Hvad er sammenhængen mellem trykkeribranchen og målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne)?

Regina Wilhelm, leder af Sustainability and Environmental Management hos Brother At Your Side, gentager vigtigheden af, at printvirksomheder følger FN’s mål for bæredygtig udvikling.

Lad os tale om bæredygtighed – men hvorfor?

Bæredygtighed er et såkaldt buzzword i vores tid: Alle taler om det – men ved alle, hvad det helt præcist er? Begrebet bæredygtighed har ikke nogen officiel definition, hvilket kan være en af grundene til, at der går inflation i brugen af det i disse dage. Ikke desto mindre er det værd at udforske begrebet. Begrebet bæredygtighed udforsker forholdet mellem økonomisk udvikling, miljøkvalitet og social retfærdighed.

Dette koncept har udviklet sig siden 1972, hvor det internationale samfund for første gang udforskede forbindelsen mellem livskvalitet og miljøkvalitet på FN’s konference om det menneskelige miljø i Stockholm. I 1987 kom begrebet “bæredygtig udvikling” på dagsordenen og blev defineret som “en udvikling, der opfylder den nuværende generations behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres egne behov i fare”(Brundtland G.H., 1987). Fra da af blev der sat fokus på balancen mellem menneskers økonomiske og sociale behov i forbindelse med det naturlige miljøs regenerative kapacitet.

Et ærligt, men måske drastisk udsagn er: De fleste af vores nuværende økonomiske praksisser har ret ødelæggende konsekvenser for livets naturlige grundlag. Det betyder også, at vores nuværende livsstil underminerer fremtidige generationers velstand. Alt sammen i modstrid med de ovennævnte mål for bæredygtig udvikling. Nogle eksempler på denne udvikling er den omfattende skovrydning, overfiskning af havene og tabet af frugtbar landbrugsjord, som alle viser, at vi er langt fra en balance mellem de tre elementer – menneskers sociale og økonomiske behov og miljøets regenerative kapacitet. Dette er endnu værre i betragtning af, at følgeomkostningerne ved klimaforandringer og tab af biodiversitet alene kan udgøre omkring en fjerdedel af verdens bruttonationalprodukt i 2050(Umwelt Bundesamt, 2023).

Denne ubalance bliver endnu mere tydelig, når man ser på begrebet “Earth Overshoot Day”, som fastsættes hvert år af tænketanken Global Footprint Network. Earth Overshoot Day markerer den dato, hvor menneskeheden har opbrugt “naturens budget” for året1. Menneskehedens økologiske fodaftryk og jordens biokapacitet har afveget i en sådan grad, at vores planets ressourcer nu kun rækker til slutningen af juli. Det betyder, at menneskeheden udtømmer naturens vedvarende ressourcer på lidt over et halvt år, hvilket efterlader os i et økologisk underskud resten af året. Derfor kræver den menneskelige livsstil naturressourcer fra 1,75 verdener i stedet for den tilgængelige.

Derfor bør det stå klart, at en “business as usual”-tilgang, hvor de industrialiserede lande fastholder deres ressourceintensive økonomier, og udviklings- og vækstlandene overtager disse økonomier, ikke er en farbar vej. Derfor er der brug for en overgang til bæredygtighed, som fungerer inden for økologiske beskyttelseslinjer og bevarer naturkapitalen. Bæredygtig praksis bør kombinere økologi og økonomi på en positiv måde og dermed øge den sociale velfærd. Det overordnede mål er en økonomi, der er i harmoni med de sociale og miljømæssige elementer.

Forståeligt nok kan det lyde for altruistisk for erhvervslivet, MEN: Bag alt dette ligger ikke kun ønsket om at gøre noget godt, men snarere om at sikre sin egen fortsatte eksistens – og indsatsen for håndgribelige økonomiske interesser, såsom at sikre livskvaliteten og dermed beliggenheden eller simpelthen kundernes gunst. Derfor betyder det også, at miljøbeskyttelse og økonomisk udvikling ikke er modsætninger, men gensidigt afhængige. Derfor bør vi handle efter mottoet “betal nu, få gavn senere” eller “planlæg for i morgen, så du stadig eksisterer i overmorgen”. Ræsonnementet bag alt dette er, at det vil være ekstremt vanskeligt og/eller dyrt at imødekomme øgede bæredygtighedskrav fra regeringer, kunder eller andre interessenter, hvis man starter sent. Selvfølgelig er det overordnede “at leve på kryds og tværs” opstået i vores kapitalistiske system – som er fejlbehæftet, men som er det bedste system, vi har til rådighed.

Et eksempel fra erhvervslivet på, hvordan virksomheder kan gøre det bedre ved at engagere sig i en autentisk bæredygtighedsindsats, er outdoor-mærket Patagonia. Selvom det er en profitorienteret virksomhed, er den engageret i miljøbeskyttelse gennem f.eks. sin Earth Tax, hvor den allerede siden 1985 har givet 1 % af sine indtægter til økologiske projekter; sin nyoprettede Home Planet Fund, der skal fungere som Patagonias “aktivistiske arm”; sin koncentration om brugen af genbrugsfibre og økologisk bomuld som en af de første i sin branche siden midten af halvfemserne – i dag genbruges 85 % af Patagonias syntetiske fibre, og dermed siger virksomheden, at der ikke vil blive brugt ny fossil olie i deres produkter frem til 2025. For at forlænge deres produkters livscyklus har Patagonia etableret den største reparationsservice i Nordamerika og åbnet endnu en i Amsterdam. Med samme begrundelse engagerer brandet sig i genkøb og salg af sine produkter på en secondhand-platform.

Mens andre virksomheder lover klimaneutralitet gennem CO2-kompensation ved hjælp af genplantningsprojekter, sigter Patagonia mod at reducere udledningen inden for sin egen forretningsdrift. I den forbindelse sætter Patagonia fokus på deres materialeproduktion, som står for mere end 87 % af deres udledning af drivhusgasser (GHG).

Et andet afgørende aspekt af vejen mod mere bæredygtighed er gennemsigtighed. Patagonia har en gennemsigtig og ærlig tilgang: Virksomheden havde tidligere planlagt at nå klimaneutralitet i 2025, men måtte udskyde dette mål til 2040. Selvom dette kan betragtes som et skridt tilbage, kan deres handlinger understøttes af en reel indsats som nævnt ovenfor samt gennemsigtige reaktioner ved at indrømme, at de med deres først fastsatte mål havde sigtet for højt i begyndelsen.

Når man har læst dette, kan man undre sig over, hvordan denne virksomhed klarer sig økonomisk. Virksomheden har en omsætning på 1,5 milliarder amerikanske dollars og beskæftiger omkring 3.300 mennesker. Mens andre outdoor-virksomheder snubler eller vokser meget langsommere, ser Patagonia ud til at være immun over for økonomiske kriser. Patagonia er et miljøbevidst mærke inden for overtøj, ikke kun på grund af brugen af genbrugsmaterialer, men også på grund af de forskellige programmer, de har implementeret for at mindske deres miljøpåvirkning.

Som forretningsenhed gør Patagonia derfor en reel indsats og kombinerer sit engagement med kerneforretningen i stedet for at købe sig fri gennem f.eks. skovrejsningsprojekter. Markedet giver dem ret: Patagonia er et af de stærkeste outdoor-mærker i dag og har allerede været det i nogen tid. Det er en anderledes, ansvarlig måde at sætte et eksempel på, hvordan virksomheder kan blive bevidste om deres ansvar i et kapitalistisk system.

Efter at have sat scenen med en vellykket bæredygtighedshistorie, lad os gå videre til trykkeribranchen og en vigtig bæredygtighedsramme, Agenda 2030 og dens mål for bæredygtig udvikling.

Målene for bæredygtig udvikling – et kompas for bæredygtig handling i trykkeribranchen?

En måde at indrette sine aktiviteter på, så de bliver mere bæredygtige, er at overveje målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne). I 2015 vedtog det internationale samfund Agenda 2030 og dens mål for bæredygtig udvikling (SDG’er) – som er en plan for mennesker, planet og velstand inden 2030 samt et symbol på de mål, som mennesker over hele verden har sat sig for en bedre fremtid. Generelt kan de 17 mål beskrives som en indtrængende opfordring til handling fra alle lande – udviklede og udviklingslande – i et globalt partnerskab. De anerkender, at udryddelse af fattigdom og andre afsavn skal gå hånd i hånd med strategier, der forbedrer sundhed og uddannelse, mindsker ulighed og stimulerer økonomisk vækst – alt sammen mens vi bekæmper klimaforandringer og arbejder for at bevare vores have og skove. Princippet bag denne dagsorden med indbyrdes forbundne mål er baseret på den forståelse, at reel bæredygtighed kun kan realiseres, når økonomiske, sociale og miljømæssige bekymringer behandles som lige vigtige, og når alle større aktører, nemlig regeringer, civilsamfundet, erhvervslivet og offentligheden, er repræsenteret i den proces.

Når det er sagt, så lad os zoome ind på, hvordan SDG’erne kan forbindes med trykkerivirksomheden. For at gøre det vil denne blog koncentrere sig om SDG 12 om ansvarligt forbrug og produktion og dets delmål, da dette SDG er et af, hvis ikke det mest afgørende SDG for erhvervslivet. Det er anerkendt, at grundlæggende ændringer i den måde, samfund producerer og forbruger på, er centrale for at opnå global bæredygtig udvikling.

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion

Spørgsmålet om ansvarligt forbrug og produktion har fået større og større betydning i vores hverdag. I dagens globaliserede verden køber folk forskellige forbrugsgoder, som helt eller delvist er produceret i forskellige lande i verden. Sammen med betydningen af økonomisk fremgang og velstand opfylder forbruget af forskellige forbrugsgoder menneskers behov for mad, bolig, mobilitet og underholdning og giver os mulighed for at føre en individualiseret livsstil. Forbrug og produktion har således gjort det muligt for samfund og økonomier at blomstre. Men vores nuværende forbrugs- og produktionsmønstre medfører et enormt forbrug af energi og naturressourcer og har faktiske langtidseffekter på mennesker og miljø. Derfor bør ressourceeffektivitet og bæredygtighed være den normative praksis for den økonomiske produktionsside såvel som for forbrugernes livsstil. For at gøre vores produktions- og forbrugsmønstre mere ansvarlige skal livscyklustankegangen følges. Produkter skal betragtes fra “vugge til grav”, hvor ansvaret for hver fase af produktets livscyklus, såsom ressourceudvinding, produktion, distribution, brug, bortskaffelse af affald og genbrug, skal overvejes (bedre).

SDG 12 består af yderligere 11 delmål og 13 indikatorer, som for det meste er udviklet til den nationale regeringskontekst, men som også kan anvendes i forretningspraksis. Tabellen nedenfor viser delmål og indikatorer, der også kan anvendes i forbindelse med trykkeribranchen.

Tabel 1: Verdensmål 12: Udvalgte delmål og indikatorer

Kilde: SDG Tracker (https://sdg-tracker.org/sustainable-consumption-production)

Et af delmålene passer særligt godt til trykkeribranchen, og lad os derfor zoome ind på delmål 12.4 om ansvarlig håndtering af kemikalier og affald. På denne baggrund skal det siges, at nogle traditionelle trykmetoder bruger skrappe kemikalier, såsom blegemiddel og formaldehyd, som kan være skadelige for miljøet og dem, der arbejder med dem. I betragtning af de globale vandudfordringer, først og fremmest vandknaphed og forurening, kan trykkeribranchen anses for at have en potentielt betydelig indvirkning på den samlede globale vandtilgængelighed og -kvalitet. Især traditionelle trykmetoder har et enormt vandforbrug samt en høj spildevandsudledning i trykprocessen. Kemikalier i spildevandet kan påvirke det lokale økosystem eller de mennesker, der bruger vandet til at fiske, vaske eller endda drikke. I denne sammenhæng er det også værd at nævne, at tekstil- og beklædningsindustrien er ansvarlig for omkring 20 procent af det globale industrielle vandforbrug, og det er også her, trykkeribranchen er forbundet med.

I den forbindelse kan forbindelsen til yderligere SDG’er kort nævnes, nemlig til SDG 6 om vand og sanitet og til dels til SDG 14 om livet under vand. Denne forbindelse kan især understreges, da nogle traditionelle tekstiltrykmetoder ofte involverer brug af kemikalier, der kan være skadelige for vandkvaliteten og livet i havet, når de kommer ud i vandforsyningen. En mere detaljeret oversigt over delmål og indikatorer for disse to mål kan findes her og her. Fordi disse skrappe kemikalier kan nå floder eller andre vandkilder, hvis de ikke bortskaffes korrekt, kan de endda skade planter og dyr og potentielt komme ind i fødekæden samt skade operatøren, hvis de ikke håndteres med omhu. Når det er sagt, kan disse påvirkninger også relateres til verdensmål 3 om sundhed og trivsel.

Sammenlignet med sådanne potentielle påvirkninger af miljøet fra trykkerivirksomheden er digitalt tekstiltryk en mere bæredygtig trykmetode. I modsætning til traditionelle trykmetoder kræver digitalt tekstiltryk ikke store mængder vand til f.eks. at rengøre skærme og andet udstyr. Derudover bruger digitalt tekstiltryk vandbaseret blæk, der er fri for skadelige kemikalier, hvilket gør det til en mere sikker og miljøvenlig løsning. Når man sætter fokus på kemikalier og affald som i delmål 12.4, er digitalt tekstiltryk således en mere bæredygtig løsning sammenlignet med traditionelle trykmetoder. Ved at anvende mere bæredygtige trykmetoder kan trykkeribranchen bidrage til SDG 12 og hjælpe med at reducere tekstilindustriens miljøpåvirkning.

Det er vigtigt at anerkende et andet synspunkt på SDG’erne og deres forbindelse til den private sektor generelt. Rammerne for SDG’erne er blevet overvejet grundigt af verdenssamfundet og står for aktuelle og vigtige spørgsmål. Med andre ord er de 17 mål udvalgt af fornuften. Det bringer os frem til et faktum, som nogle gange overses: Ud over virksomhedernes indvirkning på miljøet kan miljøet også påvirke virksomhederne. Det er den såkaldte indefra-ud- og udefra-ind-relation. Med de fortsatte klimaforandringer forventes miljøpåvirkningerne at blive mere omfattende, og virksomhederne bliver nødt til at tilpasse sig og blive modstandsdygtige over for miljørisici.

Lad os i den forbindelse udforske emnet vand lidt nærmere. Man kan spørge: Hvad har erhvervslivet at gøre med sit eget forhold til vand, f.eks. vandforbrug og forurening? Svaret er, at der er vandrelaterede risici, som kan påvirke erhvervslivet – f.eks. vandknaphed og en mulig grænse for vandforbrug samt den øgede sandsynlighed for oversvømmelser på grund af klimaforandringer. Det er klart, at disse risici kan anses for at have stor indflydelse på den industrielle produktion – blandt andet. Formålet med dette eksempel er at vise, at miljøbeskyttelse og økonomiske interesser ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. Snarere understøtter en miljøbevidst adfærd de miljømæssige sammenhænge, hvor ens egen fortsatte eksistens vil blive sikret. En måde at finde et kompas for en sådan handling er Agenda 2030 og dens SDG’er. Derfor er SDG’erne ikke kun en opfordring til handling, men repræsenterer også instrumenter til handling i retning af mere bæredygtighed, som erhvervslivet selv vil drage fordel af, når alt kommer til alt.