Hvilken flatbed-digitalprinter til store mængder er den rigtige for dig?

Nessan Cleary undersøger producenterne og maskinerne på markedet for højvolumen-flatbeds: Hvilken kapacitet, hvor bred og hvor meget?

Storformatprint har traditionelt handlet om engangsopgaver og små oplag, men der findes en klasse af højproduktionsprintere, som er bygget specielt til at udfordre mere konventionelle serigrafiprintere og endda offsetprintere.

I denne artikel har vi koncentreret os om flatbed-printere, som alle har et standardprintareal på 3,2 x 1,6 m og kan håndtere en række substrater fra pap til foamcore og dibond samt mere fleksible medier som f.eks. polypropylen. Produktiviteten spænder fra 200 til 700 kvm/time, og de fleste printere giver i gennemsnit en god billedkvalitet ved 400 kvm/time.

Disse printere har typisk et stort antal printhoveder spredt over hele bredden af printvognen, selvom de stadig har brug for flere gennemløb for at opbygge et billede. Men det store antal hoveder betyder, at automatisk rengøring og en eller anden form for kortlægning af fejlbehæftede dyser er afgørende for at sikre, at de kan fortsætte til slutningen af et skift.

Det kan dog stadig betale sig at indføre et godt rengøringsregime, da det kan holde printhovederne kørende i flere år og dermed spare både omkostninger til udskiftning af hoveder og tabt produktionstid.

Dette marked er vokset hurtigt i løbet af de sidste fem år, hvor serigraferne har tilføjet digitale enheder til korttidsarbejde. De fleste leverandører mener, at der stadig er masser af plads til yderligere vækst, idet printere med større volumen er begyndt helt at erstatte serigrafi, og nogle udfordrer nu nogle kortvarige offsetopgaver.

Nogle leverandører ser også klart på markedet for korttidsemballage for at opnå yderligere vækst, især for tryk på pap eller bølgepap. Der er også en klar bevægelse mod højere kvalitet, hvor de fleste leverandører har opdateret deres tilbud med mindre dråbestørrelser eller udvidet farveskala.

En af de store spillere på dette område er Inca Digital med sin Onset-serie, som distribueres af Fujifilm i de fleste lande. Der er tre forskellige typer, herunder S-serien, som er den hurtigste, og som fås i tre udgaver – S20i, S40i og S50i.

Alle Onsets har samme størrelse seng – 3,14 x 1,6 m, og i hvert tilfælde forbliver hoveddelen stationær, mens sengen bevæger sig forbi hovederne. S40i bruger 28 printhoveder pr. farve, med et seksfarvet blæksæt og en opløsning fra 600 til 1000 dpi fra en dråbestørrelse på 27 picoliter.

Printhastigheden varierer fra 175 op til 560 kvm/t. S20i, med 26 hoveder pr. farve, er langsommere med 130 til 346 kvm/time, mens S50i er den hurtigste med 56 hoveder pr. farve, der producerer fra 275 til 725 kvm/time.

Men i de senere år har Inca også leget med udgaver af højere kvalitet og introduceret både Q40i og den nyere R40i. Q40i producerer mindre dråbestørrelser på 9 pikoliter, hvilket giver den en højere tilsyneladende opløsning på 1200 dpi. Den kan producere op til 305 kvm/time.

Men ifølge Tudor Morgan, marketingchef for Fujifilm, som distribuerer Onsets, var Onset Q en succes i Asien, men mindre i Europa, hvor den blev anset for at være for langsom.

Derfor udviklede Inca R40i, som leverer en dråbestørrelse på 14 picoliter og kan producere op til 400 kvm/time. Den har plads til op til otte farvekanaler, inklusive to, der er sat til side til hvidt blæk.

Den bruger også Incas nye skalerbare arkitekturplatform, hvilket betyder, at den er delvist modulopbygget, så kunderne kan ændre blækkonfigurationen og tilpasse andre elementer i printeren, f.eks. UV-hærdningslamper, automatisering, hastighedstilstande, elektronik og software, så de passer til deres skiftende produktionsbehov.

Fujifilm har også udviklet forskellige blæksæt til disse printere. Der er således Uvijet OH, som er designet til brug med polyethylen- og polypropylenmaterialer, og Uvijet OL, en bølgepapblæk med lav lugt, der er velegnet til display og sekundær emballage, og som har en restlugt svarende til vandbaseret flexo-blæk.

Hovedalternativet er HP’s Scitex-serie af UV-flatbeds, der starter med FB7600. Den blev bygget specielt til markedet for serigrafi, men har udviklet sig gennem årene, så det er en ret fleksibel maskine, hvor eksisterende kunder kan opgradere til hver ny specifikation.

Den har otte farvekanaler med en standardkonfiguration af CMYK plus lys cyan og lys magenta, men der er også mulighed for at bruge orange og grøn for at få en udvidet farveskala samt hvid og lak. Den bruger et HP-printhoved med en dråbestørrelse på 42 picoliter, som kan producere en opløsning på op til 600 dpi. Produktiviteten varierer fra 90 til 500 kvm/t med et printbart område på 3,2 x 1,65 m.

Sidste år annoncerede HP en ny model, FB10000, som tilføjer en højere billedkvalitetsdimension, så den kan målrettes markeder som fritstående skærme og nogle offset-applikationer.

Marketingchef Shulik Leshem forklarer: “FB10000 er mere rettet mod kunder, der har brug for fleksibilitet og alsidighed.” Den bruger et nyt HDR-printhoved, som har en dråbestørrelse på 15 pikoliter, men som kan flette flere dråber sammen til 30 og 45 pikoliter.

Der er 52 af disse hoveder pr. farve, og indtil videre tilbyder den seks farver, men der er plads til yderligere to printkanaler, og Leshem siger, at HP lytter til feedback fra kunderne om, hvordan disse kanaler bedst kan udnyttes. Den kan producere op til 625 kvm/t på en 3,2 x 1,6 m seng.

Der er et udvalg af ilægningssystemer, herunder en multilader fra HP og en autolader fra Hostert.
Der findes også en version af denne printer, som er udviklet udelukkende til håndtering af bølgepap, Corrugated 15000, som har et andet blæksæt.

Nir Dvir, workflow and solution product manager, siger dog, at den største forskel er, at den også har et fuldautomatisk læssesystem, som ville være sværere at implementere på de andre flatbeds, der skal håndtere en bredere vifte af substrater.

Agfa producerer Titan-serien af flatbeds, som omfatter modellerne 3020, H og HS, der lige så godt kan klassificeres som mellemvolumenprintere. Topmodellen Titan X er dog helt klart rettet mod mere krævende brugere og tilbyder den samme printkvalitet, men med større produktivitet.

Steve Collins, wide format manager for Agfa UK, siger, at printkvalitet er blevet vigtigere for kunderne i de senere år, i takt med at dropstørrelserne er blevet mindre, og tilføjer: “Til POS- og detailarbejde forventer folk en højere kvalitet, og derfor bruger vi Ricoh Gen4-hoveder.” Kunderne kan således vælge at køre med kun CMYK for hurtigere hastigheder eller med alle seks farver for højere kvalitet.

Den har en opløsning på op til 1200 dpi. Den bruger Agfas eget UV-blæk med CMYK plus lys cyan og lys magenta samt hvid. Den er i stand til at producere op til 226 kvm/time. Den tager medier på 309 x 200 cm, op til 5 cm tykke. Der er mulighed for en rulleføder, der passer på tværs af sengens lange kant, så den kan tage 3,2 m lange ruller.

Dursts hovedtilbud på dette marked er Rho 1300-serien, som bygger på den eksisterende Rho 1030, men er 25 procent hurtigere med en 1312-model, der kører op til 620 kvm/t, og en 1330, der kører op til 1250 kvm/t.

De har en opløsning på 600 dpi med CMYK plus muligheder for lys cyan og lys magenta eller for orange plus enten grøn eller violet for et udvidet farvespektrum. Disse printere kan konfigureres med borde på hver side af printeren til stive materialer eller med en rullemulighed til fleksible materialer. De har en maksimal printbredde på 2,5 m.

Denne serie bruger en ny konfiguration, som Durst kalder ‘Gradual Flow Printing’, som fungerer med print på 250 x 125 cm. Billedet opbygges stadig i flere omgange, men hver omgang trykker nu et lag i hele bredden i stedet for kun en smal stribe, hvilket ifølge salgschef Michael Lackner gør det muligt for blækket at fylde dalene i mediet ud, så man får en meget mere jævn finish.

Den har også et kraftigere vakuum og forbedret medieregistrering, hvilket skulle give bedre resultater med materialer som f.eks. bølgepap.

Afslutningsvis har vi listet printernes egenskaber, men der er yderligere to ting, man skal overveje. For det første er en servicekontrakt afgørende for at holde disse maskiner kørende, og sådanne kontrakter kan være dyre.

For det andet skal på- og aflæsningssystemet behandles som en vigtig del af printeren, fordi man kun kan opretholde en høj volumen, hvis man kan få pladerne på og af hurtigt og konsekvent i løbet af et helt skift.