I denne artikelserie forsøger vi at definere områderne trykt elektronik, funktionelt tryk og industrielt tryk samt at identificere, hvor de overlapper med eksisterende markeder, og hvor der ligger nye muligheder.
Når man nævner “trykt elektronik”, udløser det som regel et genkendeligt og forstående nik, selv om der stadig er forvirring omkring omfanget og anvendelsesmulighederne.
Wikipedia definerer trykt elektronik som “et sæt trykmetoder, der bruges til at skabe elektriske enheder på forskellige substrater. Elektrisk funktionel elektronisk eller optisk blæk aflejres på underlaget og skaber aktive eller passive enheder, som f.eks. tyndfilmstransistorer eller modstande. Trykt elektronik forventes at gøre det lettere at udbrede meget billig elektronik med lav ydeevne til anvendelser som fleksible skærme, smarte etiketter, dekorative og animerede plakater og aktivt tøj, der ikke kræver høj ydeevne.”
Uanset hvordan man definerer trykt elektronik, er én ting sikker: Det er en hurtigt voksende industri.
IDTechEx, en britisk baseret markedsundersøgelses-, konsulent- og eventgruppe, forudser, at den samlede forretning for trykt, fleksibel og organisk elektronik vil vokse fra 16,04 milliarder dollars i 2013 til 76,79 milliarder dollars i 2023.
Størstedelen af forretningen er OLED-skærme, der hovedsageligt bruges i form af oplyste skærme til smartphones, samt ledende blæk, der bruges til en lang række anvendelser som f.eks. solcelle-“busbars”, rammer til berøringsskærme og antenner. Der er mange flere nye teknologier og komponenter, fra strækbar elektronik som den, der bruges i sportstøj, samt hukommelse og tyndfilmstransistorer til trykte og fleksible sensorer som dem, der bruges i bioteknologi.
Raghu Das, CEO for IDTechEx, forklarer, at trykt elektronik er et bredt begreb, der omfatter mange teknologier på forskellige modenhedsniveauer: “Emnet dækker over trykt, fleksibel og organisk elektronik, som måske eller måske ikke bruges sammen med konventionelle elektroniske komponenter. Nogle enheder har været under udvikling i mere end tyve år, andre er først ved at komme frem nu. Indtil videre har trykt, organisk og fleksibel elektronik muliggjort fire markedssegmenter i milliardklassen – OLED-skærme, glukosesensorer, e-læsere og ledende blæk til solceller.”
Når Das uddyber de faktiske anvendelser, som trykt elektronik kan bruges til at skabe ud over skærme, peger han på glukoseteststrimler og solpaneler som nogle af de mest populære og vellykkede anvendelser. Generelt set er forbrugsgoder, sundhedspleje, mobilitet, elektronik, medier og reklame nogle af de områder, der kan drage fordel af trykt elektronik, hvilket skaber muligheder for virksomheder, der allerede har de nødvendige teknologier til at producere trykt elektronik. “Virksomheder, der opererer i varesegmenter, har mulighed for at bruge trykt elektronik til at tilbyde produkter af høj værdi som f.eks. interaktivt legetøj og animeret emballage. Fordelene ved trykt elektronik er mange – lige fra lavere omkostninger, forbedret ydeevne, fleksibilitet, gennemsigtighed og strækbarhed til pålidelighed og bedre miljøegenskaber.”
Et fremragende eksempel på anvendelse af trykt elektronik i branding kan ses i en usædvanlig emballage, der er skabt til Bacardis eksklusive Bombay Sapphire gin. Karl Knauer KG, en tysk virksomhed med speciale i udvikling af innovativ emballage, brugte sin egenudviklede teknologi “HiLight – Printed Electronics” til at skabe en foldeæske med trykte, aktivt selvlysende overflader til Bombay Sapphire. En mekanisme aktiverer en lysanimation på forsiden af emballagen, så snart den samles op, og en lyssekvens i fem trin vises til den potentielle køber. Først vises billedet af flasken og derefter de fine lysende designelementer. Cyklussen varer i alt 18 sekunder. Derefter stopper den og starter igen, når pakken flyttes.
Dette eksempel viser, hvordan trykt elektronik kan sætte nye standarder for emballage og for brandpromovering på salgsstedet, hvilket har en positiv indflydelse på markedsførings- og salgsmulighederne. Slutbrugerne er mere tilbøjelige til at blive tiltrukket af selvlysende end konventionelle æsker på hylderne; desuden kan brandet forbedres ved at blive forbundet med en interaktiv og mere mindeværdig oplevelse.
En anden interessant anvendelse af trykt elektronik er RFID-tags (radiofrekvensidentifikation), som bruges til at lagre information og overføre den trådløst via elektromagnetiske felter. Disse “smarte tags” kan hjælpe med at verificere et produkts ægthed mod forfalskere eller registrere, om fødevarer forbliver kolde under hele rejsen fra fisk og skaldyr fra båd til fiskehandler. De kan endda linke potentielle købere til et produkts baggrundshistorie. En flaske vin kan f.eks. virtuelt introducere entusiaster til regionen, vinmarkerne og endda producenterne, der har skabt vinen, ved at linke lagrede data på etiketten til køberens mobile enhed. Det er også værd at nævne, at nogle elektrisk ledende trykfarver kan trykkes på tøj for at skabe “intelligente tekstiler” som f.eks. sportstøj, der måler en løbers puls.
“De forretningsmuligheder, som trykt elektronik åbner op for, er enorme,” opsummerer Das. “Men en mere systemintegreret tilgang bør opmuntres og forfølges. Der er mange virksomheder, der er i stand til at printe skærme, batterier og transistorer, men der er kun få, der kan udnytte disse elementer og integrere dem i komplette løsninger, der har til formål at skabe og kommercialisere nye produkter for at generere nye indtægtsstrømme”, slutter han.
I den sidste artikel i denne serie vil vi gå mere i dybden med de teknologier, der bruges til funktionelt tryk og trykt elektronik, og vi vil også nævne de teknologiske fremskridt, der er værd at holde øje med i fremtiden.