Laurel Brunner diskuterer betydningen af The Global Reporting Initiative (GRI) for trykkerier, der arbejder for store virksomheder, og hvordan indkøbere af tryksager kræver, at deres medieinvesteringer er i overensstemmelse med virksomhedernes bæredygtighedsforpligtelser og aktionærernes forventninger.
Det lyder spændende, og for de fleste trykkerier er GRI netop det. Det er den ikke. Men at det ikke er gribende, betyder ikke, at GRI ikke er vigtig, eller at den ikke vil have nogen indflydelse på trykkeri- og forlagsbranchen. Organisationen bag initiativet er stor og velunderstøttet, og den har arbejdet på sine standarder i mange år.
GRI tilbyder standardiserede og gennemsigtige måder at dele data på i hele forsyningskæden, især data om miljøpåvirkning. Organisationen har udviklet standarder for bæredygtighedsoplysninger, så organisationer kan dele bedste praksis og tage ansvar for deres miljøpåvirkning. Om organisationer virkelig vil dele sådanne potentielt følsomme data, er et andet spørgsmål, men i det mindste er der ved at blive udviklet et globalt fælles sprog for rapportering om miljøpåvirkning. Det er vigtigt for informeret beslutningstagning, dialog og investering, og det betyder, at det er vigtigt for købere af tryksager.
Organisationen blev grundlagt i 1997 og beskriver sin oprindelse som havende rødder i “non-profit organisationerne CERES ogTellus Institute, med inddragelse af FN’s miljøprogram.” GRI bruger en uafhængig proces med flere interessenter til at udvikle deres standarder, som er frit tilgængelige. De udgav deres første dokument, GRI-retningslinjerne, i 2000. Dette dokument var det første i verden, der gav en global ramme for bæredygtighedsrapportering. Siden da er GRI gået fra retningslinjer til standarder og udgav standarder om skat (ja, skat) i 2019 og affald i 2020. Sektorspecifikke standarder begyndte at komme i 2021 med det formål at have standarder for 40 industrisektorer. GRI starter med dem, der har den største indvirkning på bæredygtigheden: minedrift, olie og gas, landbrug og tekstiler. Det er alle sektorer, som trykkeribranchen betjener, så det er naturligvis en god ting at kunne levere data om miljømæssig bæredygtighed til kunder i disse sektorer. Problemet for de fleste printudbydere (PSP) er at forstå, hvilke oplysninger der kræves, hvordan de skal indsamles, og hvordan de skal rapporteres. Heldigvis er standarderne gratis dokumenter og kan downloades fra: https://www.globalreporting.org/standards/standards-development/universal-standards/ ISO har også en række værktøjer til trykkeribranchen, herunder en kulstofberegner til tryk og standarder for energiforbrug for digitale printere.
Selvom GRI’s tilstedeværelse i den grafiske branche indtil videre er minimal, vil den sandsynligvis blive vigtigere for vores branche. Printbranchen betjener alle andre brancher; print går på tværs af alle livets sektorer fra flyselskaber og skoler og regering til industri og forbrugerprodukter. Enhver virksomheds anden forretning er nødvendigvis udgivelse. Takket være teknologien har forbrugere og håbefulde håndværkere adgang til billige tryk- og udgivelsestjenester, uanset om det er selvudgivne bøger eller etiketter til kosmetik.
GRI er vigtig, og bevidstheden om den er især vigtig for PSP’er, der arbejder for store virksomheder. Deres købere af tryksager ønsker, at deres medieinvesteringer er i overensstemmelse med virksomhedernes bæredygtighedsforpligtelser og med aktionærernes forventninger. En let forståelse af denne vigtige ramme for bæredygtighedsrapportering kan gøre forskellen mellem at få og beholde en kontrakt eller ej.
Kildeinformation: Denne artikel blev produceret af Verdigris Project, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om print‘s positive miljøpåvirkning. Denne ugentlige kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinje. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa GraphicsEFI, FespaFujifilm, HP, Kodak, Miraclon, RicohSplash PR,Unity Publishing og Xeikon.