Laurel Brunner diskuterer behovet for at have en glidende skala for greenwashing i forbindelse med virksomheders påstande om bæredygtighed.

Mange grafiske virksomheder ønsker at gøre deres til at afbøde klimaforandringerne. De tager det måske meget alvorligt og er ISO 14001-certificerede (miljøledelsessystemer), eller de foretrækker måske at være lidt løsere i deres måde at reducere kulstof- og miljøpåvirkningen på.

Uanset hvad står de over for at skulle arbejde sammen med andre virksomheder og evaluere deres påstande om bæredygtighed i en eller anden sammenhæng.

Der burde være en slags glidende skala for greenwashing, der går fra nul til ti, hvor ti er de mest ærlige påstande. Nul ville være usande eller uærlige påstande om bæredygtighed, og ti ville være de berettigede og skudsikre påstande om bæredygtighed. Det er en begyndelse, men hvad ville være gode eksempler på begge yderpunkter?

Lad os starte med de falske. En tysk-fransk-hollandsk forbrugerbeskyttelsesgruppe kaldet Foodwatch bad for nylig de tyske forbrugere om at udpege den mest skandaløse løgn på emballagen. Arlas Bio-Weidemilch er en af fem nominerede. På emballagen til det langtidsholdbare mælkeprodukt står der, at det reducerer CO2-udledningen med imponerende 72 %. Ifølge Foodwatch er det noget vrøvl, for det er kun emballagen, der er produceret på en miljøvenlig måde, ikke mælken. Arla har tilsyneladende endda opfundet et falsk miljømærke til produktet, så det må være greenwashing af værste skuffe.

Herhjemme fik vi for nylig en pressemeddelelse fra en producent af inkjet-printhoveder, som pralede med introduktionen af en ny papirbaseret emballage baseret på “fuldt genanvendeligt og bionedbrydeligt pap”. Findes der nogen anden slags? At gå væk fra plast for at reducere plastforbruget med 1,2 tons om året er fantastisk, men det er ikke meget mere end ansvarlig adfærd i betragtning af den nuværende plastkrise. Og at nævne, at pap er biologisk nedbrydeligt, bekræfter, at den pågældende virksomhed ikke har taget sig tid til at overveje initiativet ud over fordelene ved at sætte kryds i en kasse.

I den anden ende, hvor et krav virkelig er solidt og imponerende, har vi enhver organisation i den grafiske forsyningskæde, der har en ISO 14001-certificering, især i mange år. ISO 14001-certificering er guldstandard, men lige så gyldig er den lille virksomhed, hvor ejere og medarbejdere har indført foranstaltninger til at mindske miljøpåvirkningen. Selv det at have en miljøpolitik på plads viser en forpligtelse til miljømæssig bæredygtighed i branchen.

Den eneste måde at spotte snyderne på er at tjekke deres påstande. Se bag om det, de påstår, og tjek detaljerne. Hvis du ikke kan finde nogen, så spørg, og hvis du ikke får et ordentligt svar, så gå et andet sted hen med din forretning. Bæredygtighed handler om at opbygge din virksomhed på en måde, der respekterer miljøet og planetens behov for, at industrier og forbrugere passer bedre på.

Kildeinformation: Denne artikel er produceret af Verdigris Project, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne ugentlige kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, EFI, Fespa, Fujifilm, HP, Kodak, Miraclon, Ricoh, Spindrift, Splash PR, Unity Publishing og Xeikon.