Trykfarver til tekstiltryk

Nessan Cleary diskuterer de mange typer af tekstiler, fra naturlige materialer til syntetiske, som alle kræver forskellige typer af trykfarver og behandling.

Det er almindeligt anerkendt, at tekstiltryk er et af de hurtigst voksende områder inden for bredformat- og industritryk. Det skyldes til dels, at tekstiltryk egentlig er et paraplybegreb, der dækker flere forskellige typer tekstiler – fra syntetiske til naturlige materialer – og forskellige anvendelser fra blød skiltning til sportstøj, modetøj og boligindretning. Hver materialeklasse kræver sin egen type trykfarve, og trykfarven bestemmer igen, hvilket niveau af forbehandling og efterbehandling der er nødvendigt.

De fleste printerleverandører vil dog foretrække at have blæk, der fungerer på tværs af en række tekstiler for at øge deres anvendelsesmuligheder. Resultatet er, at mange trykfarver er blevet formuleret til at fungere på tværs af en lang række materialer. Men bare fordi en given blæk kan printe på et materiale, betyder det ikke, at det er det bedste valg til det pågældende materiale, så brugerne bør teste alle blæk og printere med de faktiske materialer, de ønsker at printe på, og være opmærksomme på, at blæktypen kan påvirke den pris, de kan tage for deres print.

Nogle leverandører hævder, at deres trykfarver kan bruges på ubehandlede stoffer, men i de fleste tilfælde er det nødvendigt med en forbehandling for at hjælpe trykfarven med at trænge længere ind i fibrene og give en mere ensartet finish. Denne forbehandling kan omfatte en række elementer med specifikke effekter. Således kan anti-migrationsadditiver forhindre migration af blæk og forhindre blødning. Urea eller glykoler kan ligeledes øge fugtindholdet i stoffet, hvilket giver en høj og jævn fiksering af farverne. I nogle tilfælde tilsættes syrer eller baser for at understøtte reaktioner af enten syre eller reaktive farver. Andre tilsætningsstoffer kan omfatte UV-absorbere for at forbedre stoffets modstandsdygtighed over for sollys, blødgørere eller afstivere samt antimikrobielle stoffer for at give modstandsdygtighed over for ting som meldug og bakterier – overraskende populært i 2020!

Der findes fire hovedklasser af inkjet-tekstilblæk. For de fleste bredformatprintere vil den mest almindelige type tekstilblæk være dye sublimation, som enten kan trykkes direkte på stoffet eller trykkes på et transferpapir og derefter påføres stoffet ved hjælp af varme. Denne type blæk bruger vand som bærende opløsning. Sublimeringsprocessen aktiveres af varme, som fordamper eventuelt resterende vand og omdanner farvestoffet til en gasform. Varmen tvinger også polymerfibrene til at åbne sig, hvilket driver gassen ind i materialet, så fibrene lukker sig med farven indlejret, når stoffet køler ned. Det gør, at materialet bevarer sit udseende og sin fornemmelse og kan tåle mange vaskecyklusser.

Denne type blæk er velegnet til tryk på polyester og poly-lycra-blandinger og bruges i vid udstrækning til sportstøj samt til visse former for boligindretning. Stort set al blød skiltning bruger sublimeringsblæk, og processen er også velegnet til at overføre tryk til hårde overflader for at dekorere produkter som f.eks. krus.

Sublimationsfarver er dog en del af en bredere klasse af dispersionsfarver. Dispersionsfarver opdeles generelt i lav, mellem eller høj energi. Dye sublimation kan klassificeres som en dispersionsfarve med lav energi, mens de fleste dispersionsfarver normalt refererer til en version med højere energi. Som med dye sublimation fikseres dette blæk ved hjælp af varme og er bedst egnet til polyester, polylycra og nylon, men kan i nogle tilfælde også bruges til acetat, rayon og akryl. Dispersionsblæk er normalt i stand til at opnå god vaske- og lysægthed og er velegnet til udendørs brug, herunder udendørsmøbler og endda bilbeklædning. Af denne grund går mange printere med større volumen, der er rettet mod markedet for beklædning og boligindretning, over til dispersionsfarver.

Den næste type blæk, der skal overvejes, er syre- og reaktivblæk, som vi kan klassificere sammen, da begge er fremstillet af farvestoffer og har lignende egenskaber.

Syrefarver bruges til at farve proteinbaserede fibre som uld og silke og kan også bruges på polyamider, kashmir og angora. Det er muligt at bruge andre farver til silke og uld, men som hovedregel giver syrefarver de bedste resultater med disse materialer, da farvestofferne i farven skaber ioniske eller elektrostatiske bindinger med disse materialer.

Reaktiv farve bruges typisk til bomuld samt hør, nylon og rayon, hvor den kan danne en kemisk binding med cellulose i stoffet. Denne farve giver stærke, levende farver med god vaskeægthed og god gnidningsmodstand, fordi farvestofmolekylerne binder sig til fibrene og siges at være tolerante over for sved.

Både syrefarver og reaktive farver fungerer bedst med forbehandlede materialer. De skal dampes efter trykning, hvilket skaber en reaktion, der tvinger farven ind i fibrene. Disse tryk skal så vaskes igen efter denne proces for at slippe af med eventuelle rester fra blækket. De skal vaskes mindst to gange, hvor man starter med en kold vask og derefter følger en varmere vask for at sikre, at al den ikke-fikserede farve er fjernet. I nogle tilfælde er det bedst at anvende varme gennem tørring og strygning efter vask for at give trykket en længere levetid.

Endelig er der pigmentblæk, som er velegnet til brug med bomuld og naturfibre, herunder polycotton-blandinger, men som også kan bruges med hør, rayon, silke, uld, nylon og polyester. Pigmentblæk bruger fintmalede, små farvepulverpartikler med bindemidler, som aktiveres ved en varmeproces.

Dette blæk er dog bedst egnet til indretning og møblering, hvor der er mindre risiko for, at de færdige tekstiler bliver udsat for vådvask, da pigmenterne sidder oven på fibrene i stedet for at blive indlejret i stoffet som med andre blæktyper. Som en grov retningslinje har pigmentblæk ikke helt den samme grad af farveklarhed, stofstivhed og farveægthed som reaktive farveblæk, selvom enkelte blækproducenter selvfølgelig kan hævde, at deres blæk undgår disse problemer. Under alle omstændigheder er pigmentblæk meget lettere at arbejde med, da der ikke er behov for dampfiksering og omfattende vaskeprocesser i forbindelse med syre- og reaktivfarveblæk. Der er også et godt miljøargument for denne type blæk, da den bruger mindre vand og mindre varmeenergi.

Det er uundgåeligt, at der skal indgås et kompromis mellem den mængde for- og efterbehandling, der er nødvendig, og den overordnede kvalitet af trykket og dets levetid. Alle yderligere behandlingstrin vil uundgåeligt øge omkostningerne, men det kan være berettiget for produkter af højere værdi, som f.eks. silketørklæder og andre modeartikler. Under alle omstændigheder tilbyder mange printerleverandører et udvalg af blæk, så kunderne kan diversificere deres forretning ved at køre med flere printere af samme type, der hver især er konfigureret med forskellige blæksæt til bestemte stoffer og anvendelser.