måder at skabe polyestervarianter på. Den mest almindelige er ethylenpolyester eller PET, og der findes endda en plantebaseret form for polyester, hvor ethylenet kommer fra naturlige kilder som sukkerrør.
De bedste resultater opnås normalt ved at trykke på et transferpapir og derefter sublimere farverne til materialet, så pigmentet binder sig til fibrene. Det giver en fremragende håndfølelse med god vaskeægthed. Når det er sagt, tilbyder nogle leverandører DtG-printere til polyester, som bruger en primer til at holde blækket fast på fibrene.
Der findes også mange blandede materialer, som giver følelsen af naturlige fibre med funktionaliteten fra syntetiske materialer. Men fordi de forskellige fibre holder på pigmenterne på forskellige måder, skal man være forsigtig med procentdelen af de materialer, der blandes. Poly-Cotton fungerer f.eks. bedst med mindst 70 procent bomuld og 30 procent polyester.
De fleste leverandører af tekstiltryk er i gang med at udvikle pigmentblæk, der lægger sig på materialets overflade, og som burde fungere med mange forskellige typer stof, så det ikke er et problem. De er dog afhængige af primere for at holde blækket på overfladen og blødgørere for at forbedre håndfølelsen af trykkene. Vaskeægthed er stadig et problem, så det er stadig et arbejde, der er i gang for mange leverandører.