Graeme Richardson-Locke, Head of Associations and Technical Lead hos FESPA, diskuterer deinking.

Det stigende fokus på og interesse for bæredygtighed og principper for cirkulær økonomi har sat fokus på de komplekse udfordringer ved deinking, en afgørende proces i genbrug og genanvendelse af trykte materialer. Som fortaler for større bæredygtighed ville jeg gerne udforske deinkingens mangefacetterede verden og diskutere dens betydning, de forhindringer, den byder på, og den lovende udvikling, der er ved at omforme landskabet inden for bæredygtig trykning og genbrug.

Deinking-dilemmaet: Afdækning af udfordringerne

Deinking, processen med at fjerne blæk fra trykte materialer, er afgørende for at muliggøre genbrug af papir og pap. Men rejsen fra trykt side til afbleget papirmasse er fyldt med indviklede udfordringer, der stammer fra forskellige blækformuleringer, hærdningsmetoder, substratvariationer og forbrugeradfærd.

En af de største udfordringer er det mangfoldige spektrum af blækformuleringer, der bruges i forskellige trykteknologier. UV-hærdede, opløsningsmiddelbaserede og vandbaserede trykfarver har hver deres unikke kemiske sammensætning og hærdningsmekanismer. Denne mangfoldighed kræver specialiserede tilgange til blækfjernelse. For eksempel danner UV-hærdede trykfarver, som hurtigt polymeriserer, når de udsættes for ultraviolet lys, robuste bindinger med papirfibre, hvilket forhindrer, at affarvningsprocessen bliver helt vellykket.

Variationen i substratet forværrer problemet med deinking yderligere. Papirsubstrater varierer i kvalitet, fiberindhold, belægninger og overfladebehandlinger. Derfor er det nødvendigt med skræddersyede deinkingprocesser for at optimere resultaterne. Kvaliteten af deinking-outputtet er af største vigtighed, da ufuldstændig fjernelse af blæk eller beskadigelse af fibre kan føre til genbrugspapirprodukter af lavere kvalitet.

Tekniske og økonomiske forhindringer: en hårfin balance

Fremskridt inden for deinking-teknologi involverer specialiseret udstyr og processer, ofte ledsaget af betydelige investeringer. Mens de teknologiske fremskridt er tydelige, er den økonomiske levedygtighed stadig en stor forhindring, efterhånden som adskillelsen, mængden og indsamlingssystemerne forbedres. Deinking kan få driftsudgifterne til at eskalere og potentielt opveje de økonomiske gevinster ved genbrug. At finde en balance mellem omkostningseffektivitet og bæredygtig genbrugspraksis bliver en balancegang for branchens aktører.

Desuden bidrager de energi- og kemikaliekrav, der er forbundet med afblegningsprocesser, til problemets kompleksitet. Energiintensive trin og kemiske indgreb kræver omhyggelige overvejelser for at minimere det miljømæssige fodaftryk. Etablering af miljøvenlige deinkingprocesser, der opretholder høje effektivitetsniveauer, er en delikat balanceakt.

Forbrugeradfærd og markedsdynamik: At forme fremtiden

Markedets efterspørgsel efter genbrugspapirprodukter er dynamisk og har direkte indflydelse på behovet for deinkingkapacitet. Udsving i efterspørgslen kan påvirke incitamentet til at investere i deinkingprocesser. Derudover spiller forbrugeradfærd en afgørende rolle. Forurenende stoffer som plast eller metal kan komme ind i genbrugsstrømme, der kan forstyrre deinkingprocesser og forringe kvaliteten af genbrugsmaterialer.

Lovende veje til fremskridt

På trods af disse udfordringer viser branchen modstandskraft og løfter gennem samarbejde, forskning og teknologisk innovation. Udviklingen af blæk, der kan fjernes, er et bemærkelsesværdigt gennembrud. Samarbejde mellem blækproducenter, papirfabrikker og genbrugsanlæg har ført til blæk, der gør det lettere at fjerne blækket, samtidig med at kvaliteten af genbrugsmassen bevares.

Organisationer som International Association of the Deinking Industry (INGEDE) står i spidsen for at drive udviklingen fremad. INGEDE fastsætter standarder, fremmer forskning og faciliterer vidensudveksling mellem branchens interessenter. Deres bidrag har resulteret i udarbejdelsen af retningslinjer for blæks afvaskelighed og certificering af produkter, der lever op til disse standarder.

Teknologi spiller en central rolle i at overvinde udfordringen med affarvning. Specialiseret deinking-udstyr og -processer bliver forfinet til at være målrettet specifikke blækformuleringer og substrater. Forskning og testning evaluerer forskellige trykteknologiers evne til at affarve, hvilket fører til mere effektive processer.

Det er muligt at skabe balance mellem økonomisk gennemførlighed og miljømæssig bæredygtighed ved hjælp af metoder til omdannelse af affald til energi. Selvom det ikke er en direkte genanvendelsesløsning, er affald-til-energi-processer et bedre alternativ til deponering og bidrager til en cirkulær økonomi ved at omdanne affald til energi.

Kompleksiteten i deinking udgør en betydelig hindring for at opnå bæredygtig trykpraksis og cirkulær brug af materialer. Men disse udfordringer skaber også muligheder for innovation og fremskridt. Efterhånden som teknologien udvikler sig, processerne forbedres, og samarbejdet uddybes, kan genanvendelse og cirkulær brug af materialer blive mere opnåelig og miljøbevidst.

For at kunne navigere i denne kompleksitet må branchens interessenter arbejde sammen om at fremme deinking-teknologien, fremme udviklingen af deinkbare trykfarver og etablere standardiserede processer. Lovgivningsmæssig støtte, offentlige oplysningskampagner og ansvarlig forbrugeradfærd er afgørende for at overvinde udfordringerne med deinking og fremme en grønnere fremtid.

I sidste ende er deinking ikke bare en udfordring; det er en afgørende mulighed for at skabe positive forandringer, minimere miljøpåvirkningen og skabe en bæredygtig vej fremad i en verden med principper for trykning, genbrug og cirkulær økonomi.

Det er vigtigt at forstå, hvilken genbrugsstrøm dit printproduktionsaffald vil følge, og hvor dets potentielle fremtidige værdi ligger. Det er sandsynligt, at det meste af affaldet fra bredformat inkjet vil følge en emballageaffaldsvej, da det er her, det kan genbruges i affaldshierarkiet som vist nedenfor: Det giver og rådgiver om den højeste prioritet for at forhindre affald i første omgang. Når der skabes affald, prioriteres det at forberede det til genbrug, derefter genanvendelse, derefter genvinding og til sidst bortskaffelse (f.eks. deponering).

  • Forebyggelse: Brug af mindre materiale i design og fremstilling. Bevare produkter i længere tid; genbrug. Brug af mindre farlige materialer.
  • Forberedelse til genbrug: Kontrol, rengøring, reparation, istandsættelse, hele genstande eller reservedele
  • Genbrug: At omdanne affald til et nyt stof eller produkt.
  • Anden nyttiggørelse: Omfatter kompostering, hvis den opfylder kvalitetsprotokoller Omfatter anaerob nedbrydning, forbrænding med energiudnyttelse, forgasning og pyrolyse, som producerer energi (brændsel, varme og elektricitet) og materialer fra affald, noget opfyldning.
  • Bortskaffelse: Deponi og forbrænding uden energiudnyttelse.

 

Indtil videre er det tilrådeligt at tale med din leverandør af genbrugstjenester og afklare behovet for adskillelse og affaldsidentifikation for at sikre, at dine velmenende handlinger ikke resulterer i utilsigtet forurening af ellers genanvendelige fibre. Når du har styr på genbrugsvirksomhedens proces, kan du beskrive præcist, hvad der sker ved end of life, i stedet for at komme med vage og uklare udsagn til dine kunder.

Nyttige råd på nettet

Man kan få yderligere rådgivning hos organisationer som IINGEDE: INGEDE er en fremtrædende organisation, der fokuserer på afblegningsindustrien. Den leverer forskning, retningslinjer og standarder for blækafvaskning, afvaskningsprocesser og relaterede emner. Deres hjemmeside tilbyder værdifulde ressourcer, publikationer og opdateringer om fremskridt inden for deinking-teknologi. Klik her for at få flere oplysninger.

EU’s rammedirektiv for affald giver nyttig vejledning.