Debbie McKeegan diskuterer, hvordan den stigende bevidsthed om klimaspørgsmål har fået bæredygtighed, genbrug og konservering til at stå øverst på dagsordenen for mange tekstilproducenter.

Det har tvunget mange til at genoverveje deres tilgang til brugen af ressourcer, som engang var rigelige, men som nu er blevet både knappe og dyre.

I takt med at verden vågner op til den forurening, der forårsages af traditionel tekstilproduktion, er de energieffektive, ressourcefølsomme muligheder, som digitalt tekstiltryk giver, ifølge nogle iagttagere den eneste vej frem for tekstilindustrien.

Der er tre hovedområder, hvor dette er tydeligt:

Vandbesparelse: Her er de potentielle besparelser ved enhver mængde enorme.

Det største positive bidrag kommer fra farvesub- og pigmentbaserede tryksystemer, hvor besparelser på 70-80 liter pr. trykt meter er almindelige. Hvis disse teknologier f.eks. blev indført på verdensplan, ville det betyde en potentiel besparelse på over 2 billioner liter vand om året eller, sagt på en anden måde, omtrent det dobbelte af det årlige vandforbrug i Storbritannien (kilde: DEFRA 2017).

Vandmængderne er dog også meget lavere ved digitaltryk med Disperse, Reactive og Acid blæksystemer, hvor vandbesparelserne er mindre, men stadig i størrelsesordenen 30-40 liter pr. trykt meter.

Der er ingen tvivl om, at denne potentielle besparelse har vist sig at være meget vigtig for tekstilindustrien, da prisen på vand stiger, og tilgængeligheden af vand falder hvert år, især fordi den forbedrer miljøkomponenten i enhver moderne bæredygtig produktstrategi.

Energibesparelser: Ligeledes er energibesparelserne også betydelige.

I gennemsnit bruger en digital trykmaskine ca. 0,14 kW pr. trykt meter, mens en konventionel rotationsscreenprinter i gennemsnit bruger 0,46 kW pr. trykt meter.
Dette repræsenterer en potentiel strømbesparelse på over 63 %, og hvis det blev indført på verdensplan, ville det reducere tekstilindustriens strømbehov med over 900 gigawatt, hvilket svarer til tre gange Storbritanniens strømforbrug (kilde: DEFRA 2017).

Reduktion af forurening: Her er der virkelig tale om en miljøeffekt.

Det, der ikke nævnes i nogen analyse af tekstiltrykkeriernes vandforbrug, er den store mængde forurenet vand, som de udleder til de lokale grundvandsmagasiner.

Traditionelt serigrafi er en væskeintensiv proces. De anvendte farvedispersioner måles i liter i modsætning til de milliliter, der bruges i digitaltryk.

Udledningen af affald i form af ubrugte farver, afvaskede skærme og afvaskningsvand genererer millioner af liter forurenet spildevand, som skal håndteres hvert år.
Indtil for nylig blev dette affald udledt til det lokale grundvand, men efterhånden som lovgivningen er blevet strammet, og teknologien er blevet udviklet, er der blevet installeret vandforureningsanlæg, som ud over at være dyre at installere også giver virksomheden en alvorlig driftsomkostning.

Brands over hele verden skal nu overgå til en bæredygtig forsyningsbase, og de søger i stigende grad at reducere deres miljømæssige fodaftryk. De leverandører, som de placerer printordrer hos, skal anvende effektive teknologier, og de, der ikke gør det, vil miste deres markedsandel i forhold til mange af de store brands i Vesten, som køber print i Østen.

En lige så stor drivkraft for forandring er leveringshastighed og printdiversitet. Efterhånden som Vesten bevæger sig mod en kort, effektiv indkøbscyklus, skal printleverandøren være i stand til at levere meget hurtigt. Kun digitale teknologier kan levere denne leveringsfrihed, og det er i øst, at single pass-teknologier fortsat vil blive anvendt, da det traditionelt er her, produktionen af store mængder ligger.

På den nylige ITMA 2019-udstilling var langt størstedelen (over 90 %) af de tryksystemer, der blev tilbudt, vandløse digitale tekstilprintsystemer, hvilket viser, at denne teknologi er meget attraktiv, da bæredygtighed og klimabevidsthed bliver stadig vigtigere komponenter i det 21. århundredes trykkerivirksomhed.

En ny generation af kombinerede procesmaskiner med høj hastighed og et lille fodaftryk er nu tilgængelig. MS og Kiian viste MS Minilario, som siges at være den hurtigste digitale scanningsprinter, der findes, og som bruger bæredygtige blæksæt fra Kiian med lav volumen samt in-line forbehandling for at skabe en printløsning i ét trin.

Kornit Digital viste også en et-trins-løsning med deres nye Presto Roll to Roll Digital Print-maskine, hvor forbehandlingen også foregik in-line med det patenterede vandløse Neo Pigment® Ink-system Robusto® development, som garanterer kommercielle fastheder uden nogen ulemper ved håndteringen.

Billedtekst: Mimaki TX300P digital tekstilprinter med en hybridopsætning, der giver mulighed for print direkte på tekstil og transferpapir, hvilket giver en utrolig mangfoldighed på én maskine. Kredit: FESPA.

Disse maskiner er alle i stand til at opnå høje hastigheder, der er rettet mod masseproduktion i fuld skala, og der var andre højhastighedstilbud fra Mimaki med deres Tiger 1800B, Zimmer med deres Colaris-printer og Magnoroll-belægningsenhed og EFI med deres Bolt single pass-printmaskine, der kan printe med forbløffende 90 meter i minuttet. Durst fremviste også deres Advanced Pigment Ink-system (hvor bindemidlet er i pigmentblækket), som giver en et-trins-printproces med eksemplarisk vaske- og lysægthed uden krav om forudgående coating.

Billedtekst: Durst fremviste også deres Advanced Pigment Ink-system (hvor bindemidlet er i pigmentblækket), som giver en et-trins printproces med eksemplarisk vaske- og lysægthed uden krav om forudgående coating. Kredit: FESPA.

Selv på mellemniveauet i produktionen stiger hastigheden, og HP viste deres Stitch®-printer til transferprint, og Mimaki viste deres TX300P med en hybridopsætning, der giver mulighed for at printe direkte på tekstil og transferpapir på samme maskine.

Naturligvis ville intet af dette have været muligt uden gigantiske fremskridt inden for kemi og blækformuleringer, og her var der banebrydende tilbud fra Archroma, Sensient og Huntsman Textile Effects, hvis Eriofast®-blæk-sæt gør det muligt at trykke på polyester-bomuldsstoffer.

Alle disse nye trykfarver, der er designet til at fungere ved store mængder, var grundlaget for de højere produktionshastigheder, som industrien krævede.

Billedtekst: Neenah Coldenhoves banebrydende nye Texcol-produkt, et digitalt transferpapir, som overfører blæk til naturlige stoffer ved hjælp af innovativ ny kemi. Kredit: FESPA.

Og endelig var der innovation overalt, fra Neenah Coldenhoves banebrydende nye Texcol-produkt, et digitalt pigmentoverførselspapir, som printer på både bomulds- og linnedstoffer, til Technijets nye Swift-Jet-maskine, som ved hjælp af et nyt spray-coating-system hævder at spare 50 % af den vandmængde og energi, der bruges til pre-coating af stof til digitalt tekstiltryk.

ITMA 2019 tilbød tekstilindustrien den teknologi, der giver mulighed for bæredygtig, vedvarende produktion.

Ren produktion er ikke længere en mulighed, og efterhånden som den digitale tekstiltrykindustri vinder indpas på verdensplan, vil den opfylde forbrugernes krav om tekstiler med nul påvirkning.