Laurel Brunner fortæller om de fremskridt, der er sket inden for bæredygtighed i hele den grafiske sektor, med særligt fokus på ISO-standarder og genbrug.
Siden denne blog startede, har vi udgivet over 500 artikler om bæredygtighed i den grafiske branche. Målet er stadig at øge bevidstheden om branchens miljøpåvirkning og at opmuntre alle aktører i forsyningskæderne for trykte medier til at tage bæredygtighed alvorligt. Kun hvis alle aktører engagerer sig på både individ- og virksomhedsniveau, kan der gøres en forskel. Det virkede som en utaknemmelig opgave op ad bakke på det tidspunkt, og det har det også været. Men tegnene ser gode ud.
Så hvilke fremskridt har vi gjort med dette projekt? Det vigtigste benchmark er måske det arbejde, vi er involveret i via standardiseringsorganisationer og trykkeriforeninger. Den internationale standardiseringsorganisations (ISO) tekniske udvalg for grafisk teknologi har været ekstremt aktivt i mange år inden for en række emneområder, fra PDF/X til proceskontrol for forskellige trykmetoder. I løbet af de sidste par årtier har vi set massive fremskridt inden for standarder for filhåndtering og farvekvalitetskontrol. Generelt er trykkeri- og forlagsbranchen langt mere effektiv, end den var for 30 år siden. For det meste har arbejdet handlet om at forbedre datahåndteringen og lette automatiseringen af arbejdsgange, som begge er centrale for rentabiliteten. De reducerer ineffektivitet, men den samme indsats reducerer også spild for at understøtte både miljømæssig og kommerciel bæredygtighed.
I 2009 blev der dannet en ISO TC130-arbejdsgruppe, som beskæftiger sig med standarder for miljøpåvirkning af print. Denne gruppe har udviklet adskillige ISO-dokumenter, der skal hjælpe med at gøre print mere bæredygtigt, ikke mindst miljømæssigt. I årenes løb har vi kæmpet mange kampe for at få disse dokumenter igennem den konsensusproces, der er grundlaget for ISO-arbejdet. Interessegrupper har arbejdet hårdt for at blokere for bæredygtighed i branchen og for at gøre alt, hvad der skal til for at undgå at investere i systemer, der vil lette forbedrede genbrugsprocesser. Men konsensus har sejret til sidst.
Genbrug er stadig det sværeste område at standardisere, fordi det afhænger af fælles sorterings- og behandlingsmodeller, hvis det skal være effektivt. Det afhænger igen af forbrugernes motivation og af, om de rigtige lokale tjenester er til rådighed. Nogle lande, f.eks. Sverige, er fantastiske, mens andre, f.eks. Storbritannien, er et rod. Det, vi ved, er, at udviklingen af printteknologier vil kræve en meget mere nuanceret sortering og behandling af tryksager, hvis den nuværende succesfulde genanvendelse skal opretholdes. Det vil kræve et samlet pres på papirmasse- og papirfabrikker for at opgradere deres faciliteter, så deinkingprocesserne fungerer for alle former for print. Vi har taget nogle meget små skridt for at gøre det muligt, men i sidste ende er det op til papirindustrien at varetage sine egne interesser på lang sigt. Der er ikke meget, vi kan gøre for at overbevise de gamle kæmper, der stadig trækker i trådene, men måske vil nye, yngre generationer af aktører have modet til at omfavne forandringer. Branchen og planeten er afhængige af det.
Kildeinformation: Denne artikel er produceret af Verdigris Project, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne ugentlige kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris understøttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, EFI, Fespa, Fujifilm, HP, Kodak, Miraclon, RicohSplashPR, Unity Publishing og Xeikon.