Mens de grundlæggende principper for laminering forbliver stort set de samme, kan man se forbedringer i udviklingen af nye maskiner og teknologier. Simon Ecles finder ud af mere.

Laminering er en meget almindelig og overraskende alsidig proces, der ofte bruges som efterbehandling i bredformatprint. Den mest kendte anvendelse er at lægge en klar beskyttelsesfilm på trykt papir eller vinyl.

Men det er kun begyndelsen på, hvad du kan gøre, hvis du har en lamineringsmaskine, et lager af forskellige film og lidt erfaring og fantasi. De giver dig mulighed for at skabe færdige produkter, der tilføjer en masse værdi til den trykte fase.

Det kan kræve en del manuelt arbejde, men det opvejes mere end rigeligt af de højere avancer, de kan give. Det er enkelt at betjene maskinerne, men det vigtigste er, at operatøren lærer de teknikker og procedurer, der er nødvendige for de ofte ret komplekse sekvenser af materialeforberedelse og -påføring.

Der findes kurser og demonstrationer hos leverandørerne, men YouTube har også et væld af nyttige videoer om specifikke procedurer for forskellige lamineringsopgaver.

Lamineringsmaskiner kan påføre specialeffektfilm, eller de kan bruges til at montere trykte eller almindelige materialer på karton og andre stive materialer. Det er ofte muligt at montere sådanne materialer i hånden, men en lamineringsmaskine gør det meget nemmere og hjælper med at reducere skader og fejl.

Sådan fungerer det

Her påfører en Drytac Jetmounter-laminator klar film fra en rulle på et trykt ark, mens releasepapiret vikles på den øverste rulle.

Kernen i enhver laminator er et par gummiruller (eller gummilignende ruller) med et mellemrum af varierende størrelse. De bruges til at presse to materialer sammen med et lag klæbemiddel imellem. Formålet er at lægge et jævnt tryk, så de to materialer hæfter ordentligt sammen uden bobler eller folder.

Afhængigt af hvor avanceret (og dyr) den er, kan lamineringsmaskinen have motoriserede valser, der driver mediet gennem mellemrummet, plus fremføringsvalser til ruller af selvklæbende lamineringsfilm og opsamlingsvalser til bagpapiret (“release liner”), når det trækkes væk. Selv med ark-lamineringsmaskiner er filmen kontinuerlig, så det er nødvendigt med enten hånd- eller maskintrimning for at adskille de færdige emner.

I de fleste bredformatlaminatorer indstilles rulleafstanden manuelt med skruer i hver ende (så de skal nivelleres omhyggeligt), men nogle få firmaer tilbyder pneumatiske rullekontroller, som automatisk tilpasser sig mediet (og kan styres, så de f.eks. ikke knuser sarte skumplader).

Lamineringsmaskiner kan også bruges med forudskårne ark eller plader, som kan indfødes manuelt eller ved hjælp af en motoriseret indfødning til modeller med stor volumen. Normalt har lamineringsmaskinerne en fodpedal, så begge hænder kan bruges til at placere materialerne, når de føres ind i rullerne.

Rullernes hastighed er variabel, og retningen kan vendes, så man kan prøve sig lidt frem. Af hensyn til operatørens sikkerhed vil detektorer i valseområdet stoppe maskinen (eller nægte at starte den), hvis fingre eller tøj kommer for tæt på.

Til storformatarbejde med rullefremføring kan der være en rullefremfører og en optagerulle til målmediet, men det meste af dette arbejde foregår med forudskårne ark og håndfremføring.

Laminatorer, der bruges til skiltning, udstilling eller indpakning af køretøjer, har ikke brug for særlig høj kapacitet, og du kan få en god maskine til mellem 5.000 og 10.000 euro, eller 15.000 euro, hvis du virkelig har brug for det bedste.

De fleste producenter tilbyder et udvalg af bredder, f.eks. Easymount-serien, der spænder fra en simpel 650 mm bred bordmodel til den sofistikerede 1,6 meter Air 1650 SH med pneumatisk styring af rulletrykket.

Nogle bredformatlaminatorer leveres med bakker eller borde til at støtte lange ark og plader, når de føres ind i rullerne, og til at forhindre, at de falder ned på gulvet, når de kommer ud.

Hvis ikke, er det nemt nok at sætte noget op selv, helst med låsbare hjul, så de kan køres ind og ud efter behov. Det er almindeligt at dække dem med skæremåtter, så de også kan fungere som arbejdsborde.

Varmt eller koldt?

Denne Vivid EasyMount Air er en 1,6 meter bred model med enkelt termorulle og pneumatisk rulletryk.

Termolaminatorer har opvarmede ruller, der arbejder med et varmeaktiveret klæbemiddel, som giver en stærk, permanent binding. En enkeltsidet termisk lamineringsmaskine opvarmer kun den øverste rulle, så den bruges til konventionel enkeltsidet laminering. En maskine med to opvarmede valser kan også bruges til indkapsling, hvor der påføres termisk film på begge sider af målmediet på én gang.

Alternativt kan et koldt virkende klæbemiddel være at foretrække, normalt fordi underlaget kan blive beskadiget af varme (f.eks. vinyl). Uopvarmede storformatlaminatorer koster mindre i indkøb, men er mindre fleksible. Enhver termisk lamineringsmaskine kan bruges med kolde film ved blot at slukke for varmelegemet.

Et af de vigtigste aspekter ved en lamineringsmaskine er at bringe materialerne sammen uden bobler eller folder, med det helt rigtige tryk til at aktivere limen ordentligt uden at knuse sarte substrater. Det elastiske gummimateriale i rullerne hjælper med dette, men man skal også indstille afstanden mellem dem, så materialernes tykkelse kan gå igennem med lige præcis nok “nip”-tryk til at skabe limningen.

Med termolaminatorer skal du være sikker på, at maskinen er oppe i temperatur, før du begynder at bruge den, ellers aktiveres klæberen ikke ordentligt.

Støv er altid en fjende af laminering, da det kan blive fanget permanent under filmen. Håndfodring er en relativt langsom proces, hvor der er tid til at tørre toppen af hvert print af med en klæbrig klud for at fjerne støv (og statisk elektricitet), før det når rullerne.

Til højhastighedsmaskiner kan der indbygges et mere automatisk antistatisk system og rengøringssystem samt et kølesystem efter de opvarmede valser.

Men der findes også laminatorer, som bruges til store mængder lito- eller serigrafisk arbejde. Det kan være meget kraftige maskiner med arkføder og udleveringsstabler i stil med en trykpresse, og priserne er tilsvarende. Priser på 30.000 til 50.000 euro er ikke ualmindelige.

Vakuumpresser

En Hot Press-vakuumramme med en klar topfilm og et tørmonteringsvæv mellem fotografiet og monteringen.

En anden måde at laminere på er at bruge en vakuumramme i stedet for ruller. Hot Press-enhederne har f.eks. en opvarmet glasplade og en vakuumbase. De kan bruge dry mount-væv, som er klæbeimprægnerede papirark, der ikke klæber, før der påføres varme og tryk.

Denne metode gør det muligt at placere genstande som f.eks. billedophæng nøjagtigt og overvåge dem gennem glasset, før man selv går i gang. Større vakuumenheder kan tage flere separate emner på én gang, hvilket øger produktiviteten.

Digital udskrivning

Indførelsen af digitale processer gav nye udfordringer. Tidlige tørtonere indeholdt en masse siliciumolie efter sammensmeltning, og det gjorde det svært for standardlaminatfilm at klæbe til de trykte områder. Der var brug for nye klæbemidler og nogle gange højere tryk, selvom de fleste moderne tonerpresser bruger mindre olie.

Med opløsningsmiddelbaseret blæk, som bruges i mange storformat inkjet, kan problemet være afgasning. Blækket fortsætter med at hærde i op til 48 timer efter printning, selv om det føles tørt. Hvis du laminerer for tidligt, vil de fordampende opløsningsmidler skabe bobler under filmen.

Det gælder både stærke opløsningsmidler og miljøvenlige/milde opløsningsmidler, og det betyder, at sådanne opgaver ofte skal rulles om og opbevares i flere dage, før de kan lamineres, færdiggøres og leveres.

Det er en af grundene til, at HP’s latexblæk er populære, da de ikke har et afgasningsproblem. Det gør UV-hærdende eller vandig blæk heller ikke. Hybrid solvent-UV-blæk er også beregnet til at undgå afgasningsproblemet, da de har et minimalt indhold af opløsningsmidler, som blinker af på printeren.

Applikatorer

En RollsRoller-applikator med oplyst bord.

Applikatorer er en mere industriel variant af lamineringsmaskiner, der normalt bruges til enten at påføre ruller af almindelig eller fortrykt selvklæbende vinyl på store flade paneler eller fleksible medier.

De bruges normalt, så rullen arbejder fra midten og ud til den ene ende i første gennemløb og derefter vender tilbage til midten og går i den anden retning i andet gennemløb. Rullevognen kører frit på lejer og skubbes med hånden, i modsætning til en laminators faste position og motoriserede (og ofte opvarmede) ruller.

Det svenske firma RollsRoller var pionerer på området. Deres applikatorborde har en kørende rullevogn, som presser klæbefladen mod målfladen, mens bagsidematerialet trækkes af (enten manuelt eller med optageruller). Alle modeller har en lang, flad overflade, der er belyst nedefra og kan bruges som arbejds- og skærebord.

Applikatorer (og laminatorer for den sags skyld) kan også bruges til at påføre applikationstape. De kan leveres i smalle ruller, som navnet antyder, men til brug i større formater er de brede ruller med klar klæbende bagsidefilm.

De påføres den øverste overflade af udskårne vinylbogstaver og -former for at holde dem nøjagtigt på plads, når det omgivende medie er fjernet. Formene kan derefter overføres nøjagtigt til den endelige overflade (f.eks. en varevognsside eller et vindue), og applikationstapen fjernes, så formene klæber nøjagtigt på plads. Gennemsigtigheden hjælper med positioneringen.

I del 2 ser vi på de typer af filmmaterialer, der kan bruges med laminatorer.

FESPA 2017-udstillere har styr på laminering

FESPA 2017 vil endnu en gang hylde denne del af efterbehandlingsprocessen, og en lang række virksomheder vil deltage og vise de nyeste produkter inden for laminering.

En af disse virksomheder er Drytac med det passende navn, en virksomhed, der har specialiseret sig i limbelægning, og som vil være at finde på stand G3 i hal B7. Firmaet tilbyder Jetmounter-serien af rullelaminatorer, som de siger er velegnede til en lang række anvendelser inden for print og bredformatprint.

Ud over de egentlige lamineringsmaskiner tilbyder Drytac også et væld af lamineringsfilm, som bruges i denne del af efterbehandlingsprocessen. Dynamic-serien omfatter blanke, matte og sandkornede muligheder, mens Interlam-serien også har et væld af løsninger til laminering.

Hvad angår applikatorer, vil den gigantiske producent Rollsroller også være stærkt repræsenteret på messen på stand C11 i hal B5. Virksomheden vil afsløre den nye Roll-X multifunktionsapplikator, der er specielt designet til at forbedre rentabiliteten for skiltemagere.

Rollsroller-porteføljen omfatter flatbed-laminatorer på begynderniveau, almindelige og premium, som bruges til at påføre alle typer selvklæbende materialer og laminater på fleksible og stive materialer med en tykkelse på op til 6 cm.

Hvis du vil vide mere om FESPA 2017, de virksomheder, der udstiller, og hvis du vil tilmelde dig som besøgende, kan du gå ind på www.fespa2017.com.

Deltagere kan spare 70 € i adgangsgebyr til udstillingen ved at tilmelde sig via hjemmesiden og angive referencekoden: FESG702. Opdag, hvordan et besøg på FESPA 2017 kan gavne din virksomhed, og tilmeld dig i dag.