Der er et meget bredt udvalg af substrater, der egner sig til bredformatprint, men det er vigtigt at matche medierne til kravene i den specifikke opgave. Nessan Cleary beskriver kravene i denne artikel.

 

I sin enkleste form handler inkjetprint om at placere dråber af blæk på et substrat. I de fleste tilfælde er det printerproducenten, der bestemmer blækket, og i de fleste printsektorer er der et relativt snævert udvalg af substrater. Men storformatprint er undtagelsen, hvor det er almindeligt at bruge materialer, der er designet til byggeri og andre industrier. Og selv om det er rigtigt, at UV-hærdende blæk fungerer med en meget bred vifte af substrater, er det stadig vigtigt at vælge sine materialer omhyggeligt, da det påvirker både printkvaliteten og den samlede rentabilitet i din virksomhed.

 

Billedtekst: Foamalux Eco, som bruges her, er fremstillet af 80 procent genanvendt affaldsmateriale.

Fordelen ved at vælge et materiale, der er certificeret til den pågældende printer og det anvendte blæk, er, at det er blevet testet for at sikre, at blækket klæber til overfladen, og at det vil fortsætte med at gøre det i en periode på trods af de omgivende forhold, f.eks. udendørs vejr eller stærkt sollys. En anden vigtig overvejelse er, hvor let det er at konvertere substratet for at sikre, at det giver rene snit uden at flosse, og at det kan bores eller limes, hvis det er nødvendigt.

I dag er det i stigende grad også vigtigt at tænke på miljøpåvirkningen fra storformatgrafik. Nogle materialer, som f.eks. papir og tekstiler, er mere bæredygtige end andre, men passer måske ikke til kravene i alle applikationer. Ikke desto mindre bør printere overveje, hvor let det er at genbruge et givet substrat.

Papirbaserede hårde plader er blevet mere og mere populære i nogle år nu, primært fordi papir er et bæredygtigt råmateriale, og disse plader er nemme at genbruge, hvilket imødekommer kundernes miljøhensyn. De er ret lette, hvilket gør dem nemme at transportere og installere, og de har et godt forhold mellem styrke og vægt. Den mest almindelige tilgang er en honeycomb-kerne mellem en base og en printbar top liner. Et godt eksempel er Dufaylite Ultraboard, som fås med forskellige overfladebehandlinger, herunder en med brandklasse 1 i Storbritannien.

Det svenske firma Re-Board har også udviklet papirbaserede plader, men har valgt en lidt anden tilgang til honeycomb-strukturen. I stedet bruger Re-Board en kerne med høj densitet lavet af papirfibre, der hælder 15 grader for at opnå større styrke. Papirkernen er lavet af en blanding af genbrugte nordiske papirfibre og fornybare nye fibre. Det siges at give meget rene snit og kan bruges med skruer. Det kan bruges til at bygge udstillingsstande, og faktisk var flere af standene på dette års Fespa Show i Berlin bygget med Re-Board.

Billedtekst Denne disk, som ses på dette års Fespa-udstilling i Berlin, er lavet med det papirbaserede Re-Board-substrat. ©Nessan Cleary

Nogle designs kræver bare en metalbase, og selv om de fleste UV-hærdende flatbeds kan printe på metal – selv om du måske skal bruge en primer for at hjælpe blækket med at hæfte, hvis overfladen er for glat – vil et aluminiumskompositpanel ofte passe bedre. Fordelen ved aluminiumskompositter er, at de er ret stive og stærke nok til at blive brugt som strukturelle elementer, mens de stadig er relativt lette og nemme at håndtere. De er velegnede til både indendørs og udendørs brug.

Der findes flere mærker, men Dibond er langt det mest kendte. Det er i bund og grund en polyethylenkerne, der er klemt inde mellem to aluminiumsdæksler. Det fås i en række forskellige farver og med forskellige funktioner, bl.a. spejleffekt, flammehæmning og endda træeffekter. Der er en Digital-version, som er belagt til direkte digitaltryk med både opløsningsmiddel- og UV-blæk, og der er en LX-version til latex- og UV-LED-blæk. Sidste år introducerede 3A Composites en ny serie af Dibond-metallicfarver med højglansfinish i et udvalg af gul, rød, antracit og hvid-sølv.

Billedtekst: Dibond fås i et udvalg af farver og overfladebehandlinger, herunder et nyt udvalg af metalfarver.

Derudover laver 3A composites også Kapa, en letvægtsskumplade, der har en kerne af polyuretanskum med papir i de yderste lag. Den giver god dimensionsstabilitet og er helt flad, selv når der bruges en tyndere plade. Den er også let at skære i uden risiko for, at skumkernen smuldrer. Der findes forskellige overflader, f.eks. Kapa Tex, som har et lærredslignende udseende og fornemmelse, og Kapa Plast, som har en lys hvid belægning, der giver en meget god farvegengivelse.

Skum-PVC-plader er lette, men også meget stive og nemme at skære eller fræse eller endda at termoforme. De bruges i vid udstrækning til butiksindretning, generel skiltning og POS-displays. Der findes flere typer skum-PVC-plader, bl.a. Brett Martins Foamalux. Der er en række variationer, som tilbyder en lys hvid finish eller forskellige farver samt Foamalux Calibre, som kan bruges i byggeriet som et alternativ til træ til både indendørs og udendørs brug. Der er en genbrugsversion, Eco, som er fremstillet af op til 80 procent genbrugsaffald fra efterproduktionen, mens Foamalux Xtra er fremstillet af genanvendt PVC-skumaffald, som ellers ville være blevet deponeret. Det har en genanvendt sort kerne med en overside af jomfruelig hvid PVC til tryk og er i sig selv helt genanvendeligt.
Corplex, som tidligere var DS Smiths plastafdeling, sælger en række forskellige typer plastfolie, der egner sig til storformatprint, herunder Correx. Det er en riflet dobbeltvægget polypropylenplade, som er let og velegnet til udendørs brug. Det kan udstanses, svejses og limes, og når der ikke længere er brug for displayet, kan det genbruges fuldt ud. Den har en hvid overflade og kan trykkes på begge sider, både med flexo- og silketryk og digitalt.

Fleksible materialer

Indtil videre har vi set på stive materialer, hvor der er størst variation. Når det drejer sig om substrater til rullefremføring, vil de fleste storformatprintere arbejde med en eller anden form for selvklæbende PVC, og valget handler mest om pris og personlige præferencer. Undtagelsen er køretøjsgrafik, hvor du skal kontrollere, at materialet er certificeret til den nødvendige tid, og sikre, at du bruger det matchende laminat, hvor det er nødvendigt.

Der er mange andre materialer, der er designet til specifikke formål, f.eks. vinduesgrafik, gulve og vægbeklædning, som det er værd at eksperimentere med.

Der er meget klare fordele ved at bruge tekstil som alternativ til PVC. Bortset fra at tekstiler er genanvendelige og bedre for miljøet, er trykkene også lettere og nemmere at transportere, og de kan vaskes og repareres, hvis de bliver beskadiget. De fleste bredformatfarver kan printe direkte på tekstiler til blød skiltning, og latex er særligt effektivt. Du kan få bedre resultater, hvis du printer direkte med farvesublimering på et polyesterbaseret medie, og endnu dybere farver, hvis du printer på et transferpapir og sublimerer printet til tekstilet. Farvesublimering har den yderligere fordel, at du kan sprede dig til andre områder, herunder boligindretning, mode og tilbehør.

Konklusionen er, at den store mængde medier, som de fleste storformatprintere bruger på et år, betyder, at selv en beskeden besparelse ved at bruge et medie frem for et andet sandsynligvis vil have en betydelig indvirkning på din bundlinje.