Paul Lindström fortæller, hvad du skal tænke på, når du laver design til digitaltrykte tekstiler.
Digitaltryk på tekstiler er en fantastisk mulighed for at kommunikere nye ideer inden for tryk ved hjælp af tekstiler. Der er et stort udvalg af muligheder for, hvad man kan opnå, når man kombinerer digitaltryk og tekstiler til alle typer anvendelser, fra skiltning til beklædning og boligindretning. Designovervejelserne for udendørs applikationer som skilte eller telte og pavilloner er forskellige fra dem for interiørdesign og beklædning. Der er dog nogle tekniske aspekter, som flere digitale printprojekter deler.
Når du forbereder printprojekter med digitale printere, der egner sig til stoffer og tekstiler, kan du bruge den samme tjekliste som til konventionelt, dvs. analogt tryk som offset, screen eller flexo. Men hvis nogen har fortalt dig, at der ikke er nogen særlige tekniske krav til digitaltryk med hensyn til den måde, kunstværket forberedes på, tager de desværre fejl, eller også undervurderer de udfordringerne.
Det er vigtigt at overveje billedernes opløsning og bruge den bedst egnede type filformat til vektorbaserede illustrationer og til pixelbaserede billeder, når man gennemgår artwork. Andre tekniske faktorer, der bør overvejes og optimeres, omfatter beskæring, overtryk (eller ej), trapping, mønstergentagelse (hvis relevant), anvendte skrifttyper osv. Med hensyn til farvestyring er det ikke alle farver, der kan gengives i alle printere og på alle underlag. Tro ikke på nogen, der fortæller dig noget andet, for det er ikke sandt. Hvis du er bekymret for farvenøjagtigheden i dit printprojekt, er der nogle grundlæggende ting, du skal huske på fra starten.
Et par almindelige fejl i Preflight
Udtrykket ‘Preflight’ blev oprindeligt brugt i luftfarten helt tilbage i 1935. Udtrykket henviser til de kontroller, som en pilot og jordpersonalet skulle foretage, før et fly blev klar til start. Chuck Weger, en konsulent inden for den grafiske branche, konkluderede i 1990, at der var brug for noget lignende til håndtering af elektroniske illustrationer, før de blev sendt til tryk. En preflight-tjekliste til printproduktion kan være så enkel som en skriftlig liste med “glem ikke at tjekke det. .” eller brug af særlig software til at kontrollere filer, før de sendes til trykkeriet.
Hvad du skal være opmærksom på i din forberedelse af kunstværker
Den mest almindelige fejl i illustrationer, der sendes til produktion hos trykkeriet, er, at billederne har en alt for lav opløsning til at blive trykt. Men for nogle storformatproduktioner, hvor tryksagen skal ses på lang afstand, behøver man ikke at følge den generelle regel om en opløsning på omkring 300 ppi (pixels pr. tomme). Men du bør holde dig et godt stykke over 100 ppi effektiv opløsning, selv til tekstiltryk. Med “effektiv” mener vi, hvad opløsningen er, når du har indsat billedet og forstørret det i layout-softwaren. Hvis du tilføjer et billede med f.eks. 300 ppi, men derefter forstørrer billedet med 200 %, halverer du den effektive opløsning, og det er så på 150 ppi i illustrationen. Hvis billedet skal ses tæt på, kan det virke lidt sløret. Men på den anden side er stof af natur et substrat, der ikke er helt glat. Derfor kan du måske slippe af sted med en ret lav opløsning i billederne. Men hold øje med det. Det er altid bedre at have styr på det, før du sender værket til tryk.
‘Bleed’ henviser til print, der skal gå helt ud til kanten af substratet. Det er betegnelsen for, når det er meningen, at et trykt område skal skæres af, men du vil have billedet til at gå ud over den afskårne kant. Sørg altid for at have 3-5 mm afsmitning på ethvert billede, så der ikke opstår et hul, når stoffet skæres eller sys sammen med andre dele af en beklædningsgenstand eller til indretning.
“Trapping” er det udtryk, der bruges, når forskellige farver berører hinanden i et design, og afhængigt af blækkets egenskaber kan du få en utilsigtet farveændring i det område, hvor de overlapper hinanden. Hvis du f.eks. har et område med ren gul og et andet område med cyan (blå) side om side, vil der være grønt i overlapningen på grund af en lille fejlregistrering i trykprocessen. Men heldigvis er de fleste digitale trykpresser ekstremt præcise i deres måde at lægge blæk på. Derfor burde det i de fleste tilfælde ikke være et problem. Men hvis du er i tvivl, bør du kontakte prepress-afdelingen hos dit trykkeri, da de kan fortælle dig, om der skal kompenseres for trapping i dit artwork. Nogle gange er det bedre at håndtere dette i det workflow-system, der bruges i prepress-afdelingen. I så fald vil de fortælle dig om deres planer. Uanset hvad er det vigtigt at stille spørgsmålet.
Sådan forbereder du dit kunstværk
De fleste leverandører af tryksager med erfaring i digitalt farvetryk på tekstiler vil give vejledning i, hvordan illustrationerne skal forberedes til en bestemt type produktion og projekt.
Du bør forvente nogle instruktioner om, hvilket filformat trykkeriet foretrækker til billeder og logoer. Når det gælder illustrationer skabt i Adobe Illustrator, er det normalt at foreslå, at teksten i illustrationer og logoer konverteres til vektorer. Vektorisering omdanner tekst til konturer for at undgå problemer med manglende skrifttyper i illustrationer.
Du bør også forvente instruktioner fra printeren om farvestyring, specifikt hvilke farveprofiler de foretrækker til RGB-arbejde og deres anbefalede ICC-profiler til CMYK-arbejde. Hvis du bruger farver i dit artwork som definerede spotfarver, skal du være sikker på, om printeren kan håndtere ægte spotfarver, eller om farverne konverteres til printerenhedens farverum (blækopsætning). Hvis spotfarver konverteres, er det vigtigt, at du kontrollerer, at farverne lever op til dine forventninger, så sørg for at bede om farvenøjagtige prøvetryk før den endelige trykproduktion.
Flere professionelle designere af illustrationer til avanceret grafisk produktion bruger dedikeret software til preflight-tjek. De mest kendte programmer er Callas PDF Toolbox, Enfocus PitStop og Markzware FlightCheck. Hvis du bruger Adobe CC, har du nogle grundlæggende preflight-funktioner i InDesign, og en “light”-version af Callas PDF Toolbox er indlejret i Adobe Acrobat Pro. Hvis du ikke har prøvet det før, bør det være umagen værd, da der er mange rettelser i preflight-funktionerne i Acrobat Pro.
Billedtekst: Selv om man i vid udstrækning selv kan preflighte og optimere sine illustrationer, er nogle af de sidste forberedelser og optimeringer bedst udført i specialsoftware, der bruges i prepress-afdelingerne. Her bruges den særlige version af ErgoSoft RIP, der er udviklet til Roland DG, til at placere de forskellige dele af en beklædningsgenstand på substratet.
Nogle af de sidste justeringer og optimeringer af dine illustrationer foretages i den professionelle software, der bruges i prepress-afdelingen. Eksempler er workflow- og Raster Image Processing-systemer (RIP) fra leverandører som EFI med deres Fiery RIP-serie, der bruges af mange leverandører, bl.a. HP, og den grafiske industris foretrukne RIP på tværs af alle industrisektorer. Derudover findes der særlige versioner til digitalprint på tekstiler, som Ergosoft har udviklet til Roland DG. Men selv om disse RIP-systemer kan gøre meget for at forbedre dine illustrationer, er det ikke sikkert, at de kan rette alvorlige fejl eller mangler. Så det er vigtigt at lære, hvilke vigtige preflight-trin du skal være opmærksom på, og sikre, at du forbereder dit artwork med omtanke. På den måde opnår du det slutresultat i topkvalitet, du sigter efter.