ISO 20690 hjælper med at bestemme energiforbruget for digitale presser og forenkler processen med at sammenligne driftsomkostningerne, herunder deres CO2-fodaftryk.
I dag har købere af udstyr en tendens til at træffe deres investeringsbeslutninger ud fra mange kriterier, som kan omfatte månedlige serviceomkostninger, kapitalomkostninger, finansieringsomkostninger, omkostninger til forbrugsvarer, support og plads. Desuden forsøger købere at tage højde for energiomkostningerne ved et stykke udstyr, hvis det er muligt.
For nylig har ISO sammen med FOGRA, det tyske forskningsinstitut for medieteknologi, og Ricoh Europe, en af den grafiske industris mest aktive bæredygtighedsentusiaster, færdiggjort en ny standard, der gør det muligt at opnå dette.
ISO 20690 hjælper med at perfektionere metoden til at bestemme energiforbruget for digitale presser og forenkler dermed processen med at sammenligne driftsomkostningerne for disse enheder, herunder deres CO2-fodaftryk. Denne nye standard kan beskrives som en naturlig partner til ISO 16759, som oprindeligt blev udviklet i den samme ISO-komité som ISO 20690. ISO 16759 fokuserede på kvantificering og kommunikation i forbindelse med beregning af carbon footprint for trykte medieprodukter.
Beregningen af energiforbruget bestemmes normalt ud fra en enheds tilsluttede belastning, som er den samlede belastning målt i watt af komponenter, der er tilsluttet en maskines elforsyningssystem. Dette omfatter også tænd/sluk-lys, interfacepaneler, indbyggede computere og meget mere, som igen indgår i en energiberegning, selv om de ikke er i drift. Derfor er en beregning af tilsluttet belastning ikke særlig nøjagtig.
Til sammenligning har ISO 20690 en anden tilgang, hvor beregningerne er baseret på den faktiske mængde af den elektriske belastning på et elektrisk kredsløb. Ved at bruge denne nye standard kan ejere og producenter præcist bestemme den faktiske energi i en digital printer, hvilket gør det meget nemmere at sammenligne energifodaftrykkene fra forskellige digitale printenheder. Produktchef Jonny Dörig hos Gallus Ferd, en schweizisk leverandør af etiketter og print, har implementeret ISO 20690 og udtaler, at den “har gjort det muligt for os nemt og hurtigt at registrere energieffektiviteten i vores printsystem.”
ISO 20690 er beregnet til at blive brugt i digitale tryksystemer, der er designet til at køre et enkelt job over en lang periode, hvilket er særligt vigtigt for transaktions- og bogtryksystemer. Kravene er fastsat ud fra en beregning af de kilowatt-timer, der er nødvendige for at printe 1000 A4-ark ved hjælp af et standardtestark. Ved at følge kravene i dette nye dokument forventes det, at driftsomkostningerne bliver mere præcise, og at disse oplysninger vil hjælpe med at planlægge investeringer. Desuden vil producenterne have referencetal, som kan bruges til at sammenligne energiforbruget i nye teknologier. ISO 20690 vil også være fordelagtig på steder som Tyskland, hvor der er tilskud til virksomheder, der investerer i mere energieffektivt udstyr.
Kilde: Denne artikel blev produceret af Verdigris-projektet, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, Spindrift.click, EFI, FESPA, HP, Kodak, Kornit Digital, Ricoh, Splash PR, Unity Publishing og Xeikon.