Grundlaget for FESPA og dets udvikling gennem årene

Det var under den indledende generalforsamling i 1962, at den franske trykkeriforening besluttede at oprette FESPA sammen med syv europæiske foreninger. Siden starten for over 60 år siden er FESPA fortsat med at vokse og ekspandere:

Konventionen i København, Danmark 9.-14. maj 1961

Det er en af de vigtigste datoer i FESPA’s historie, for det var her, beslutningen blev taget om at danne en uafhængig sammenslutning af europæiske serigrafiforeninger, og uddrag af de taler, der blev holdt på det tidspunkt, giver et klart billede af intentionerne og motivationen bag denne beslutning. Kongressen, der var arrangeret af den danske forening under ledelse af Bjarne Dahl, tiltrak over 300 delegerede, hvoraf mange kom med deres koner. Ikke alene var alle de vesteuropæiske lande repræsenteret, men også lande uden for Europa, USA, Canada og Argentina.

Følgende uddrag fra velkomsttalen, som blev holdt af Bjarne Dahl, formand for Dansk Serigrafisk Forening, viser tydeligt betydningen af denne konvention, som FESPA blev født ud af: “I serigrafiens barndom var der ikke noget samarbejde af nogen art, og de, der på den ene eller anden måde havde opnået en vis viden om teknikkerne, vogtede jaloux over denne viden, men alligevel spredte serigrafien sig fra land til land, selv om visse tekniske hemmeligheder kun blev udleveret mod betaling af høje licensafgifter.

Leverandører af serigrafimaterialer indså hurtigt, at deres omsætning afhang af, hvor mange der brugte denne proces, og nogle påtog sig opgaven med at undervise i teknikkerne, hvilket de til gengæld krævede eneleverandørrettigheder for. Det var en af grundene til, at brugerne i nogle lande besluttede at danne brancheorganisationer for at varetage branchens interesser og organisere en ensartet og ordentlig uddannelse.

Ikke desto mindre skylder vi vores leverandører en hel del, og den imponerende udstilling, som afholdes her, og også vores tekniske møder viser, at vores leverandører tror på serigrafiens store og voksende fremtid. På grund af den store stigning i antallet af rejser siden sidste krig har serigrafer fra hele verden skabt personlige kontakter og udvekslet erfaringer og ideer. I dag i København er en fantastisk mødemulighed for os alle ved denne femte europæiske SPPA-konvention.”

Årsagerne til en uafhængig FESPA blev forklaret af Bob Levisson, som på det tidspunkt var europæisk præsident for SPPA, i en artikel, som han skrev i Screen Printing & Display News i april 1961. Her er nogle af de relevante uddrag: “Et af hovedformålene med den europæiske afdeling var at organisere serigrafi-kongresser i Europa.

Det stod dog hurtigt klart, at disse kongresser ikke kunne begrænses til medlemmer af denne europæiske afdeling, andre medlemmer af vores branche ønskede at deltage og var naturligvis velkomne til at slutte sig til os. Denne udvikling fik os til at tænke. Vi konkluderede, at for den enkelte serigraf, uanset hvilket europæisk land han boede i, var hans egen nationale organisation naturligvis vigtigere end SPPA.

En anden konklusion var, at det haster med at få oversat tekniske artikler fra den engelske tekst, de er skrevet på. Konklusionen er, at alle serigrafer først og fremmest bør være medlem af deres egen nationale organisation. De forskellige europæiske organisationer bør derefter gå sammen (samtidig med at de bevarer deres fulde nationale uafhængighed) og danne et europæisk forbund af serigrafiforeninger. Denne føderation bør være tilknyttet den amerikanske SPPA, og de personer, der ønsker at fortsætte med at være medlem af SPPA, bør fortsætte med at gøre det. Dette nyoprettede forbund vil være langt bedre i stand til at organisere europæiske kongresser og gennem deres egne foreninger fungere som et distributionscenter for teknisk information til alle serigrafer i Europa.”

Kongressen i København lagde ikke kun grunden til FESPA, den satte også en standard for fremtidige kongresser og udstillinger. Programmet var fremragende. Foredragene, som blev holdt af et internationalt panel af talere, dækkede emner, som stadig er relevante i dag.

Udstillingen var godt støttet af producenter og leverandører, hvoraf nogle er blevet førende på det internationale marked for maskiner og tilbehør til serigrafi. Historisk set var det på denne kongres, at den første Svecia halvautomatiske printer og McCormick Super Cylinder-maskinen blev demonstreret for første gang, en udvikling, der skulle revolutionere produktiviteten inden for serigrafi. Et meget omfattende og attraktivt socialt program nedbrød sprogbarriererne og skabte venskaber og samarbejde, som har været et kendetegn for FESPA lige siden.

Grundlæggelsen af FESPA i Hamborg, september 1962

Efter Københavnskonventionen blev der nedsat en styregruppe, som gjorde hurtige fremskridt med at udarbejde regler og mål for den nye organisation. Der havde været en del uenighed om, hvorvidt medlemskab skulle ske gennem enkeltpersoner eller nationale foreninger. Den britiske forening DPSPA var stærkt repræsenteret med en delegation under ledelse af Roy Foster og Ashford, og de mente, at det hovedsageligt skulle være en føderation af nationale foreninger, at kun én forening skulle repræsentere hvert land, og at individuelt medlemskab kun ville være tilladt, hvis der ikke fandtes en national forening.

Der var også enighed om, at den nye organisation ikke skulle være afhængig af eller på nogen måde under kontrol af den amerikanske SPPA. Også dette punkt blev accepteret, men den dag i dag er FESPA fortsat repræsenteret i den amerikanske forenings internationale bestyrelse (SGIA). I mange år deltog også præsidenten for den amerikanske forening i FESPA’s møder, men uden stemmeret.

Ikke alle de tidligere medlemmer af SPPA’s europæiske afdeling accepterede disse ændringer, og nogle, som Paul Sprinzel, der havde været meget aktiv i afdelingen, meldte sig aldrig ind i deres nationale forening og fortsatte som individuelle medlemmer af SPPA. Der er mange serigrafer i Europa, som er medlem af både deres nationale forening og det nuværende SGIA.

R Levisson (Holland) blev udnævnt til den første præsident med E Baron (Frankrig), J Floyd (Storbritannien) og E Meissner (Tyskland) som vicepræsidenter. De stiftende foreninger var repræsenteret af Bob Levisson (Holland), John Floyd og Roy Foster (Storbritannien), Poldi Domberger og Eddy Meissner (Tyskland), E Baron og Michel Caza (Frankrig), Bjšrg Hemberg (Sverige), Bjarne Dahl (Danmark), Christian Brynildsen og Edgar Hartvedt (Norge) og Carlo Frassinelli (Italien). Den første generalsekretær var N Schenkman (Holland).

Forbundet blev stiftet som en forening i henhold til hollandsk lov, og dets adresse var den hollandske trykkeriforening KVGO.

Forbundets mål blev beskrevet som “deling af viden om serigrafi, etablering af et tæt samarbejde mellem serigrafer og leverandører og fremme af serigrafi i Europa” Disse er forblevet uændrede frem til i dag. FESPA-rådet bestod af delegerede fra de tilsluttede nationale foreninger med en stemmeberettiget delegeret for hver hundrede medlemmer. Rådet mødtes normalt en gang om året. Den daglige administration blev varetaget af “Bureauet”, som bestod af formanden, tre næstformænd og generalsekretæren.

Problemer i de tidlige år

Der var mange vanskeligheder i de første år. På det tidspunkt var engelsk ikke universelt vedtaget til møderne, og mange af de delegerede talte og forstod kun meget lidt engelsk. Derfor var møderne ofte meget lange, og det blev nødvendigt med konstant tolkning gennem Bob Levisson og sekretæren, miss Becky de Die, som begge var flersprogede.

De forskellige nationale kulturer og holdninger var nogle gange svære at forstå og acceptere. På forskellige tidspunkter truede både den britiske og den franske forening med at trække sig ud af FESPA, fordi de ikke kunne se nogen fordele, og fordi udgifterne til medlemskontingenter blev anset for at være for høje. Det var kun takket være Bob Levissons dygtige lederskab, at FESPA fortsatte med at udvikle sig og blomstre.

1962 – 1975 Udvikling af FESPA-aktiviteter

Det er bemærkelsesværdigt, at der med et budget på ikke mere end 40.000 hollandske floriner hvert år blev opnået så meget, hovedsageligt gennem den personlige indsats fra de enkelte medlemmer af præsidiet og rådet. Udbredelsen af teknisk og kommerciel information og udviklingen af forretningsmæssige og sociale kontakter mellem medlemmer af de forskellige nationale foreninger blev prioriteret og opnået på følgende måder:

* Internationale tekniske seminarer blev afholdt hvert andet år og flyttede fra land til land med simultanoversættelse til tre eller fire sprog. Der blev arrangeret studieture med besøg hos skærmtrykkere og producenter, som igen flyttede fra land til land. De viste sig at være usædvanligt værdifulde og fik stor opbakning. De høje standarder for renlighed på fabrikkerne, som især blev opnået i de skandinaviske lande, var en “øjenåbner” for mange af de besøgende, hvis egne standarder lå langt under dette niveau. Der var en bemærkelsesværdig vilje til at videregive tekniske og kommercielle oplysninger på denne måde, hvilket utvivlsomt var en af de vigtigste faktorer i den hurtige udvikling af serigrafi.

* FESPA Membership Directory, som indeholdt adresserne på alle medlemmer af FESPA-foreningerne, var en vigtig informationskilde, som gjorde det muligt for serigrafer i Europa at kontakte hinanden, og den blev brugt flittigt. På forretnings- eller feriebesøg benyttede medlemmerne ofte lejligheden til at udvikle forretningskontakter, som i mange tilfælde resulterede i en meget værdifuld udveksling af teknisk information. Vejviseren blev finansieret af reklamer og blev opdateret år for år indtil begyndelsen af 1980’erne, hvor den blev indstillet.

* A Directory of Screen-printing Terms var et projekt, der blev ledet af Bjarne Dahl fra Danmark. Der blev brugt mange timer på at finde den korrekte oversættelse til engelsk, tysk, fransk, hollandsk og italiensk af tekniske termer inden for serigrafi. Men dette arbejde var i sidste ende umagen værd, for resultatet blev en oversigt over serigrafiske termer med en krydsreference mellem de fem sprog, og den blev endelig udgivet i 1968. For nylig er fortegnelsen blevet opdateret og forbedret af ESMA, og nationale foreninger har udvidet den til også at omfatte f.eks. spansk og ungarsk.

FESPA-udstillinger

Paris 1963 blev valgt som sted for FESPA’s første udstilling, der blev arrangeret af den franske forening. På dette tidspunkt var der stor aktivitet blandt maskinfabrikanterne med at udvikle nye serigrafimaskiner, som ville give større produktivitet og mere ensartet registrering. Der var fortsat stor interesse for kunst og serigrafi, og de besøgende var glade for at komme hjem fra udstillingen med plakatprøver af dette arbejde.

Zürich 1966 var den næste begivenhed, og FESPA-udstillingerne var allerede blevet større og mere internationale. Hver udstillingsdag blev ledsaget af en velbesøgt teknisk konference. Olympia-udstillingshallerne i London blev stedet for FESPA 1968. For første gang blev den organiseret af et professionelt firma, Batiste, og ikke af den nationale forening.

Endnu en gang blev udstillingsstandene større, og første sal i udstillingshallerne var helliget serigrafivirksomheder, hovedsageligt fra Storbritannien, som viste imponerende serigrafiværker. Der var stor interesse for de firefarvede halvtoner, som var begyndt at blive udviklet af en eller to virksomheder … en ny udvikling inden for serigrafi! Der var en vis morskab, da FESPA’s tyske præsident Eddy Meissner “gjorde honnør” for den meget britiske “Brigade of Guards”, som modmarcherede som den vigtigste underholdningsbegivenhed!

På FESPA 1970 i Hamborg og igen på FESPA 1973 i Amsterdam fortsatte udstillingen med at vokse og tiltrække et stigende antal delegerede, ikke kun fra Europa, men nu også fra USA, Japan, Australien og Sydafrika.

Milano 1975 var næsten en katastrofe. FESPA-bureauet havde fulgt sin politik med at flytte udstillingerne fra land til land rundt om i Europa og var blevet enige om at tage til Milano til den næste udstilling. Der var alvorlige problemer. På trods af det store bidrag, som Italiens repræsentant Carlo Frassinelli personligt havde ydet, blev han ikke støttet af en sammenhængende forening, og det blev tydeligt, at der ikke ville være nogen lokal støtte i organisationen fra denne kilde.

Mange tyske producenter og leverandører så ikke megen værdi i en udstilling i Italien, hvor markederne var domineret af stærke italienske produktionsvirksomheder, og i begyndelsen nægtede mange at deltage. Til sidst blev der indgået et kompromis, men det resulterede i en meget mindre tilstedeværelse fra nogle tyske og schweiziske virksomheder end tidligere. For at løse organisationsproblemet tilbød Harold Schneider, Batiste Publications, som med stor succes havde planlagt udstillingen i London i 1968, at overtage ansvaret, og Milano blev en større succes end forventet med hensyn til antallet af udstillere, som den til sidst tiltrak.

Men der kom ikke mange gæster på grund af en flystrejke og også nationale strejker i Italien på det tidspunkt, hvilket gik hårdt ud over catering på hotellerne. Med kun 48 timers varsel måtte gæsterne til gallamiddagen transporteres i busser 30 kilo meter ind i Schweiz, for at arrangementet kunne fortsætte … en triumf for Harold Schneiders organisationsevner! Ikke desto mindre resulterede Milano 1975 i en meget anderledes politik for fremtidige FESPA-udstillinger.

1975 – 1990 År med konstant fremgang

Under Eddy Meissners stærke formandskab fra 1968 til 1975, bistået af generalsekretær Becky de Dies fremragende sekretær- og diplomatiske evner, var FESPA modnet til en professionel sammenslutning med en større begivenhed i form af en kongres, en studietur eller en udstilling hvert år. Problemerne med udstillingen i Milano i 1975 resulterede imidlertid i megen kritik fra udstillerne, og på et velbesøgt og stormfuldt møde med leverandørerne året efter blev FESPA kraftigt opfordret til at indstille sin politik med at flytte udstillingen til steder i Europa, som ikke kunne få deres fulde støtte, og også til at gå over til en frekvens på hvert fjerde år for at opnå en tidsforskel på to år mellem FESPA og DRUPA. Efter aftale med FESPA’s bestyrelse blev der nedsat et leverandørudvalg under ledelse af Tom Kirk (Sericol), som senere blev afløst af Walter Frick (Marabu).

Denne komité arbejdede tæt sammen med FESPA om planlægningen af fremtidige udstillinger og spillede en vigtig rolle i dannelsen af ESMA i 1990. Det blev aftalt, at den næste FESPA-udstilling skulle vende tilbage til Amsterdam, som havde vist sig at være en stor succes i 1973, og det førte til fire på hinanden følgende udstillinger i denne by i 1979, 1984, 1988 og 1992.

Amsterdam var populær både blandt udstillere og besøgende på grund af byens attraktioner og løgmarkerne i Holland om foråret, når disse udstillinger blev afholdt. Også hollændernes effektivitet og sprogfærdigheder var en vigtig faktor. Der var stærk støtte fra den hollandske serigrafiforening med et særligt udstillingsudvalg under ledelse af Ivo Back (FESPA-præsident 1979 – 1984), som var omhyggelig i sin planlægning. I løbet af denne periode voksede udstillernes standplads fra 9.000 m2 til over 20.000 m2 og antallet af besøgende fra 15.000 til 25.000. FESPA-udstillingen havde nu fuldt ud indfriet sit krav om at være den største og vigtigste internationale begivenhed for serigrafi.

Men andre FESPA-arrangementer begyndte at falde. Tekniske seminarer under en FESPA-udstilling blev afskaffet for at sikre, at de besøgende koncentrerede sig om udstillingsstandene. Med den voksende tekniske viden og det stigende antal seminarer, der blev arrangeret på nationalt plan, var der også færre deltagere i internationale seminarer. Det sidste af disse blev afholdt i Italien i 1987 i Santa Margarita, Italien. Af samme grund var der færre deltagere i studieture. En række af de større serigrafiske virksomheder arrangerede selv at besøge udvalgte virksomheder med personlige besøg, og også medlemsforeninger organiserede studieture på nationalt plan. En sidste FESPA-studietur arrangeret af Michael Domberger i hans embedsperiode som præsident under titlen “The Wider Horizons of Screen-printing” tog dog de delegerede med til nogle af nicheanvendelserne af serigrafi i Schweiz, f.eks. dekoration af konfekture og trykning af Swatch-ure. Dette var en stor succes.

I FESPA-organisationen var der et problem med sekretariatets fremtid, primært på grund af manglende midler. Becky de Die, som havde tjent FESPA så godt i næsten 15 år som generalsekretær, døde i 1977. Hun blev kortvarigt efterfulgt af Jan van de Hšrst og derefter i 1978 af Bob de Ruijter, som på det tidspunkt var sekretær for serigrafisk sektion i de hollandske mestertrykkere, KVGO. Men snart blev FESPA konfronteret med KVGO’s beslutning om, at den ikke længere kunne fortsætte med at subsidiere udgifterne til et FESPA-sekretariat, som den havde gjort tidligere. Forskellige løsninger blev diskuteret og en efter en afvist.

I april 1981 blev der endelig opnået enighed om at flytte sekretariatet til London til International Master Printers Association (IMPA), hvor der var en professionel organisation under ledelse af Geoffrey Wilson med fremragende sprogkundskaber og erfaring med at arbejde for Master Printers Associations i Europa.

Det viste sig at være en fremragende og forholdsvis billig løsning. Det nye sekretariat organiserede med succes en række arrangementer og hjalp med forberedelserne til FESPA ’84 i Amsterdam. Men i 1984 blev IMPA’s kontor flyttet til Bruxelles, hvor det blev til Intergraf med ansvar for at repræsentere medlemmerne i EU. Selv om Intergraf fortsat opfyldte FESPA’s sekretariatsbehov, var der betydeligt færre medarbejdere til rådighed, og omkostningerne i Bruxelles var meget højere end i London.

I 1989 tillod de tilgængelige FESPA-midler kun et meget begrænset køb fra Intergraf, og det var ikke tilstrækkeligt til at gennemføre et fuldt program af FESPA-aktiviteter, herunder redaktionen af FESPA-magasinet, som var blevet introduceret det år. Da det blev kendt, at Derek Down, et mangeårigt medlem af FESPA’s bestyrelse, ville forlade branchen efter en overtagelse af sit moderselskab, blev han kontaktet af Michael Domberger for at overtage stillingen som FESPA’s generalsekretær, og efter aftale med FESPA’s generalforsamling accepterede han stillingen, og FESPA’s dokumenter og filer blev flyttet fra Bruxelles til et nyt kontor i Reigate, Surrey, i december 1989.

1990 – 2002 Nye udfordringer… Nye muligheder

Da der i begyndelsen af 1990 for første gang blev ansat et FESPA-sekretariat på fuld tid med Derek Down (generalsekretær) og Joy Allson, blev det muligt at udvikle nye programmer. Et af disse var FESPA-magasinet, som Michael Domberger havde startet i 1989 med den vision, at hvert FESPA-medlem skulle have sit eget eksemplar, som ville fortælle ham, hvad der skete i andre foreninger ud over FESPA-aktiviteterne. Derek Down accepterede redaktørposten som en af sine mange opgaver. Magasinet blev udgivet to gange om året på engelsk, tysk og fransk (senere blev spansk tilføjet).

Annonceindtægterne var ikke tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved at producere bladet, og frem til 1993 gav hver udgave et betydeligt underskud. For at løse dette problem blev Nigel Steffens ansat i sekretariatet som annoncechef i januar 1993, og det lykkedes ham at få bladet til at give overskud. Hans ansvarsområder blev udvidet til også at omfatte tilrettelæggelse af seminarer og “mini-FESPA’er”. I januar 2000 blev Nigel Steffens som en del af Derek Downs plan for gradvis pensionering udnævnt til generalsekretær i stedet for ham, idet Derek Down skulle fortsætte med en række FESPA-opgaver, herunder redaktionen af bladet frem til december 2002.

Det årlige sekretærmøde

På FESPA’s generalforsamling i 1989 var der stærke tilkendegivelser fra de skandinaviske lande om at være mere involveret i FESPA. Som svar på dette organiserede generalsekretæren fra 1990 årlige møder for foreningssekretærer. Disse møder har været meget værdifulde i forhold til at etablere et tæt samarbejde mellem medlemsforeningerne og til at forelægge vigtige spørgsmål for FESPA’s bestyrelse og generalforsamling.

ESMA den europæiske sammenslutning af serigrafiproducenter

Denne organisation blev grundlagt i sommeren 1990, oprindeligt med det formål at være en helt uafhængig organisation, der beskæftiger sig med vigtige aspekter, som er fælles for europæiske serigrafiske producenter og leverandører. Men under ledelse af Walter Frick, Marabu, som på det tidspunkt var formand for leverandørudvalget, blev det aftalt, at ESMA, selv om det var en uafhængig organisation, skulle blive medlem af FESPA med ikke-stemmeberettiget deltagelse i FESPA’s bestyrelsesmøder og fuldt stemmeberettiget medlemskab af FESPA’s generalforsamling. For yderligere at fremme kommunikationen mellem FESPA og ESMA påtog Derek Down sig det ekstra ansvar som ESMA’s generalsekretær. Den deraf følgende støtte til FESPA til magasinet, “Mini FESPA’s”, seminarer og FESPA-udstillingen har i høj grad bidraget til disse aktiviteters succes.

Østeuropæisk medlemskab

Da “kommunismens jerntæppe” blev løftet i efteråret 1989, blev der for første gang fri kommunikation med landene i Central- og Østeuropa. Serigrafi var fortsat ganske aktivt under det kommunistiske regime, hovedsageligt inden for tekstiler og i industrier som glasfremstilling, keramik og elektronik. Vesteuropæiske leverandører af serigrafiske produkter handlede altid med statslige organer som deres kunder. Der var en ny interesse i disse lande for at opleve det potentiale, som de så i Vesteuropa, især inden for reklameprodukter. Tjekkoslovakiet, som i en kort periode havde været medlem i slutningen af 1960’erne før det kommunistiske herredømme, var de første til at genindtræde i FESPA efterfulgt af Ungarn, Polen, Rumænien, Bulgarien, Rusland (Moskva), Kroatien, Slovenien, Jugoslavien og Tyrkiet. Det tjekkoslovakiske medlemskab blev efterfølgende opdelt i de separate tjekkiske og slovakiske republikker. På den måde steg antallet af FESPA-medlemmer over en periode på 12 år fra 14 til 26 nationer, og det er nu oppe på 27 med de baltiske lande som det seneste nye medlem i 2005.

FESPA ydede direkte hjælp til disse nye medlemmer gennem en række ‘Mini-FESPA’er’. Et koncept foreslået af Michael Domberger og vedtaget med succes af præsidenterne Lascelle Barrow og Michel Caza. De bestod af produktinformationsstande og et todages seminar i Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovenien. ESMA støttede kraftigt disse arrangementer, som hjalp deres medlemmers repræsentation i disse lande. Disse programmer gav økonomiske fordele og medlemsfordele til de lande, hvor arrangementerne blev afholdt. FESPA gav yderligere hjælp til uddannelse, et prioriteret behov for de østeuropæiske lande, ved at finansiere undervisere fra Vesteuropa til at afholde uddannelsesseminarer.

Den digitale udfordring

1990’erne var en periode, hvor den digitale teknologi revolutionerede verden på mange måder. For trykkeribranchen sås det først og fremmest i prepress, hvor artwork nu næsten udelukkende kom i et digitalt format. På FESPA ’96-udstillingen afholdt FESPA to dages seminarer, hvor serigraferne blev præsenteret for den digitale teknologis udfordringer og muligheder. I de næste fire år blev dette fulgt op af en række seminarer, som skulle sikre, at serigrafierne var godt forberedt på de uundgåelige ændringer, der ville komme.

FESPA-udstillinger

Efter endnu en vellykket FESPA-udstilling i Amsterdam i 1992 havde FESPA forventet at vende tilbage til Amsterdam i 1996 ved hjælp af en uafhængig arrangør. Der kunne dog ikke opnås enighed med RAI-organisationen i Amsterdam om dette punkt, og det blev derfor besluttet at flytte udstillingen til Lyon i Frankrig for at tiltrække nye besøgende fra de hurtigt voksende serigrafimarkeder i Frankrig, Spanien og Portugal. På trods af udstillernes indledende bekymring viste det sig at være en meget vellykket begivenhed med mange besøgende og stor interesse for de digitale virksomheder, der udstillede på FESPA for første gang.

På de efterfølgende udstillinger i München i 1999, Madrid i 2002, München igen i 2005 og Berlin i 2007 er den procentdel af udstillingsarealet, som digitale virksomheder optager, vokset hver gang, og denne tendens forventes at fortsætte i fremtiden.

Nu er FESPA blevet en international udstillingsarrangør efter lanceringen af en udstilling i Indien i 2005, som blev gentaget i 2007, og en tredje FESPA-udstilling finder sted i 2009. I 2008 lancerede vi også en udstilling i Bangkok – FESPA Asia Pacific. I 2008 fandt den første FESPA-udstilling sted i Mexico med en opfølgende udstilling i august 2009. Dette er i tillæg til den første dedikerede FESPA Digital Exhibition (afholdt i Amsterdam i 2006) med en anden i Geneve i 2008 og en tredje i Amsterdam i 2009.

Som afslutning på denne korte historie om FESPA er det bemærkelsesværdigt at se, hvordan en stærk og indflydelsesrig organisation er vokset fra en lille begyndelse. Det skyldes de tidlige “grundlæggeres” vision og initiativ, som er blevet videreført gennem flere formandsperioder. De nationale foreningers og ESMA’s bidrag bør heller ikke undervurderes, for den støtte og interesse, som disse organisationer har vist, har sikret, at FESPA’s bestyrelse altid er opmærksom på at skabe nye initiativer for at fremme FESPA’s mål.

Tillæg

FESPA-præsidenter 1962 -2025

R Levisson (Holland) 1962 – 1968
E Meissner (Tyskland) 1968 – 1975
W Rayment (Storbritannien) 1975 – 1979
I Back (Holland) 1979 – 1984
D Down (UK) 1984 – 1988
M Domberger (Tyskland) 1988 – 1992
L Barrow (Storbritannien) 1992 – 1996
M Caza (Frankrig) 1996 – 1999
C van den Berg (Holland) 1999 – 2000
M Caza (Frankrig) 2000 – 2002
Ricardo Rodriguez Delgado (Spanien) 2002 – 2005
Hellmuth Frey (Tyskland) 2005 – 2007
Anders Nilsson (Sverige) 2007 – 2010
György Kovács (Ungarn) 2010- 2013
Lascelle Barrow (Storbritannien) 2013 – 2015
Yaşar Gűvenen (Tyrkiet) 2015 – 2017
Christian Duyckaerts (Belgien) 2017 – 2021
Christophe Aussenac (Frankrig) 2021 – 2025
Daniel Sunderland (Mexico) 2025 – 2028

FESPA’s generalsekretærer
N Schenkman (Holland) 1962 – 1963
B de Die (Holland) 1963 – 1977
J van de Hšrst (Holland) 1977 – 1978
R de Ruijter (Holland) 1978 – 1981
G Wilson (UK/Belgien) 1981 – 1989
D Down (UK) 1989 – 1999
N Steffens (UK) 2000 – 2013

S Holt (Storbritannien) 2014

Indehavere af FESPA Merit Award

tildelt for fremragende tjenester til serigrafi eller til FESPA
I Back (Holland)
W Frick (Tyskland)
E Hartfeld Johansson (Sverige)
R Levisson (Holland)
J Peters (Belgien)
D Down (Storbritannien)
E Hartvedt (Norge)
M Caza (Frankrig)

FESPA-udstillinger

1963 Paris
1966 Zürich
1968 London
1970 Hamborg
1973 Amsterdam
1975 Milano
1979 Amsterdam
1984 Amsterdam
1988 Amsterdam
1992 Amsterdam
1996 Lyon
1999 München
2002 Madrid
2005 München
2007 Berlin
2010 München
2013 London
2015 Köln
2017 Hamborg
2018 Berlin
2019 München
2021 Amsterdam
2022 Berlin
2023 München
2024 Amsterdam
2025 Berlin

2005, 2007 & 2009 FESPA Indien

2008 & 2009 FESPA Mexico

2006 & 2009 FESPA Digital Amsterdam
2008 FESPA Digital Geneva
2011 FESPA Digital Hamburg

2008 FESPA Asien og Stillehavsområdet

Nyhedsbrev fra FESPA World

FESPA World Newsletter tilbyder de seneste funktioner, branchenyheder, blogs, pressemeddelelser og podcasts, der er relevante for trykkerisamfundet. Indholdet dækker en bred vifte af sektorer, herunder serigrafi, digitaltryk, tekstiltryk og meget mere. Tilmeld dig her for at modtage det gratis månedlige nyhedsbrev, der er tilgængeligt på engelsk, tysk og spansk.