Overvejer du at tilbyde soft signage?

De vigtigste drivkræfter bag det voksende antal inkjet-tekstilprintere er markederne for beklædning og møbler, men hvor efterlader det soft signage?

Der er ingen tvivl om, at der har været en dramatisk vækst i soft signage i de senere år – det vil sige trykning af displaygrafik på tekstilsubstrater. Det er der mange grunde til, ikke mindst at grafikken er lettere at opbevare, transportere og montere, og at den kan genbruges. Desuden synes mange, at et baggrundsbelyst tekstil ser meget bedre ud end en baggrundsbelyst film.

Men det er værd at spørge, hvordan den bløde skiltning printes. Den oplagte metode er at bruge en dye sub-printer, enten til at printe på et transfermedie eller direkte på tekstil. Farvesublimering tvinger blækket til at trænge dybt ind i stoffets fibre, så pigmenterne danner en iboende binding i substratet, der kan overleve vask, lang eksponering for sollys og de negative virkninger af dårligt vejr. Desuden bevarer stoffet sin struktur, selv om det ikke er et problem for de fleste skilte.

Evnen til at overleve udendørs i lange perioder betyder, at farvesublimering er mere velegnet til produkter som flag eller bannere, der sandsynligvis vil blive brugt i flere år. Men når det drejer sig om kortvarige reklamebannere eller udstillingsgrafik, der bruges indendørs, finder mange virksomheder ud af, at øko-opløsningsmiddel, latex eller endda UV er helt acceptabelt.

Så det er ikke overraskende, at mange trykkerier bruger deres eksisterende bredformatprintere til at producere soft signage i stedet for at investere i de mere specialiserede dye sub-printere.

Det er der flere grunde til, men den største barriere for de fleste skilteproducenter er den ekstra investering, der skal til for at få en varmepresse eller kalender til at fuldføre sublimeringsprocessen. Hvis man tilføjer efterbehandlingsudstyr som f.eks. en symaskine, kan det betyde, at man skal bruge 50.000 pund eller mere. Andre problemer er at skulle afsætte gulvplads og finde personale med de nødvendige færdigheder, især til efterbehandlingen.

Det andet problem er tilgængeligheden af egnede medier, som Phil McMullin, Epson UK’s salgschef for professionel grafik, forklarer: “Min erfaring med skiltebranchen er, at de skilteproducenter, der allerede har investeret i solventprintere, oplever, at udvalget af tilgængelige medier nu er eksploderet, og at der er en god chance for, at de kan producere det meste af det, de ønsker, på deres eksisterende udstyr.”

Faktisk rapporterer de fleste forhandlere om et sundt salg af coatede tekstiler til eco-solvent-printere. Mange leverandører af opløsningsmidler er privat taknemmelige over for HP, som har skubbet til sine latexprintere til tekstilbrug, hvilket har gjort printkøbere mere opmærksomme på de relative fordele ved blød skiltning og utilsigtet tilskyndet medieproducenter til at udvikle coatede produkter, der er lige så velegnede til opløsningsmiddel- og UV-brug som til latex.

Spandex sælger f.eks. et udvalg af tekstilmaterialer, der omfatter flag, lærred og bannere, som er egnet til brug med opløsningsmiddel-, latex- og UV-printere. Steve Jacques, Spandex UK’s salgschef for forbrugsvarer, vurderer, at salget af tekstilmaterialer er vokset med “omkring 20 procent om året i løbet af de sidste tre år.”

Men selv om der er et rimeligt godt udvalg af coatede tekstiler, har de en tendens til at koste mere end de ucoatede medier, der kan bruges med farvesublimering. Det betyder igen, at der er en lavere fortjenstmargen sammenlignet med at bruge mere konventionelle materialer, så der er mindre incitament for en skiltemager til at overtale en kunde til at prøve et tekstilbanner frem for f.eks. en PVC-vinyl, hvor den pågældende skiltemager kan tilbyde et ekstremt konkurrencedygtigt tilbud.

Det kan også forklare, hvorfor det meste af væksten inden for tekstiler har været inden for beklædning og møbler. Når det er sagt, varierer brugen af tekstiler fra land til land, og de fleste europæiske lande, især Tyskland og Spanien, har taget blød skiltning til sig med stor entusiasme i over et årti.

Andre lande som USA og Storbritannien har været langsommere til at høste fordelene, hovedsageligt af historiske årsager, fordi køberne har været glade for at specificere konventionelle materialer som PVC. Men som Mike Horsten, europæisk marketingchef for Mimaki, bemærker: “I de sidste fem år har Storbritannien indhentet det forsømte, fordi større detailhandlere har set sig om efter alternativer.” Horsten siger også, at Storbritannien sammen med Holland er et stort marked for flag, hvilket han tilskriver lokale planlægningsregler.

De fleste leverandører mener, at der er store muligheder inden for farvesublimering, men at skilteproducenter kun kan udnytte dem, hvis de specialiserer sig inden for ét område. Således siger McMullin, at Epson har fundet ud af, at deres bredformat-printere til farvesublimering mest går til detailhandlere, der ønsker at producere mærkevaretøj med meget kort leveringstid, samt virksomheder, der producerer reklameartikler som tasker, krus og t-shirts.

Nogle skilteproducenter har brugt farvesublimering til at udvikle specialiserede sidelinjer som f.eks. produktion af flag eller duge. Men mange printerleverandører mener, at den fremtidige vækst inden for blød skiltning vil komme fra solvent- og latexprint, og at den vil afhænge af et stigende udvalg af egnede medier og selvfølgelig lavere priser på disse materialer.