Laurel Brunner råder virksomheder til at gøre brug af ISO Net-Zero Guidelines, som indeholder forskellige anbefalinger og vejledende principper for at opnå netto-nul kuldioxid inden 2050.
Lyder det skræmmende? Frygt ikke, for ISO har for nylig udgivet et dokument, der kan hjælpe dig med at komme i gang. ISO Net-zero Guidelines består af en række anbefalinger og vejledende principper. De handler om at opnå en global netto-nuludledning af kuldioxid og andre forurenende stoffer i 2050. Net-zero Guidelines har et enormt omfang og dækker alt fra, hvilke grundlæggende principper der skal følges, til gennemsigtighed i kommunikationen. Dokumentet har til formål at forene alle interesser på tværs af industrisektorer, nationer, regioner og byer, så det er globalt relevant.
ISO har skabt et monsterdokument, men det giver præcise termer og definitioner til sproget om netto-nul. Vigtigheden af at bruge fælles definitioner og termer i samtaler om netto-nul kan ikke overvurderes, især da netto-nul-gåden er global og involverer mange enheder, fra regeringer til enkeltpersoner. Kerneprincipperne markerer territoriet for netto-nul-rejsen, så de kan anvendes universelt.
Disse principper kræver, at: politikkerne er i overensstemmelse med eksisterende fælles tilgange til klimaindsatsen; det haster med at fastsætte reduktionsmål og handlinger for at nå dem; målene skal være ambitiøse og øjeblikkelige, især for store organisationer; reduktion af drivhusgasemissioner er udgangspunktet for midlertidige og langsigtede netto-nulmål; videnskab og oprindelig viden er grundlaget for beslutninger; der foretages risikovurderinger; indsatsen skal være troværdig og målrettet; rapporteringen skal være gennemsigtig; når netto-nulindsatsen er nået, skal den fortsætte med at reducere drivhusgasser; og alle handlinger skal være i overensstemmelse med FN’s mål for bæredygtig udvikling. Dokumentets principper er grundlaget for en række krav til opnåelse af netto-nul.
Dokumentet forklarer, at organisationer bør definere grænser, når de beslutter sig for mål, overvågning og vurdering af fremskridt mod netto-nul. Robust styring bør være på plads for at sikre fremskridt. Ledere bør udvise engagement og sikre, at organisationer har klart definerede roller til at anvende principperne og kravene i ISO Net-zero Guidelines.
At sætte mål og komme i gang kræver planlægning og prioritering. Det betyder, at man skal have et udgangspunkt for at måle udledninger og en slags baseline, som man kan måle fremskridt i forhold til. Det er også praktisk at bruge sektorspecifikke data til sammenligning inden for forsyningskæder og industrisektoren. Her er der en klar rolle for brancheforeninger som FOGRA i Tyskland eller BPIF i Storbritannien, som kan involvere sig i at sætte mål for Scope 1 (direkte), Scope 2 (indirekte) og Scope 3 (tredjeparts) udledninger samt forklare, hvordan man beregner dem.
ISO’s Net-zero Guidelines er omfattende og grundige og kan være nyttige for enhver trykkeri- eller forlagsvirksomhed, der ønsker at gå i gang med at arbejde hen imod netto-nul i deres organisation. Vi håber, at virksomhederne tager udfordringen op og går i gang så hurtigt som muligt.
Information om kilde: Denne artikel er produceret af Verdigris Project, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne ugentlige kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris understøttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, EFI, Fespa, Fujifilm, HP, Kodak, Miraclon, RicohSplashPR, Unity Publishing og Xeikon.
Tilføj venligst kreditering i bunden af billedet: Billede af Freepik