Metalleffekter er iøjnefaldende og bruges til at give en følelse af højere værdi til alle former for tryk, fra bogomslag til drikkevareetiketter til plakater.

Alligevel er metalfarver et af de områder, hvor serigrafi indtil videre stadig kan gøre det bedre end digitalt. For at gøre metalfarver stærkt reflekterende skal man bruge store flager af metal med slibekanter, og de passer ikke godt sammen med inkjet-printhovedernes dyser, som har en lille diameter og let bliver beskadiget. Rastermasker har større huller, så de kan klare store pigmentpartikler, og de koster ikke meget.

Det samme gælder for hvidt blæk, som normalt er baseret på titaniummetalflager, med stort set de samme udfordringer. Før inkjetproducenterne løste problemet med rimeligt uigennemsigtige hvide farver, var det almindeligt at bruge silketrykpresser til at lægge et hvidt basislag på klare eller farvede medier og derefter køre det gennem en digital printer.

Whites dukkede faktisk op et par år før metallisk inkjetblæk, som først blev demonstreret af Eckart i 2008, som derefter kommercialiserede det som Jetfluid, der i øjeblikket fås i opløsningsmiddel- og UV-formuleringer.

Metallics blev derefter lanceret som en del af standard eco-sol blæksæt af Mimaki og Roland i 2010 (rygtet siger, at det er det samme blæk i begge, lavet af Epson). Et par år senere lancerede Epson selv en metalblæk til sine GS-printere (som Epson insisterer på ikke bruger opløsningsmiddelblæk, selv om de fungerer på samme måde).

“Det fungerer med alle medier, der fungerer med eco-sol-blæk,” siger Phil McMullin, britisk salgschef for Pro Graphics hos Epson. “Jo bedre kvaliteten af mediet er, jo bedre bliver det metalliske resultat. Men med metalfarver tager du normalt alligevel en højere pris for opgaven, så du har råd til de bedre medier.”

Indtil videre er alle inkjet-metallicblæk faktisk sølvfarvede. Hvis du vil have guld, kan du overtrykke med gulrødt blæk eller andre farver for at få stort set enhver nuance, du ønsker. Rips og software, der følger med en printer med metallic-funktion, indeholder som regel et stort udvalg af foruddefinerede metallic-farver. John De La Roche, national salgschef hos Mimakis britiske distributør Hybrid Services, siger for eksempel: “Mimaki har et farvekort, som man kan printe ud for at skabe et sæt farveprøver, som man kan vise til kunderne. Det kan også eksporteres som et plug-in til programmer som Illustrator.”

Alternativt tilbyder den amerikanske udvikler Color-Logic, som har specialiseret sig i farvepalet-software til metalliske effekter, site-licenser til sit system, som fungerer med en række processer, herunder digitale med enten metallisk blæk eller et metalliseret substrat.

De første inkjet-metallicfarver var lidt skuffende, i hvert fald sammenlignet med serigrafi eller metalliserede medier. De virkede mere som en meget skinnende grå farve end som noget spejllignende, selvom kvaliteten af effekten afhænger en del af mediet og betragtningsforholdene. Det er svært at definere og måle en metallisk effekt, selv om man ved det, når man ser det. Spejl- og næsten-spejlreflektion er indlysende, men andre metalliske effekter synes at blive opfattet dels gennem reflektionens lysstyrke, men også gennem den grad, hvormed reflektionens højdepunkter og kontrast varierer, når du flytter dit synspunkt.

Eckarts nuværende Jetfluid solvent metallic virker betydeligt lysere og mere kontrastfuld end de tidlige Mimaki-, Roland- og Epson-blæk. Nu har Mimaki annonceret en metallic-blæk i sin SS21-serie, som passer til den nyligt lancerede CJV300, deres flagskibsprinter-skærer. SS21, som er en fuld opløsningsmiddelblæk (i stedet for øko-opløsningsmiddel), fås allerede til de eksisterende CJV30- og JV33-printere, men indtil videre har virksomheden kun nævnt, at den nye sølvfarve fås til CJV300. Vi har endnu ikke set trykte prøver i Europa, men virksomheden hævder, at det er 1,67 gange så lyst som det tidligere blæk, og at det vil give “fantastiske resultater med spejleffekt”.

John De La Roche, national salgschef hos den britiske Mimaki-distributør Hybrid Services, siger: “Tidligere havde vi metallic med vores ES3 eco sol-farver. De eksisterende SS21-solventfarver har vist sig at være populære, da de er lysere end eco-sol, og de tørrer hurtigere.

Roland og Mimaki begyndte at sende eco solvent metalblæk på markedet i 2010. Her demonstrerer Roland metalliske effekter på en britisk messe.

De prøver, vi har set af UV-metallicblæk, har været mere kornede og matte end solventblæk. Ifølge Mark Alexander, marketingchef hos inkjetproducenten Xaar, skyldes det ikke partikelstørrelse eller hovedbegrænsninger, men blækket. “Fordi britisk blæk er tykkere, når det hærder, ligger metalpartiklerne ikke alle sammen fladt mod underlaget,” siger han. “De vender i alle mulige retninger, så de spreder lyset tilfældigt.” Det forklarer også, hvorfor UV-blæk fungerer fint til hvid blæk, hvor man ønsker en spredt refleksion.

Udskrivning på metalliserede medier kan give lysere og mere forskelligartede effekter end ved brug af sølvfarver, men omkostningerne til forbrugsvarer er højere. Metalliske medier fås med inkjet-belægninger til vandig blæk, mens opløsningsmiddel- og UV-blæk burde kunne klæbe til de fleste ubelagte medier.

Hvis du printer farver over et sølvmedie, får det hele til at se metallisk og skinnende ud, selv om farvekontrasten er noget reduceret i forhold til at printe på hvidt.

At printe et sort eller hvidt spejlvendt billede med “huller”, der lader det metalliske medie skinne igennem, ser stort set ud som at lægge et foliebillede ned, men uden udgifterne til et metalstempel. Hvis du har en hvid blækprinter, kan du få en endnu bredere vifte af effekter, da du kan blande metalliske elementer med “normale” billeder, der er trykt over det hvide. Det kan også give meget iøjnefaldende resultater at printe farvet blæk over et sølvmetallicmedie. Det kan være nødvendigt med flere lag sort eller hvid for at opnå fuldstændig opacitet, så du skal bruge en printer og en digital frontend, der tillader dette (det er almindeligt for hvid, mindre for sort).

Celloglas’ metalliserede Mirri-plader har solgt godt med en række effekter fra spejlrefleks eller mat i forskellige farver til holografisk “regnbue”, iriserende og pastel samt en glittereffekt, der egner sig til UV-tryk og offset, men indtil videre ikke til opløsningsmiddelfarver. Celloglas tilbyder også en ark-service, hvor trykkerier kan levere deres egen papir- eller papkvalitet, som derefter lamineres med Mirri-folien. Tjenesten kan acceptere ark fra 320×450 mm (SRA3) til 1000×1.400 mm.

Et alternativ er at bruge sin egen lamineringsmaskine, lægge en metallisk film på det medie, man selv vælger, og printe oven på den. Derprosa i Spanien har f.eks. udviklet en række metalliske lamineringsfolier, mest i sølv-metallic, men også i metalliske farver – indtil videre rød, blå og sort, men flere er planlagt. De omfatter konventionel højglans, men også mat og en “soft touch”-mat, der har en karakteristisk følelse.

Vi besøgte Graphic Image Films (GS), som er eksklusiv distributør af Derprosa-filmene i Storbritannien. Indtil videre har virksomheden koncentreret sig om kommercielle trykprocesser for Soft Touch-filmene, primært til offset og HP Indigo digital. Men mediet skulle kunne bruges med solvent- eller UV-storformatblæk.

Prøver af Derprosas Soft Touch-laminater produceret af Graphic Image Films. Den øverste prøve er Metalised Soft Touch med farvetryk og sort maskering, plus Scodix højglanslak for at skabe stærkt reflekterende metalliske detaljer.

GIS har også arbejdet med Scodix, der har udviklet en digital højglans UV-lakering, som bruger en inkjetproces til at opbygge hævede og strukturerede billeder, der minder om prægning. Ved at printe glanslaget over det metalliske Soft Touch-laminerede medie opnås en meget reflekterende metallisk effekt. Effekten fungerer med konventionel glanslak, men Scodix’ hævede lak giver effekten af folieprægning, men uden behov for matricer og med mulighed for variabel billeddannelse på hvert ark. MGI’s nyligt lancerede JetVarnish 3D inkjet ville give lignende resultater. Effekten kan kombineres med farvetryk og white-out-maskering for at give nogle meget attraktive resultater.

Det er også muligt at påføre ægte metalfolier ved hjælp af hybride digitale teknikker. Det kan være spejlfinish eller en række andre effekter som holofolier, glitter og specialfarver. Det har længe været muligt at gøre dette med digitale tørtonerprint til lave kapitalomkostninger i små mængder. Her påføres varme på et fortrykt ark, hvilket får sorte tonerbilleder til at varme mere op end kortpapiret, hvorefter selvklæbende “hot foil” presses i kontakt med arket og derefter trækkes væk: folien klæber kun til de sorte tonerområder.

Vi er lige begyndt at se digitale metoder med “kold folie”, hvor en UV-hærdende limlignende lak påføres trykket, og folien bringes i kontakt med den. UV-lys lyser ovenpå, passerer gennem den tynde folie og hærder limen. Alternativt bruges en varmeaktiveret lim. Folien trækkes af og klæber kun til de limede områder.

Britiske I-Sub Digital har produceret et folieringssystem til de små A3+ og A2+ Mimaki UJF-3042 og 6042 flatbeds (som koster mellem 20.000 og 30.000 euro). Der printes en særlig lim, og folien påføres som en post-print fase.

MGI har også udviklet iFOIL, et lignende koncept til sin JetVarnish 3D arkfodrede digitale UV-lakeringsinkjet, der kan printe op til 3.000 B2-ark i timen. I dette tilfælde kan printeren producere hævede og strukturerede effekter med den UV-hærdede lak, så når den bruges sammen med iFOIL-processen, minder den meget om præget folie.

Konklusionen er, at der findes metalblæk til bredformatprintere, og at det sandsynligvis vil blive bedre med tiden, selvom begrænsningen på nuværende tidspunkt ligger i printhovederne snarere end i blækket. Reverse-print på metalliserede medier giver fremragende effekter, hvis du har en passende printer og kan leve med de relativt høje omkostninger til forbrugsvarer.

UV-baserede koldfolieteknikker kan nøje efterligne stansede folier, men nutidens systemer er relativt små og i tilfælde af de sofistikerede Scodix- eller MGI-inkjet-lakeringsmaskiner også ret dyre.