Mærkningssektoren er en stor, voksende forretningsmulighed, som i stigende grad betjenes af digitaltryk. Artiklen gennemgår entry-level labelprintere fra leverandører som Anytron, Konica Minolta og Domino. Disse kompakte, rullefodrede enheder tilbyder forskellige teknologier (toner, vandbaseret, UV-inkjet), så trykkerier omkostningseffektivt kan gå fra storformat til etiketproduktion i små oplag.
Moderne inkjetprintere er meget effektive enheder, der kan printe på en række forskellige materialer, og som kan bruges til mange forskellige formål. Det betyder, at storformatprintere kan bruges til at producere etiketter, mens etiketpresser i stigende grad bruges til emballage. Så det burde ikke være en overraskelse, at man på de seneste Fespa-udstillinger har set masser af etiketteringsløsninger blandt alle storformatprinterne.
Mærkningssektoren repræsenterer i sig selv en enorm forretningsmulighed. Det er indlysende, at når verdens befolkning fortsætter med at vokse, så vil der blive forbrugt flere produkter, hver med deres egne lagerkoder eller SKU’er, og hver har brug for deres egen etiket. Og en voksende procentdel af disse etiketter bliver produceret digitalt, både af små producenter, der ønsker mere professionelle etiketter, og af store brands, der kører mere målrettede kampagner.
Der er gode argumenter for at producere nogle etiketter på en storformatpresse, hvor bredden giver god produktivitet. Det kan fungere godt til nogle anvendelser som f.eks. mærkater. Men mange etiketopgaver er mere komplekse og kræver ofte yderligere forarbejdningstrin som f.eks. udstansning og foliering. Derfor er det lettere at printe på en smal rulle, som derefter kan flyttes over til en konverteringsenhed.

Som i enhver anden printsektor er der forskellige niveauer af kompleksitet fra grundlæggende labelprintere helt op til modulopbyggede linjer, der kan indeholde nogle eller alle konverteringstrin. Der er flere stationære printere, der inkluderer op- og nedrulning med en lille printenhed, som kan være et godt sted at starte.
Et godt eksempel på dette er Any002-printeren fra den sydkoreanske leverandør Anytron. Den er baseret på en Oki-farvelasermotor med oprullere på hver side og kan bruges til både mærkning af korte serier og fleksibel emballage. Den største fordel er, at toneren kan printe på en lang række forskellige medier, herunder papir og plast, hvilket betyder, at den kan håndtere en lang række etiketmaterialer uden at kræve yderligere behandling.
Any002 tager ruller på op til 215 mm i bredden og har en opløsning på 600 x 1200 dpi med en hastighed på 9 mpm. Den har en sensor, der kan opfange huller og registreringsmærker, hvilket giver mulighed for nøjagtig registrering fra forside til bagside. Den kan også bruges til foliering ved først at printe den sorte toner der, hvor folien skal være, og derefter køre den gennem en separat folieringsmaskine. Herefter kan etiketrullen køres gennem Any002 til farveprint.
Et skridt videre er Konica Minoltas entry-level serie af labelprintere, der tilbyder fremragende printkvalitet og den form for robusthed, der er nødvendig for en industriel anvendelse, men til en relativt lav pris. I bund og grund har virksomheden taget de gennemprøvede tørtoner-printmotorer fra sine arkprintere og genbrugt dem som basis for sine labelprintere, komplet med af- og oprulning til rullefremførte substrater.
Der findes to modeller. AccurioLabel 230 kan printe med op til 23,4 mpm i CMYK med en opløsning på 1200 x 1200 dpi. Den tager medier fra 250 til 330 mm i bredden og fra 81 til 256 g/m². Den er primært beregnet til korte oplag, typisk 200-700 løbende meter, men kan være helt ned til 50 løbende meter.
Konica Minolta fulgte op med den hurtigere AccurioLabel 400, som kan køre ved 39,9 mpm for CMYK. Denne model har også fået en femte farvestation til hvid, men hastigheden falder til 20 mpm. Den har også en automatisk kalibreringsenhed, IQ-520, som omfatter et spektrofotometer, der kan aflæse farverne i realtid og automatisk justere tæthed og registrering samt tage højde for temperaturændringer i løbet af en printkørsel.
Toner har det yderligere salgsargument, at der ikke er nogen risiko for, at kemikalier vandrer gennem emballagen, hvilket er en risiko med UV-inkjet, da disse kemikalier kan forurene nogle produkter som f.eks. fødevarer og kosmetik. Nogle inkjet-leverandører har udviklet vandbaseret blæk som et mere sikkert alternativ til UV-hærdende blæk til brug med disse mere følsomme produkter. De fleste af disse printere er dog relativt langsomme, så de hører også til i begynderklassen. Et godt eksempel på dette er Epsons 4000-serie, f.eks. Surepress L-4733AW, som kører med 8,2 mpm. Den bruger vandbaseret resinblæk og udskriver CMYK plus orange og grøn samt hvid. Printkvaliteten er fremragende, og der er mulighed for et inline-spektrofotometer for at sikre ensartede farveprofiler på tværs af flere presser.

For nylig er nogle af de mere etablerede leverandører af digitale labelpresser begyndt at introducere deres egne entry-level labelpresser. Domino har f.eks. lige lanceret en entry-level presse, N410, som er en meget kompakt enhed med en printbredde på 330 mm. Standardhastigheden er 30 mpm, selvom der er mulighed for 50 mpm, men det er kun praktisk til opgaver med lav dækning. Den bruger Kyocera-printhoveder med en opløsning på 600 dpi og kører UV-LED-blæk med CMYK plus hvid med en opløsning på 600 dpi. Den mangler noget af automatiseringen fra Dominos high-end-presser, men den omfatter corona-forbehandling og et antistatisk system til arbejde med plastsubstrater.
Den britiske producent Dantex har netop lanceret en ny PicoColour inkjetmodel. Den er specifikt rettet mod etiketmarkedet snarere end emballagemarkedet med en printbredde på 254 mm. Den er udstyret med Ricoh-printhoveder, hvilket giver den en oprindelig opløsning på 600 dpi, selvom Dantex hævder en tilsyneladende opløsning på 1200 dpi. Standardmodellen kører CMYK-blæk ved hastigheder på op til 50 mpm, men der er også en valgfri hvid kanal, som dog kører ved 30 mpm.
Ligeledes har Heidelbergs datterselskab Gallus, som sælger højhastigheds inkjetpresser bygget på flexo-chassis, netop introduceret en billigere model, Gallus Alpha. Den kører med 65 mpm på en bredde på 340 mm. Basismodellen bruger CMYK plus hvid, men der er også mulighed for seks farver plus hvid.
Så der er masser af valgmuligheder for alle, der leder efter en indgang til etiketsektoren, fra stationære til mere industrielle etiketpresser. I nogle tilfælde er det muligt at tilføje ekstra enheder som f.eks. en stansemaskine, men for de fleste vil det være nødvendigt at indregne en nearline-konverteringsenhed til at færdiggøre etiketterne. Ikke desto mindre afhænger det nødvendige investeringsniveau af, hvilket område af etiketmarkedet du vil satse på, hvilket for de fleste læsere sandsynligvis vil afhænge af, hvilken del af storformatmarkedet du allerede betjener.