Læringskurve: Blæk og hvad de gør

Her er anden del af vores begynderguide til de mest almindelige trykfarver, der bruges til grafisk og industrielt tryk. Se del 1 for vandige farver, Dye Sublimation og de forskellige typer opløsningsmiddelblæk. Solvent-UV-hybrider dækkes her i del 2.

5. Latexblæk (også kaldet harpiksblæk)

En hybridblæk, der bruger et vandbaseret middel med varmehærdede harpikser (polymerer) og tilsætningsstoffer (co-polymerer), der binder pigmenterne til mediet. Det er tænkt som et alternativ til opløsningsmiddelblæk, men med lignende fordele i form af lysstyrke og holdbarhed. Det er ugiftigt, bruger ikke nævneværdige VOC’er og lugter ikke. Det er effektivt tørt, når det kommer ud af printeren, og der er ingen afgasning, så du kan laminere med det samme.

HP opfandt Latex-navnet, som i begyndelsen var forvirrende for britisk-engelsktalende, der forbinder latex med gummiopløsninger. HP bruger det i betydningen en emulsion, og der er ikke noget gummi involveret.

Blækket trykkes på underlaget, og der tilføres en masse varme fra oven og neden for at fordampe vandet. Varmen aktiverer også harpikskomponenterne i blækket, som binder pigmenterne til mediet og derefter tørrer til et hårdt, vandtæt lag. Denne varme kræver en masse strøm og begrænser også de medier, der kan bruges.

Bruges til: baggrundsbelyst film, belagte papirplakater, fotografier, indendørs udstilling, salgssted, bannermaterialer, selvklæbende vinyl og polypropylen, billboard med blå bagside, tapet.

Bruges ikke til: varmefølsomme materialer som f.eks. tynd vinyl.

Printertyper: termiske eller piezo-hoveder. Blæk og printere, der specifikt hedder Latex, er indtil videre kun fremstillet af HP og Mimaki/Ricoh. Epson har dog en lignende vand-harpiks-hybridblæk, som indtil videre kun bruges i deres SurePress L-4033A og AW smalformat-etiketpresser.

6. UV-hærdet blæk

Disse blæk forbliver flydende, indtil de udsættes for ultraviolet lys, hvorefter de hærder ved polymerisation og tørrer næsten øjeblikkeligt for at danne et hårdt og holdbart farvet lag. UV-hærdning betyder også, at der er lille risiko for, at blækket blokerer printhovederne.

Levetiden udendørs angives generelt til ca. fem år, det samme som for opløsningsmidler, men blækket hærder med det samme. UV-blæk koster mere end opløsningsmiddel liter for liter, men man bruger meget mindre af det.

Tidlige UV-farver havde en tendens til at give en ret ru, hævet printoverflade. Nyere formuleringer og hærdningsteknikker reducerer denne effekt betydeligt. Nogle printere kan variere glansniveauet mellem mat og skinnende.

UV-blæk har stort set ingen VOC’er og er ufarligt, når det er korrekt hærdet, men kontakt med uhærdet blæk kan “sensibilisere” menneskers hud og luftveje over tid og føre til alvorlige allergiske reaktioner. Luftudsugning og -filtrering er ønskeligt og i nogle tilfælde lovpligtigt. UV-hærdningslamper skal være omhyggeligt afskærmet for at forhindre, at strejflys kommer i kontakt med menneskers hud eller øjne. Nogle UV-hærdningslamper genererer ozon, som er en sundhedsrisiko, så igen er det ønskeligt med udsugning. Dette undgås ved omhyggelig indstilling af bølgelængden.

Konventionelle lavenergilamper genererer ikke nævneværdig ozon. Det gør de stadig mere populære LED-lamper heller ikke, som også bruger mindre strøm, kører meget køligere og har meget længere levetid end rør.

Anvendes til: Oprindeligt primært til stive, ikke-absorberende medier som metal, glas, vinduesgrafik, træ og plast. Der er udviklet mere fleksible formuleringer til sider på bilgardiner, bannere, net og flag. Endnu mere fleksible trykfarver er velegnede til indpakning af køretøjer og termoformede plastbeholdere.

Anvendes ikke til: primær fødevareemballage eller beklædning på grund af risikoen for, at uhærdet blæk vandrer gennem mediet og kommer i kontakt med fødevarer eller hud. UV-blæk har også en karakteristisk lugt. Konventionelle metalhalogenid-hærdningslamper er meget varme, så de udelukker tynde, varmefølsomme materialer, men LED-lamper med “kold hærdning” kører meget køligere. Der findes ingen metalliske UV-blæk, men en håndfuld systemer påfører tynde metalliske “koldfolier” på blæklaget før hærdning.

Printertyper: kun piezo-printhoveder. Næsten alle flatbed-printere bruger UV-hærdning. UV-printere med rullefremføring bliver mere og mere almindelige.

7. Opløsningsmiddel-UV-hybrid

En ny type blæk, der, som navnet antyder, blander en lille mængde flygtigt opløsningsmiddel med UV-hærdende harpiks, der binder pigmentet til mediet. Det er tænkt som et mere økonomisk alternativ til latex, da det kræver meget mindre energi at hærde og har større udendørs holdbarhed.

Opløsningsmidlet fortynder den flydende polymer, så den får en tyndere og mere glansfuld finish, og det hjælper også med at fæstne den til plastoverflader. Varmelegemer i printersengen fordamper opløsningsmiddelkomponenten efter printning og låser blækket på plads længe nok til, at det kan nå UV-lamperne til den endelige hårde hærdning.

Resultatet, hævder producenterne, er et højglans, lyst print med meget god holdbarhed. Desuden, siger de, er der ingen afgasning af opløsningsmidler, så laminering kan udføres med det samme.

Bemærk, at UV-hærdningens “downstream”-karakter betyder, at lamperne skal konfigureres som en bjælke, der dækker den maksimale mediebredde på de to systemer, der er udviklet til dato. Det betyder, at der skal bruges lavenergi-metalhalogenid-UV-lamper med skodder. På nuværende tidspunkt ville det være for dyrt at montere en række LED-hærdningslamper i fuld bredde, selv om de i princippet ville køre køligere med længere levetid og lavere energiforbrug.

Bruges til: rullefremførte applikationer, herunder indendørs og udendørs skiltning, selvklæbende vinyler. Mimaki/Ricoh tilbyder en hvid blæk, der er velegnet til mørke eller gennemsigtige medier.

Bruges ikke til: primær fødevareemballage, tøj

Printertyper: piezo-printhoveder. Mimaki har introduceret SUV-blæk i sine JV400SUV-modeller med rullefremføring (i 1,3 og 1,6 m bredde), og britiske Colorific sælger UV-Light-blæk af eget mærke sammen med et Lightbar UV-lampekonverteringssæt til et voksende udvalg af light solvent-printere fra Mimaki, Mutoh og Roland DG.

8. Fast blæk

En blæktype, der er et voksagtigt fast stof ved normal stuetemperatur, og som opvarmes til en flydende gel i tilførslen til printhovedet. Den skydes gennem hovedets dyser mod det køligere substrat, hvor blækket størkner næsten øjeblikkeligt.

Processen fungerer med billigt ubestrøget papir eller tekstiler og beklædningsgenstande og mange ikke-absorberende materialer som plast og træ. Farverne er klare og ensartede, da de ikke er afhængige af absorption. På den anden side kan gnidningsmodstanden være dårlig, og nogle trykfarver har et hævet udseende og en voksagtig fornemmelse.

Bruges til: storformatplakater, CAD/GIS/planer, point-of-sale, potentielt billboards på vandfaste medier.

Bruges ikke til: grafik beregnet til nærbilleder (som f.eks. kunst og fotografi), udendørs medier med lang levetid, bannere og tekstiler.

Printertyper: særlige termiske hoveder. Tektronix var pioner inden for processen i 1990’erne, og deres solid ink-drift blev efterfølgende købt af Xerox, men disse modeller er primært til små formater.

Océ (nu ejet af Canon) har udviklet en variant, som de kalder CrystalPoint, og som bruger pellets af fast blæk kaldet TonerPearls. Den opvarmede gel størkner på mediet ved krystallisering. Processen bruges i Canons ColorWave 550 og 650 plan- og plakatplottere i stort format.