Når det gælder efterbehandling af storformatprint, står mange printere over for at skulle vælge mellem syning eller højfrekvenssvejsning. Sonja Angerer undersøger begge muligheder og giver råd om, hvad der passer bedst til din virksomhed.

2 af de mest populære metoder til trykte presenninger eller tekstilmaterialer er syning og højfrekvenssvejsning. Begge har deres fordele og ulemper, og nogle gange er de uegnede til teknologier, der ofte bruges til bredformatprint. I denne artikel udforsker vi begge processer og ser på både deres fordele og ulemper samt potentielle anvendelser, der kan hjælpe trykkerier med at træffe en informeret investeringsbeslutning.

Symaskiner som MX Event fra Meevo kræver ikke en faglært medarbejder for at blive betjent.

Billedkredit: Meevo / via Multiplot

Syning og bredformatprint

Alle trykkerier vil gerne have mulighed for at effektivisere deres efterbehandling af tryk på presenninger og tekstiler. Industrisymaskiner er meget udbredte, og du kan købe dem brugt til en lav pris. De fungerer godt til kantning eller fastgørelse af SEG’er på trykte tekstiler, og industrisymaskiner kan håndtere selv tynde presenninger. Forudsætningen er dog, at der kræves en uddannet specialist. Efterbehandling kan blive en flaskehals, fordi der ikke er nok kapacitet til at opfylde store og presserende krav.

Hvis der regelmæssigt er behov for større mængder syarbejde, kan syautomater som MX Event-familien fra Meevo eller Cronos-produktlinjen fra Matic kan være en god mulighed. De er primært beregnet til lange, lige sømme. Et transportbånd sikrer, at tekstilmaterialet ikke forvrides. Det betyder, at selv materialer, der er elastiske, kan syes meget præcist. Efter en kort oplæring kan symaskinerne også betjenes af ufaglært personale. Der er normalt forskellige ekstra moduler til rådighed, så velcrobånd eller rør kan fastgøres inline.

Uanset om materialet er vævet, strikket eller ikke-vævet, er symaskiner og automater bedst egnet til disse tekstilmaterialer. Du kan bruge både naturlige og syntetiske fibre. Sømmene holder typisk godt, også udenfor. De er dog ikke helt vandtætte, så de skal sikres yderligere med tape, hvis det er nødvendigt.

En industrisymaskine er relativt billig, men den når hurtigt sine grænser ved spidsbelastninger.

Billedkredit: S. Angerer

Højfrekvenssvejsning til printere

Højfrekvenssvejsning er mere almindeligt brugt i digitaltryk til at sammenføje presenningsmateriale. Teknikken fungerer på vinyl og PU, 2 materialer, der er almindelige til langvarige udendørs anvendelser. Højfrekvens- eller HF-svejsehoveder fås stationære og monteret på borde. Til superbrede anvendelser er det almindeligt med mobile modeller, der styres langs en bjælke. Typisk omfatter producenterne Forsstrom og FIAB.

Ved højfrekvenssvejsning genererer en elektrode et elektromagnetisk felt, der svinger ved 27,12 MHz. Det genererer varme, som blødgør materialerne, der placeres oven på hinanden. Under højt tryk smelter materialerne sammen, og den resulterende svejsning er holdbar, stabil, vandtæt og lufttæt. Da flere lag kan sammenføjes, kan HF-svejseprocessen også bruges til at montere øjer af PVC, som er modstandsdygtige over for spændinger.

Mens højfrekvenssvejsning på PVC og PU er næsten uovertruffen, kan teknologien ikke bruges på alternative, mere miljøvenlige tryksubstrater som PET. Der er dog andre måder at svejse presenningsmateriale på. Hot run- eller hot wedge-svejsning bruges ofte, og det samme gælder impulssvejsning med en opvarmet teflonstribe. Der findes også systemer, som arbejder med ultralyd eller laser. Af og til bruges der klæbe- eller tapesystemer til at sammenføje presenninger. Håndholdte enheder til mobil presenningssvejsning arbejder normalt med termoelementer eller varm luft.

I modsætning til metalsvejsning behøver brugere af en HF-svejsemaskine normalt ikke at have bevis for svejseuddannelse, selv om producenter som Forsstrom tilbyde videreuddannelse til kvalificeret personale på deres egne HF-maskiner.

Svejsemaskiner kan også bruges til at sætte plastikøjer i presenninger.

Billedkredit: S. Angerer

Syning eller HF-svejsning til printere?

Efterbehandlingen af trykt presenning og tekstilmateriale i trykkeriet bestemmes for det meste af anvendelserne og deres krav. Højfrekvenssvejsning eller syning er begge muligheder. Hvor tekstilmateriale er almindeligt, bruges syning i vid udstrækning.

Højfrekvenssvejsning bruges ofte til storformatprint og til telte og 3D-objekter. Brugen af PVC som substrat er dog faldende i Europa. Mange miljømæssigt venlige alternativer kan ikke forbindes ved hjælp af HF-processen.

Det er også vigtigt at overveje hele processen, uanset hvilken teknologi man vælger. For eksempel er en enkelt manuel svejser eller industrisymaskine relativt billig. Men manuelle løsninger viser sig ofte at være utilstrækkelige med hensyn til produktivitet. I spidsbelastningsperioder er det nødvendigt med ekstra uddannet personale og udstyr. Det koster normalt mere i det lange løb end en automatisk symaskine eller et højproduktivt svejseudstyr.

Ligesom med trykpresser er det vigtigt at tage højde for energiforbruget, når man træffer investeringsbeslutninger om sy- og svejseudstyr. Det kan også omfatte andre moduler, der er nødvendige i den samlede proces, f.eks. trykluft eller udsugning.