Der er en række almindelige problemer, som sætter skærmprinteren ud af spillet, men ved at løse dem kan man reducere antallet af ødelagte opgaver og forbedre fortjenesten.
Det grundlæggende koncept bag serigrafi er ret enkelt – et billede gengives som en separat stencil for hver af komponentfarverne og lægges på en netskærm, så trykfarven kan bevæge sig gennem skærmen og gengive billedet på et substrat. Der er en vis variation mellem lineære og roterende presser og i substrater fra beklædning til metaller, men den grundlæggende proces er den samme.
Teknisk note: Rakelbladet sættes i kontakt med den nederste del af screenstoffet og substratet, og farven overføres gennem absorption og kapillærvirkning. Tykkelsen af blækaflejringen styres af tykkelsen af oversvømmelsen og af antallet og størrelsen af tråde i screenstoffet.
Uanset anvendelsesområde er der et enormt udvalg af forskellige systemer lige fra billigere manuelle maskiner til halvautomatiske modeller, men generelt er serigrafi en ret dygtig branche, så der vil uundgåeligt opstå fejl. Problemer kan føre til ødelagte jobs og spildte substrater, som det tager tid at rette op på, hvilket gør de enkelte jobs og den samlede virksomhed mindre rentabel.
Det første skridt er uundgåeligt at sikre, at personalet er ordentligt uddannet, at de ved, hvordan man bruger udstyret korrekt, og at de forstår hvert trin i processen grundigt. Et af de største problemer ved serigrafi er dårlig teknik, hvor nogle operatører skubber skraberen i en så skarp vinkel, at den ikke i tilstrækkelig grad får al farven gennem maskerne.
Som hovedregel bør du sigte mod en konstant vinkel på 75º – for høj en vinkel, og blækket vil hobe sig op på skraberbladet, mens for lav en vinkel vil føre til blækspild.
Teknisk note: Ved at gøre vinklen fladere øger du kontaktfladen og skaber dermed en større overførsel af blæk, men mister skarphed (kantdefinition) i blækaflejringen.
Det er vigtigt at bruge det rigtige net til opgaven og at sikre, at du har hele det udvalg af net, som du sandsynligvis får brug for. Der findes en lang række forskellige masker, men silketrykkere forsøger ofte at nøjes med et lille sæt.
Således er højmaskede 200+-masker velegnede til halvtoner og fine linjer, mens 110-masker er til tykkere aflejringer og specialfinish.
Teknisk note: Disse tal vedrører gevind pr. tomme: 110 og 200, og bortset fra USA og Storbritannien taler det meste af verden i metriske mål, det vil sige 78 gevind pr. cm eller 43 gevind pr. cm skærmnet.
Det er lige så vigtigt at kende egenskaberne for hver skærm, da brug af højmaskede skærme vil resultere i, at der lægges mindre farve på og derfor kortere tørretid, end når man lægger et tykt lag farve på.
Det er også vigtigt at mestre brugen af halvtoner, som kræver større maskestørrelse. Brugt korrekt vil halvtoner føre til resultater af bedre kvalitet, hvilket kan føre til mere arbejde eller retfærdiggøre højere priser. Raster kan også hjælpe med at reducere tid og omkostninger ved at kunne blande forskellige nuancer af den samme farve i stedet for at skulle bruge flere farver. Men halvtoner er også mere komplekse, da samspillet mellem de forskellige farver skal være ret konsekvent.
Et andet typisk problem er simpelthen dårlig vedligeholdelse. Det er vigtigt at holde alting rent, da gammelt blæk kan hærde og tilstoppe skærmene. Et beskidt arbejdsområde gør det mere sandsynligt, at du utilsigtet kommer til at smøre blæk ud de forkerte steder og ødelægge ellers uberørte jobs. Det bedste råd er at holde dig selv og dit arbejdsområde så rent som muligt.
Selve nettet skal også holdes i en sund tilstand, korrekt spændt og uden huller. Det siger sig selv, at nettene skal holdes rene for at sikre de bedste resultater. Det er en god idé at inspicere nettene regelmæssigt og udskifte beskadigede net.
En anden almindelig årsag til problemer er spændingen i skærmene. Det er især vigtigt at kunne holde skærmen spændt, når man arbejder med skærme med større maskevidde og halvtoner.
Når skærmene arbejder sig løs, kan det føre til problemer med at justere de forskellige skærme, hvilket resulterer i slørede billeder. Nogle gange skyldes det, at maskinen simpelthen ikke kan klare opgaven, eller at dele er blevet slidt og skal udskiftes. De bedste maskiner bør give mulighed for mikrojusteringer for at sikre, at alt er korrekt justeret.
Et almindeligt problem med plastisolbaseret trykfarve er, at man ikke blander farven ordentligt, hvilket er vigtigt for at reducere blotting og opnå den rette konsistens. Meget få farver er virkelig klar til brug med hele spektret af forskellige masker lige ud af bøtten. Højmaskede skærme har brug for en tyndere blæk, der flyder jævnt, hvilket igen vil overføre mere blæk til jobbet og efterlade mindre oprydning.
Med vandbaseret blæk skal du sikre dig, at du har den rigtige mængde blæk. For lidt blæk kan resultere i ujævne områder, men for meget blæk på skærmen kan føre til plettede områder, selvom dette normalt kan løses ved at hæve vinklen på skraberen for at skubbe mere blæk igennem.
Hvis du lægger rammen forkert i, får du et omvendt billede. Hvis der er et dobbelt omrids, betyder det normalt, at rammen har bevæget sig mellem placeringen og udskrivningen. Uklare konturer kan dog være tegn på snavs på skærmen, f.eks. fra tørret blæk eller endda støv.
Det kan normalt pilles af, når farven er tørret. Men det kan også være tegn på, at der er blødt blæk under stencilen, hvilket normalt skyldes, at der er lagt for meget blæk på, eller at selve blækket er for tyndt og flydende. I nogle tilfælde kan blækket bløde under skærmen, hvilket generelt betyder, at blækket sandsynligvis er for tyndt (ikke tyktflydende nok).
Det er selvfølgelig umuligt at eliminere hver eneste fejl. I sidste ende kan de fleste problemer elimineres gennem bedre proceskontrol, hvilket kan være så enkelt som at sikre, at personalet er ordentligt uddannet. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at investere i bedre udstyr, men det følger naturligt, at færre fejl vil føre til lavere omkostninger og dermed forbedre bundlinjen.