Nessan Cleary fortæller om de forskellige valg af trykfarver til serigrafi. Nessan fortæller om de bedste og mest velegnede farver til serigrafi på tøj, og hvilke faktorer der kan påvirke dette valg, bl.a. om materialerne er mørk eller lys bomuld.

Der er stor variation i serigrafi, hvilket til dels skyldes det store antal blækproducenter, der leverer til serigrafi. Ikke alle farver er ens, og friheden til at vælge den farve, der fungerer bedst til en given anvendelse, eller som man er mest tryg ved, giver serigrafi en klar fordel i forhold til de digitale muligheder. Serigrafi bruges i vid udstrækning i mange industrielle processer, men i denne historie vil vi kun se på beklædningstryk, da der ikke er plads til at dække alle de forskellige måder, serigrafi bruges på.

Der findes tre hovedklasser af trykfarver til serigrafi på tøj. Valget mellem dem afhænger i høj grad af de substrater, du trykker på, men der er også nogle forskelle i deres håndteringsegenskaber og selvfølgelig i pris.

Den måske mest udbredte type er plastisolblæk. Blækket indeholder både PVC-harpiks og blødgører. Når blækket opvarmes, absorberer harpiksen blødgøreren og omdanner det fra et flydende blæk til et fast tryk. Dette blæk fungerer med forskellige underlag, herunder bomuld og blandinger, selvom du måske har brug for specifikke formuleringer til nogle materialer, især polyester og nylon. Det er ret tyktflydende og har en lang opholdstid, hvilket gør det nemt at arbejde med. Den hærder til en tyk, hård finish, som bør give god holdbarhed til det trykte tøj. De fleste plastisolfarver leveres som RFU – klar til brug – så farven kan bruges direkte fra potten, og ubrugt farve kan returneres til potten for at reducere spild.

Ulempen er, at det kan have en ret plastikagtig eller gummiagtig fornemmelse, som kan gøre det sværere for huden at ånde, så t-shirts føles mere svedige. Dette vil variere fra blækproducent til blækproducent afhængigt af formuleringen. Nogle formuleringer er designet til at have mere stræk specifikt til sportstøj. Mange printere tilføjer en blød base for at reducere tykkelsen af blækket, så det føles bedre i hånden.

Billedtekst: Serigrafi er stadig en god løsning til at trykke tøj som dette. ©Nessan Cleary

Det grafiske design kan også spille en stor rolle. Et stort billede som f.eks. et fotografi vil altid føles tungt, når det er trykt med plastisolblæk. Men et mere enkelt design med færre grafiske elementer eller blot et lille logo vil måske ikke give tøjet en særlig god fornemmelse. Hvis man begrænser antallet af farver og bruger et højt maskeantal, kan det også føre til relativt bløde tryk på trods af plastisolfarven.

Tidligere indeholdt blødgøreren ftalat, men det er blevet udfaset efter en amerikansk lov i 2008, og mange trykfarver bruger nu akrylpolymerer i stedet for PVC, primært på grund af pres fra brands. Du skal dog stadig bruge opløsningsmidler til oprydningen, hvilket ikke er særlig miljøvenligt.

Vandbaserede muligheder

Det vigtigste alternativ til plastisol er vandbaseret blæk, som bliver mere og mere populært, fordi det anses for at være mere miljøvenligt, selvom vandbaseret blæk har en tendens til at være dyrere. Dette blæk er ikke så tykt som plastisolblækket og har en tendens til at trænge ind i stoffet i stedet for at ligge ovenpå, hvilket giver trykkene en blødere og mere naturlig fornemmelse. Blækket fungerer dog bedst, når det trykkes på hvidt tøj, og kan se kedeligt ud på mørkere stoffer. Du kan forbedre dette ved at trykke et hvidt lag først, men resultatet er ikke så levende som de andre blæktyper.

Vandbaserede trykfarver kan være mere udfordrende at arbejde med, primært på grund af faren for, at de tørrer ud og tilstopper skærmene, så man skal være omhyggelig med at holde skærmen fugtig. Man kan tilsætte befugtningssprays og retarderende kemikalier for at forbedre opholdstiden på skærmene, men det kan øge tørretiden. Nogle serigrafimaskiner kan sprøjte vandtåge omkring printhovederne for at forhindre, at farverne tørrer og tilstopper udstyret.

Det er værd at bemærke, at vandbaserede farver generelt har en meget kortere holdbarhed end deres plastisol-modstykker. Vandbaseret blæk kræver mere tørretid og har derfor højere energiomkostninger. De fleste vandbaserede farver leveres færdigblandet og klar til brug. Denne blæk fungerer generelt bedst med bomuld eller blandinger med et meget højt bomuldsindhold.

Mange blækproducenter tilbyder nu High Solid Acrylic eller HSA-blæk, som stadig er vandbaseret, men som indeholder et fortykkende bindemiddel, der fungerer lidt som plastisolblæk. Det forhindrer blækket i at tørre ud for hurtigt, så der er mindre risiko for, at det tørrer ud på skærmen. Det gør det også muligt for blækket at strække sig, når der trykkes andre farver ovenpå, hvilket gør det lettere at skabe komplekse halvtoner. Blækket kan også bruges til tøj af lycra eller spandex.

Den tredje mulighed er udskrivningsblæk, som primært er designet til at trykke på mørkere stoffer. Dette blæk, som også er vandbaseret, skal blandes med en aktivator, som forårsager en kemisk reaktion på stoffet for at trække det farvestof ud, som allerede er på stoffet, hvor blækket er påført. I nogle tilfælde kan udledningsmidlet afgive formaldehydgas. Resultaterne kan være lidt uensartede, afhængigt af det farvestof, der oprindeligt blev brugt til at gøre stoffet mørkere.

Fordelen er, at der ikke er behov for at trykke et hvidt lag, da udladningsblækket fylder den tomme plet, hvilket hjælper farverne med at skille sig ud fra det mørkere stof. Discharge-blæk fungerer kun godt sammen med naturlige fibre som bomuld. Det er ikke det nemmeste blæk at arbejde med, fordi man skal blande blækket og aktivatorpastaen i den rigtige kombination og kontrollere temperaturen, samtidig med at man sørger for masser af ventilation. Når det er sagt, kan det give de bedste resultater af alle de forskellige typer blæk, især til mørkere materialer, med den mest naturlige håndfølelse.

Derudover findes der også en række blæk med specialeffekter, herunder metalfarver, glimmer og selvlysende farver. De kan alle bruges til at give tøjet ekstra værdi.

Konklusionen er, at det er vigtigt at vælge den rigtige blæk til det underlag, du printer på. Hvis du printer på mørke blandede materialer, er en plastisolbaseret blæk den bedste løsning. Men til lyse bomuldsmaterialer vil vandbaseret blæk give en meget mere naturlig fornemmelse og være mere miljøvenlig. I sidste ende handler det selvfølgelig om at skabe den effekt, der er nødvendig for, at du kan tage den pris, du ønsker, for det tøj, du trykker på.

For at finde det nyeste indhold, der dækker en bred vifte af sektorer, herunder serigrafi, trykfarver og beklædningstryk, skal du tilmelde dig FESPA’s gratis månedlige nyhedsbrev FESPA World, der findes på engelsk, spansk og tysk.