Laurel Brunner diskuterer betydningen af ressourcestyring og forbedret proceskontrol for virksomheder, der er interesserede i bæredygtighedsinitiativer.
Netto-nul i 2050. Nul affald til deponi. Nul udledning. Det lyder alt sammen godt, men ingen af dem giver mening uden direkte handling. Kernen i ethvert bæredygtighedsinitiativ er ressourcestyring og forbedret proceskontrol. Den gode nyhed er, at begge dele vil forbedre en virksomheds rentabilitet og samtidig hjælpe planeten.
For fagfolk i den grafiske branche har processtyring været kernen i branchen lige siden revolutionen inden for desktop publishing. Den startede i 1984 med fremkomsten af Apple Macintosh. Kombineret med laserprinteren LaserWriter, Linotype-skrifttyper og sidebeskrivelsessproget PostScript var Mac’en en af verdens mest betydningsfulde innovationer. Med tilføjelsen af Aldus’ Pagemaker-software til sidelayout blev der etableret en hidtil uset model for digital kommunikation. Aldus og Pagemaker er nu forsvundet i Adobes dyb, men vi følger stadig de grundlæggende principper i programmet. Valg af skrifttyper, sidedesign og kreativt layout er en del af hverdagen både i print- og skærmkommunikation.
Levering af digitale indholdsdata direkte til siden via sidebeskrivelsessproget PostScript fjernede alle former for spildte og ressourcekrævende processer. På den måde tvang digital datalevering hele den grafiske industri til at gentænke sin modus operandi. I løbet af alle disse omvæltninger blev virksomhederne tvunget til at blive slankere og mere effektive; mindre spild. I de følgende år udviklede Mac OS og enheder sig, Microsoft Windows indhentede det tabte, og PDF blev til.
Den grafiske branche mistede en masse jobfunktioner og virksomheder i de år, men kaosset skabte en masse muligheder for nye forretningsmodeller. Forstyrrelsen gjorde printydelser langt mere tilgængelige for en bredere vifte af kunder, hvilket var med til at skabe alle mulige nye anvendelsesmuligheder for print. Ingen talte om reduktion af miljøpåvirkningen dengang, men forbedret bæredygtighed var ikke desto mindre en realitet, både for miljøet og for branchen.
I dag ser vi på, hvordan vi kan nå specifikke miljømål gennem forbedrede processer og virksomhedsledelse. Digital prepress-teknologi giver et solidt grundlag for at optimere miljøpåvirkningen fra produktionen af trykte medier. For succesfulde virksomheder handler samtalerne nu mere om, hvordan organisationen kan forbedre sin miljøeffektivitet, end om hvordan produktionssystemerne kan forbedres.
Så når man ser på netto-nul i 2050, nul affald til deponering og nul emissioner, kræver det, at man skaber en forbindelse mellem målene og de handlinger, der kræves for at nå dem. Det kræver en samtale på tværs af de trykte mediers forsyningskæder for at finde frem til en plan, der gør op med den dovne tankegang og sætter miljømæssig bæredygtighed i centrum af organisationen.