Laurel Brunner diskuterer vigtigheden af procesløse plader i forhold til at reducere forarbejdningstrin fra printproduktionslinjer og øge den miljømæssige bæredygtighed. De vigtigste udviklere af procesløse plader er Agfa, Kodak og Fujifilm.
Procesløs pladeindstilling er det næste skridt i retning af at skære behandlingstrin væk fra printproduktionslinjerne og gøre dem mere miljømæssigt bæredygtige. Ved at gå over til procesløs slipper man for pladeprocessoren, kemikalier, bortskaffelsesproblemer og selvfølgelig den arbejdskraft og tid, der er involveret i prepress.
De største udviklere af procesløse plader er Agfa, Kodak og Fujifilm, som for nylig har annonceret en ny tilføjelse til de muligheder, der findes på markedet. Der er relativt langt mellem nye udviklinger på dette område, og Fujifilm har store forhåbninger til den procesløse Superia ZE-plade. Til sin seneste udgave af Pro-T-pladen, der blev lanceret i 2006, har Fujfilm udviklet en ny belægningsteknologi. IAD-teknologien (Interface Adherence and De-bonding) er en underlak på den anodiserede plade, der optimerer pladens udvikling, selv ved lave blækmængder, og Fujifilm håber, at den vil være med til at give Superia ZE en fordel i forhold til Kodaks Sonora- og Agfas Azura- og Eclipse-linjer.
For at få trykkerierne til at skifte, skal de procesløse trykpladeteknologier have det rette forhold mellem pris og ydelse. Problemer med ydeevnen har været en af de største barrierer for indførelsen af denne teknologi, selv på trykkerier, hvor kortere oplag på f.eks. 50.000 tryk er normen. Begrænsninger i oplagslængden er en åbenlys barriere, men der har været andre problemer som f.eks. latent billedsynlighed, kontrast, safelight-håndtering, ridsefasthed, effektivitet i pladeudviklingen på trykkeriet, klargøringstider og ydeevne med forskellige trykfarver. Og så er der omkostningerne, som, indtil disse plader når et punkt, hvor producenterne kan drage fordel af stordriftsfordele, fortsat er højere end for plader, der kræver forarbejdning. Besparelserne i tid, materialer og energi burde dog opveje prisforskellene. Mennesker er trods alt en ret dyr ressource.
Procesløs pladeteknologi er ved at nå et vist niveau af modenhed, men der er en konstant afvejning mellem håndtering, at få pladen til at udvikle sig hurtigt og ensartet og at sikre farveoptagelighed. Vi forventer at se yderligere forbedringer af overflademorfologien og de mekaniske egenskaber af en trykplades underliggende aluminium og af belægningsrecepterne. Kombinationen af, hvordan pladeoverflade, belægninger og trykfarver opfører sig under udvikling og på tryk, vil fortsat blive forbedret, og med tiden vil fremskridt som IAD gøre de procesløse plader mere attraktive og levedygtige. De er allerede relevante for de fleste kommercielle trykkerier og vil blive relevante for dem alle. Det gælder også virksomheder, hvor meget lange oplag dominerer, eller hvor der er installeret nye UV-presser. Set ud fra et miljøpåvirkningsperspektiv burde det være en no brainer at gå over til procesløs trykning. Det strømliner produktionen, eliminerer proceskemikalier og vand og sparer dermed både penge og reducerer miljøpåvirkningen.
Kildeinformation: Denne artikel er produceret af Verdigris Project, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne ugentlige kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, EFI, Fespa, Fujifilm, HP, Kodak, Miraclon, Ricoh, Spindrift, Splash PR, Unity Publishing og Xeikon.