Hvorfor skal vi forvalte de globale vandressourcer? Ifølge miljøforsker Dr. Debbie Chapman afhænger vores sundhed og velbefindende af det – og gevinsten er enorm.

Her forklarer Dr. Chapman, hvor vigtigt det er at forvalte vandressourcerne på globalt plan.

Vand er en af de grundlæggende nødvendigheder i vores liv. Vi hører altid om, hvor meget vand vi bør drikke dagligt, men vi hører ikke meget om den mængde vand, vi spilder, om vandknaphed, eller om hvordan vi kan reducere forbruget.

Her er et opsigtsvækkende tal. Kun 1 % af verdens ferskvand er let tilgængeligt. For at gøre ondt værre er det ikke jævnt fordelt over hele kloden og er sårbart over for forurening fra menneskelige aktiviteter. Endnu mere foruroligende er det, at det mangeårige koncept om, at ferskvand er en vedvarende ressource, nu er kompromitteret af den løbende forringelse af vandkvaliteten, hvilket fører til nedbrydning af akvatiske økosystemer, som menneskers sundhed, levebrød og udvikling afhænger af.

Mangel på ferskvand og forringelse af kvaliteten er blandt de mest presserende miljøudfordringer i dette århundrede. Ifølge UN Water, som er FN’s koordineringsmekanisme for alle ferskvands- og sanitetsspørgsmål, står Jorden over for en mangel på 40 % af vandforsyningen i 2030, medmindre vi forbedrer forvaltningen drastisk.

UN Environment og dets globale miljøovervågningssystem for vand (GEMS/Water) spiller gennem sine partnere og sit arbejdsprogram en vigtig rolle i at hjælpe udviklingslandene med at opfylde FN’s mål for bæredygtig udvikling for vand (SDG 6). GEMS/Waters primære mål er at tilskynde til overvågning og sikre kompatibilitet og sammenlignelighed af vandkvalitetsdata til brug i nationale, regionale og globale vurderinger.

ISOfocus fik for nylig lejlighed til at tale med miljøforsker Dr. Debbie Chapman, som har været tilknyttet GEMS/Water i over 30 år, og som er kendt verden over for sin rolle i at fremme overvågning og vurdering af vandkvalitet.

Dr. Chapman etablerede og er direktør for UN Environment GEMS/Water Capacity Development Centre ved University College Cork i Irland, som giver ekspertrådgivning og uddannelse i overvågning og vurdering af vandkvalitet i hele verden.

I dette ISOfocus-interview skildrer Dr. Chapman de største globale vandudfordringer, som verden står over for i dag, og forklarer de praktiske måder, hvorpå ISO-standarder kan bidrage til at sikre, at ressourcerne bruges bæredygtigt.

ISOfocus: Hvad mener du er de største globale vandudfordringer?

Dr. Debbie Chapman: Som miljøforsker er jeg interesseret i at sikre, at vandmiljøet nu og i fremtiden kan levere de tjenester, som mennesker er afhængige af, samtidig med at selve vandøkosystemet bevares.

Nogle af de tjenester, vi er afhængige af, omfatter drikkevand, assimilering af spildevand, fiskeri til fødevarer, vand og næringsstoffer til landbruget og rekreation. Mange af disse tjenester er afhængige af et sundt akvatisk økosystem, hvilket ofte overses.

Alle levende organismer, inklusive os selv, har brug for vand som en grundlæggende komponent i vores celler og væv. Vi har ikke kun brug for tilstrækkeligt vand til at holde disse celler og væv hydrerede, men det er også vigtigt, at vandet ikke er forurenet med stoffer, der kan være giftige, som f.eks. metaller eller de tusindvis af andre organiske og uorganiske kemikalier, der finder vej til vandmiljøet.

Forurening af vand, selv ved lave niveauer, kan have subtile effekter på vandlevende organismer, hvilket resulterer i ændringer i arter og populationstætheder, som i sidste ende betyder, at det naturlige økosystem bliver ubalanceret og usundt. Og et usundt økosystem understøtter ikke de tjenester, vi har brug for.

Så efter min mening er den største globale vandudfordring at sikre, at den begrænsede mængde ferskvand, vi har på jorden, er af god kvalitet, dvs. en kvalitet, der ikke kun dækker behovene hos en voksende menneskelig befolkning, men også behovene hos de akvatiske økosystemer.

At sikre en tilstrækkelig mængde vand vil ikke understøtte en bæredygtig fremtid, medmindre vandet også har en tilstrækkelig kvalitet. Overvågning af vandkvaliteten er afgørende for at afgøre, om kvaliteten opfylder kravene til specifikke anvendelser, eller om den forringes eller forbedres.

Vandressourcer kan ikke forvaltes hensigtsmæssigt uden de oplysninger, der fremkommer fra overvågningsprogrammer for vandkvalitet. FN’s miljøprogram GEMS/Water har tilskyndet til overvågning af vandkvalitet i over fire årtier med det formål at dele data til vurderinger, forvaltning og udvikling af politikker.

Denne aktivitet har nu fået ny fremdrift med indførelsen af Sustainable Development Goal-indikatoren for vandkvalitet i omgivelserne, SDG-indikator 6.3.2. Indikatoren er baseret på resultaterne af overvågning af floder, søer og grundvand i hvert land.

Hvordan kan ISO-standarder hjælpe med at overvinde disse udfordringer?

Overvågning af vandkvalitet afhænger af tekniske metoder og veldrevne laboratorier. Deling af vandkvalitetsdata på tværs af regioner og på globalt plan kræver, at dataene er sammenlignelige. En måde at sikre, at vandkvalitetsdata fra mange laboratorier i forskellige lande er sammenlignelige, er at opfordre de laboratorier, der deler data, til at bruge standardiserede metoder, der er velafprøvede og testede.

Metoderne i ISO-standarderne er velrenommerede og anerkendte på verdensplan og giver mulighed for at sikre, at data fra forskellige lande er sammenlignelige. Der findes en bred vifte af standarder for overvågning af vandkvalitet, fra feltteknikker til laboratorietest, så alle aspekter af overvågningsprogrammet kan standardiseres og sammenlignes, selv ved overvågning på globalt plan.

På hvilke måder kan ISO’s seneste indsats i sanitetssektoren skabe merværdi?

Utilstrækkeligt forvaltede sanitære forhold er en væsentlig årsag til forringelsen af vandkvaliteten på verdensplan. Vejledning og standarder for effektiv styring af sanitetssystemer vil sikre, at forurening af akvatiske økosystemer med spildevand reduceres, og at vandkvaliteten i vandområder, der modtager spildevand, forbedres.

Hvis du kunne se ind i fremtiden, hvordan klarer vi os så i 2030 med hensyn til at nå SDG 6-målet for bæredygtig vandforvaltning? Hvad skal der gøres mere af?

Desværre kommer 2030 alt for tidligt! Selvom vi ser tegn på entusiasme for at engagere sig i det nye bæredygtige udviklingsmål for vand i hele verden, starter mange lande fra et lavt udgangspunkt med hensyn til håndtering af forureningskilder og overvågning af disse kilders indvirkning på vandkvaliteten.

Der er en stigende bevidsthed om behovet for at bevare vandkvaliteten, især for at beskytte menneskers sundhed; kernen i problemet er at overbevise politiske beslutningstagere og ressourceforvaltere om vigtigheden af at overvåge kvaliteten af vandområder og akvatiske økosystemer.

For lande, der i øjeblikket har meget få overvågningsaktiviteter eller intet overvågningsprogram på nationalt plan, vil det være vanskeligt at etablere et program og indsamle tilstrækkelige data til at styre strategier for forbedring af vandkvaliteten inden 2030. Uddannelse, træning og bevidstgørelse på alle niveauer, fra lokalsamfund til politiske beslutningstagere, vil spille en vigtig rolle i forhold til at gøre fremskridt i retning af at nå SDG 6 og indikator 6.3.2.