Virkningen af stigende omkostninger og ustabilitet i den globale tekstilforsyningskæde

Debbie McKeegan diskuterer de stigende omkostninger og den aktuelle ustabilitet i den globale tekstilforsyningskæde.

Efter 30 år med relativ ro er stabiliteten i den globale tekstilforsyningskæde truet, da inflationspresset tager et jerngreb om forsyningskæden. Tekstilindustrien er måske mere end nogen anden industri sårbar over for prisændringer i den globale økonomi. Ruslands invasion af Ukraine kom på et tidspunkt, hvor den globale økonomi efter to år med Covid-forstyrrelser lige var begyndt at vende tilbage til den “nye normal”.

Da den “gamle normal”, symboliseret ved Vestens sikre afhængighed af produktion og forsyninger fra Asien, nu er væk, søger de interkontinentale forsyningskæder nu desperat efter ligevægt i en verden, der er splittet af geopolitiske forstyrrelser og efterspørgsel efter covid-19.

Listen over forstyrrede forsyningskæder, hvor priserne er skudt i vejret, er lang, og de vigtigste drivkræfter er som sædvanlig i den petrokemiske sektor. Her har verden været vidne til en stigning på 570 % i omkostningerne til FCL-containere fra Østen (maj 2020-maj 2022: Statista), en stigning på 450 % i naturgaspriserne på verdensplan (maj 2020-maj 2022: US Energy Information Administration) og en stigning på 456 % i råoliepriserne (marts 2020-marts 2022: Brent Crude: Statista).

Den afsmittende effekt på tekstilindustrien har været betydelig, idet bomuldspriserne er fordoblet siden 2020 fra 0,78 $ i marts 2020 til 1,54 $ i marts 2022 (Trading Economics) med store stigninger (48 %) i prisen på polyesterfibre i samme periode. (Ycharts)

Længere nede i tekstilforsyningskæden er priserne på bomulds- og polyesterstof også steget, og for eksempel vævet bomuldsstof viser en stigning på 18,9 % mellem 2020 og 2022 (Federal Reserve Economic Data). Inden for hjælpekemikalier og trykfarver har industrigiganter som Sun Chemical, Dupont, Clariant og Flint Group hævet prisen på deres produkter støt i løbet af det seneste år med en gennemsnitlig stigning på 10-12 % i takt med, at forsyningssituationen på verdensplan er blevet forværret.

Tony Lord, formand for Flint OPS, sagde: “Det pres, som den grafiske industri står over for, har desværre ikke vist tegn på at forsvinde. Stigende inflation, stigende brændstof- og energipriser og øget efterspørgsel på råmaterialer har alle bidraget til yderligere prisstigninger i hele forsyningskæden. De udfordringer, som trykkeribranchen står over for, er nogle af de hårdeste i mands minde, og det er umuligt at forudsige, hvornår vi kan begynde at se en vis lettelse i disse vanskelige omstændigheder.”

Mehran Yazdani fra Sun Chemical er enig: “Sun Chemicals prioritet har været at blive ved med at levere vores produkter til vores kunder, så de kan holde deres anlæg i gang. Vi fortsætter med at udnytte vores globale netværk til at sikre råmaterialer og serviceydelser. Men konkurrencen om disse ressourcer er betydelig, og omfanget af inflationspresset kan ikke overvindes fuldt ud gennem effektivitetsprogrammer. Det kræver, at vi hæver priserne yderligere over for vores kunder, så vi fortsat kan sikre de nødvendige input til at fremstille og levere kvalitetsprodukter. Uden tegn på stabilisering indtil videre må situationen justeres hen ad vejen, og der kan derfor ikke gives nogen prisgaranti for nogen periode”.

Effekten af alt det ovenstående har været at lægge pres på de globale økonomier i en sådan grad, at det generelle inflationspres nu forårsager en leveomkostningskrise, når prisstigningerne slår igennem hos de enkelte forbrugere, og inflationen i OECD steg til 9,2 % i april 2022, da priserne på fødevarer og tjenesteydelser steg. I sidste ende vil der ske en stigning i lønningerne, når folk kæmper for at klare de stigende priser, og disse øgede lønninger vil i sig selv bidrage til inflationsspiralen med en meget reel risiko for, at inflationen bliver indlejret i de udviklede økonomier, hvor lønstigningerne forfølger prisstigningerne, et scenarie, der sidst blev set for over 40 år siden.

Med så vanskelige økonomiske udsigter står tekstilindustrien over for betydelig modvind, men den har taget udfordringen op, grebet muligheden og bevæger sig med datadrevne digitale løsninger mod en horisont af rentabilitet og bæredygtighed, mens nye forretningsmodeller viser vejen frem.

I spidsen står enestående teknologiske spring inden for produktions- og automatiseringsteknologi.

Fra design til produktion har digitaliseringen grebet tekstilindustrien og skabt en række banebrydende udviklinger, som måske i sidste ende vil resultere i, at kerneproduktionen flytter fra Østen tilbage til de udviklede økonomier i Vesten.

Automatiseret laserskæring fra Zund og Kongsberg, 3D-design fra Browzwear og Tukatech, vandløse digitale printsystemer fra Kornit Digital og Durst og avancerede syrobotter fra Exotec og Softwear Automation, som alle er drevet af industriens udbredte brug af digitalisering, fortsætter med at revolutionere tekstilproduktionslandskabet.

På Virksomheden Tianyuan Garments, der producerer tøj for Adidas og Armani, har med deres Softwear Automation-syteknologi åbnet deres nyeste fabrik i Arkansas, ikke i Kina. Det automatiserede syanlæg bruger robotter til at reducere behovet for menneskelig arbejdskraft. På Tianyuans nye fabrik vil tre til fem personer arbejde på hver af de 21 robotstyrede produktionslinjer.

Det er en reduktion af arbejdskraften på 50-70 % i forhold til 10 medarbejdere på en konventionel linje. Og måske er det et tegn på en ny fremtid for tøjproduktion, efterhånden som teknologien bliver finjusteret.
“Ud over at sænke omkostningerne vil robotterne også øge produktionen. En menneskelig sylinje producerer 669 t-shirts på otte timer sammenlignet med robotternes 1.142 t-shirts. Det er en stigning i produktionen på 71 %, hvilket resulterer i en samlet produktion på 1,2 millioner t-shirts om året.

Brug af robotteknologi gør omkostningerne ved at producere en t-shirt i USA sammenlignelige med en, der produceres i udlandet. I Bangladesh er lønomkostningerne for at producere en denimskjorte f.eks. ca. 0,22 dollars. Hvis den fremstilles af amerikanske arbejdere, stiger lønomkostningerne til 7,47 dollars, men med en robotstyret produktionslinje er det kun 0,33 dollars pr. t-shirt”, kommenterer Softwear Automation. Og selvfølgelig er der ingen oppustede oversøiske transportregninger, der skal betales.

Opstrøms er digitaliseringen af tekstilindustrien accelereret i takt med, at on-demand-forretningsmodellen får indflydelse på den betydelige re-shoring af tekstilproduktionen i hele Europa.

Her har virksomheder som Print Logistic, SPOD, Printful og Amazon Merch On-Demand gjort fantastiske fremskridt ved at kombinere digitalt design og digitaltryk med downstream-automatisering for at muliggøre en rentabel forretningsmodel, samtidig med at køberen tilbydes lavere eller sammenlignelige omkostninger med de østlige forsyningsruter.

Mens prisinflationen begynder at bide sig fast i digitaliseringen af tekstilindustrien – Innovation og opfindelser giver tilsammen en vis stabilitet i tekstilsektoren. De, der investerede i digital produktion før pandemien, har klaret sig godt i økonomien efter covid-19. Der er voksende tillid i branchen til, at det nuværende inflationspres kan imødegås, mens markederne stabiliseres, og et nyt landskab for den industrielle tekstilindustri vil begynde at dukke op.