Forretningsudvikling: Serigrafi eller digitaltryk?

Serigrafi og digitaltryk er to almindelige trykprocesser inden for skiltefremstilling. Men hvad er forskellen på de to, hvad er deres fordele og ulemper, og hvordan kan trykkerier tjene flest penge ved at bruge nye teknologier?

I lang tid virkede det indlysende, at digitaltryk ville erstatte de fleste analoge trykprocesser. I løbet af de sidste 30 år har digitaltryk normalt længere oplagslængder sammenlignet med serigrafi. Men i øjeblikket ser det ud til at være stoppet. Derfor er det på tide at revurdere forholdet mellem serigrafi og digitaltryk.

Denne artikel vil dække følgende:

• hvordan serigrafi og digitaltryk fungerer
• hvilke applikationer disse teknologier bruges til
• Hvilke anvendelser egner sig til serigrafi og digitaltryk?
• hvad fremtiden bringer for serigrafi og digitaltryk

Serigrafi og digitaltryk: ligheder og forskelle

Serigrafi

Serigrafi er en analog trykproces, hvor stencilmotivet påføres et netmateriale. De første pionerer inden for teknologien dukkede op i Kina og Japan allerede i middelalderen. I Centraleuropa kom den dog først helt frem efter Anden Verdenskrig.

Ved serigrafi skubbes farven gennem skærmen ved hjælp af en gummiskraber og klæber kun til de dele af laget, der ikke er dækket af skabelonen. Det er sådan, motivet skabes. Der skal bruges en separat skabelon til hver farve. Det gælder for motiver, ensfarvede farver, effektlakker og alle kombinationer af disse. Det gør serigrafi tidskrævende og dyrt ved små oplag.

Men hvis omkostningerne til kunstværket er fordelt over en lang oplagslængde, er serigrafi næsten uovertruffen med hensyn til omkostninger. Det skyldes især, at farverne er tilgængelige til lave priser i hele verden. I modsætning til digitaltrykfarver kan serigrafifarver bruges til enhver maskine med den rette teknologi, uanset producenten af hardwaren. Med serigrafi kan man opnå meget tykke lag af maling og lak, som så er ekstremt holdbare.

Digital udskrivning

Digitaltryk er en moderne trykproces, hvor et digitalt billede trykkes direkte på papir, stof eller andre materialer. De første inkjetprintere så dagens lys i anden halvdel af 1970’erne. Ligesom tonerbaseret digitaltryk, der begyndte i begyndelsen af 1970’erne, var maskinerne primært beregnet til typiske kontoropgaver. Derfor blev der hovedsageligt printet på enkeltark i formater som DIN A4.

De første pålidelige bredformatprintere blev gjort tilgængelige lige før årtusindskiftet. De overtog ikke kun oplagslængden fra serigrafi i den grafiske industri, men også fra andre analoge processer som f.eks. fotografiske print i stort format.

Det skyldes, at digitaltryk er meget fleksibelt og fungerer godt til hurtige, små oplag. Sammenlignet med serigrafi og den klassiske fotoproces kræver det mindre elektricitet og kemikalier på stedet, da lagtykkelsen i digitaltryk er ret lav. Serigrafi og inkjetprint har ofte en lavere udendørs holdbarhed, men det afhænger i høj grad af blækformuleringen. I dag kan digitaltryk være lige så billigt som serigrafi, selv ved mellemstore oplag, men meget store oplag er typisk stadig billigere ved serigrafi.

Digitale storformatprintere til skiltefremstilling og skiltning fås i de fire procesfarver, CMYK og hvid, og i nogle tilfælde også med udvidet farverum. Der er dog kun få spotfarver til inkjet på markedet. Mange producenter tilbyder nu maskiner med mulighed for klar lak, som også er i stand til at skabe strukturerede overflader.

Effektlakker eller -pastaer kan endnu ikke bruges med kommercielle digitale printere til skiltefremstilling og skiltning. Inkjet-printhoveder kræver certificerede væsker. Som følge heraf er udvalget af leverandører af forbrugsstoffer til maskiner meget mindre.

Anvendelser til serigrafi og digitaltryk

Serigrafi er især velegnet til produkter, der kræver høj farveintensitet og holdbarhed. Desuden kan almindelige serigrafisk trykte maskiner til den grafiske industri også bruges til nogle industrielle anvendelser.

Produkter fremstillet med serigrafi i den grafiske industri omfatter:

• T-shirts, sweatshirts, tasker og andre tekstiler
• plakater, posters, klistermærker og andre papirprodukter
• Reproduktion af kunst
• skilte, bannere, flag og andet reklamemateriale

Digitaltryk er særligt velegnet til produkter, der kræver en høj grad af detaljer, fleksibilitet og tilpasning. Produkter fremstillet med digitaltryk omfatter:

• fotobøger, kalendere, kort og andre personlige produkter
• brochurer, flyers, kataloger og andet informationsmateriale
• etiketter, emballage, klistermærker og anden produktmærkning
• kunst og fotoreproduktion
• tapeter, lærreder, vægmalerier og andre dekorative produkter

I dag forsøger flere og flere trykkerier at kombinere serigrafi og digitaltryk. Ensartede områder med farve eller hvidt undertryk opnås mere omkostningseffektivt og i højere kvalitet ved hjælp af serigrafi. Serigrafiske systemer er også uundværlige til forbehandlinger samt hel eller delvis tryklak.

Se efter skærm- og digitaltryk

I øjeblikket er rivaliseringen mellem serigrafi og digitaltryk ikke relevant for trykkerier. Printkøbere efterspørger ikke længere en bestemt teknologi. For dem er anvendelse og pris vigtigere. Følgende faktorer afgør, om serigrafi eller digitaltryk er bedst egnet:

• Kørelængde
• Budget
• design
• holdbarhed

Generelt er serigrafi bedre egnet til store oplag med få farver og enkle designs. Det giver høj kvalitet og lang holdbarhed til en overkommelig pris. Digitaltryk er mere passende, når det drejer sig om små oplag i fotokvalitet og komplekse designs. Det giver en høj grad af fleksibilitet og hurtig levering.

Ved meget store oplag er serigrafi dog stadig mere omkostningseffektivt end digitaltryk. Det vil sige, hvis designet er egnet til teknologien, f.eks. er personaliserede produkter ikke mulige at gengive i serigrafi. Ikke desto mindre er der også anvendelser, som endnu ikke er mulige med digitaltryk, f.eks. duft- og effektbelægninger eller metalliske højglanseffekter.

Konklusionen er, at serigrafi og digitaltryk begge har deres fordele og ulemper. For trykkerier og skilteproducenter er det derfor vigtigere end nogensinde at være opmærksom på fremskridtene inden for begge teknologier uden fordomme og at investere i maskiner, der muliggør anvendelser, som deres kunder foretrækker. Anvendelsen er meget vigtigere i dag end spørgsmålet “analog eller digital?”.