Nessan Cleary fortæller, hvordan trykkerier kan øge både deres produktivitet og rentabilitet, og hvor vigtig automatisering er for at sikre, at filer printes så hurtigt som muligt for at generere maksimal indkomst.
Traditionelt har kommercielle offset-trykkerier altid adskilt prepress fra trykningen, primært på grund af behovet for at fremstille plader, før der trykkes noget. Men storformatprint var en af de første sektorer, der fuldt ud tog digitalprint til sig, og lige fra starten foldede RIP-udviklerne simpelthen filforberedelsen ind i RIP’en, hvilket eliminerede behovet for et separat prepress-trin.
Men nu står vi her, mere end et kvart århundrede efter, at digitalt bredformatprint for alvor blev etableret. Det største problem for de fleste trykkerier i dag er, hvordan de kan øge deres produktivitet og rentabilitet. Den nemmeste måde at gøre det på er at adskille jobforberedelsen fra produktionen for at holde printerne kørende med fuld kapacitet.
Ideelt set betyder det, at man automatiserer så meget af filforberedelsen som muligt, fra det øjeblik jobbet ankommer til det punkt, hvor det sendes til printeren. Den første fase er normalt preflighting, også kendt som kvalitetskontrol, for at sikre, at den fil, kunden sender ind, rent faktisk kan trykkes. Det betyder, at man kontrollerer format, opløsning og farverum samt skrifttyper og sikrer, at eventuelle linjer er tykke nok til den nødvendige betragtningsafstand. De fleste preflighting-systemer kan automatisk rette nogle af disse problemer, men i andre tilfælde skal du bede kunden om at opdatere illustrationerne eller få en designer til at gøre det for at spare tid.
Andre opgaver i forbindelse med filforberedelse omfatter indlejring af elementer omkring hinanden, enten dele af det samme job eller gruppering af forskellige job for at spare på mediespild. Du skal også inkludere eventuelle specialeffekter, som f.eks. at lave en maske til et laklag eller opsætte flere lag til en baggrundsbelysning. Denne forberedelse bør også omfatte tilføjelse af skærelinjer og øskenhuller samt eventuelle placeringsmærker. Det kan også være en god idé at tilføje noter, der kan printes på bagsiden af grafikken som en vejledning til installationen af det endelige job.
De fleste opgaver kræver en vis grad af korrektur før den endelige godkendelse. I mange tilfælde kan dette gøres online med en softproof, hvilket frigør tid til de komplekse opgaver, hvor det kan være nødvendigt at fremstille en mock-up eller en hardcopy-korrektur.
Prepress-afdelingen er også ansvarlig for at dirigere jobbet til printkøen baseret på det tilgængelige udstyrs egenskaber, da nogle printere f.eks. håndterer hudtoner eller fotografier i høj opløsning bedre end andre. Det er bedst at gruppere lignende job sammen, enten for at spare på forbrugsstoffer eller simpelthen på tiden til at skifte fra et substrat til et andet.
Der er ingen enkel formel for optimering af prepress, da det i høj grad afhænger af en række faktorer, herunder blandingen af printteknologier, antallet af bredformatprintere, virksomhedens størrelse og den overordnede forretningsmodel, for ikke at nævne simple personlige præferencer.
De fleste storformat RIP-leverandører tilbyder også en selvstændig prepress- eller workflowsoftware, som kan bruges til at forberede filer, før de sendes videre til RIP’en.
Alle Agfa-printere leveres med virksomhedens Asanti RIP, men det er kun en del af Asanti-softwaren. Asanti blev udtænkt som en storformatversion af Apogee prepress-workflowet, som var blevet udviklet gennem mange år til offset-litotryk. Agfa var en af de første softwareleverandører, der erkendte, at det samme princip om at adskille prepress-arbejdet for at forbedre gennemstrømningen på printeren også ville gælde for storformat. Asanti sælges i øjeblikket via abonnement på tre forskellige niveauer. Core-versionen indeholder grundlæggende preflighting og farvestyring samt RIP, men du skal bruge Advanced- og Expert-varianterne for at få nesting, tiling og andre funktioner.
Fierys storformattilbud omfatter JobFlow, som kan bruges til at automatisere en række opgaver før printfasen. Det omfatter preflighting, baseret på Enfocus Pitstop Pro, og billedforbedring samt routing af jobs til det korrekte workflow. Det gør det også muligt at arkivere jobs til senere genbrug. Fierys serie af storformatværktøjer omfatter Color Profiler til farvestyring og Prep-It til tilføjelse af skæremærker.
Caldera har udviklet PrimeCentre specielt til håndtering af prepress-opgaver. Det omfatter preflighting af filer, før de når PrimeCenter-køen. Derfra kører softwaren gennem alle de vigtigste prepress-opgaver, herunder nesting, arrangering af beskæringer og oprettelse af annotationer. Den kan også bruges til at oprette skærestier og til at skabe positioneringsmærker til et kamerasystem. PrimeCenter sælges via et årligt abonnement på tre forskellige niveauer, som hver især tilbyder en højere grad af automatisering. Når filerne er klar til udskrivning, kan de eksporteres som PDF’er, der kan bruges med enhver storformat-RIP, så man ikke er bundet til at bruge Calderas RIP. Den seneste 3.1-version understøtter direkte til film til tekstiltryk samt dobbeltsidede bannere.
Calderas PrimeCenter kan håndtere prepress i stort format og fungerer sammen med RIP'er fra andre leverandører.
©Nessan Cleary
Der er masser af integrerede workflows, som vi har dækket i andre historier i år, fra leverandører som Durst og OneVision. Men et andet alternativ er at bygge din egen arbejdsgang ved at investere i separate værktøjer, der kan håndtere hvert af de vigtigste trin. Fordelen er, at du kan skræddersy workflowet, så det passer præcis til dine behov, og du kan lægge mere vægt på visse aspekter som f.eks. preflighting.
To af de mest udbredte preflighting-løsninger er Callas PDFtoolbox og Enfocus PitStop Pro, som begge også fås som serverbaserede programmer og automatisk kan fange de fleste problemer.
På samme måde kan løsninger som GMG’s ColorServer bruges til at automatisere farvestyringen og sikre den bedste konvertering mellem farverum med de rigtige profiler til kombinationen af printer og medie.
Der er flere muligheder for at automatisere nesting, f.eks. Tilia Griffin, som nu sælges gennem Esko. Det giver brugerne mulighed for at opstille deres egne regler for at automatisere layoutet og kan give feedback for at hjælpe med at producere mere nøjagtige estimater.
Konklusionen er, at prepress-opsætningen i sidste ende vil afspejle filosofien bag trykkeriet. Uanset hvordan du griber det an, vil automatisering, hvor det er muligt, for at få filerne ind i printkøen så hurtigt som muligt, holde printerne i gang, hvilket igen bør generere den maksimale indkomst.