Serigrafi er fortsat konkurrencedygtig for tekstiler ved at omfavne brugertilpasning og stærke farver sammen med digital vækst. De vigtigste tendenser omfatter hybride inkjet-løsninger til små oplag/personalisering, øget automatisering med AI for effektivitet og et stærkt fokus på bæredygtighed gennem energieffektive presser, miljøvenlige trykfarver og forbedret affaldshåndtering. Strømlining af arbejdsgange er afgørende for den fremtidige konkurrenceevne.
Når det drejer sig om at sætte grafik på tekstiler, er serigrafi stadig en af de bedste muligheder på trods af alle de mange digitale løsninger, der er til rådighed. Det er rimeligt omkostningseffektivt, især ved større oplag, og tilbyder en række effekter sammen med en god håndfølelse og fremragende vaskeægthed. Det er dog under pres fra væksten inden for digitalt tekstiltryk, især direkte til tøj og direkte til film. Men der er en række tendenser, som serigraferne kan udnytte for at forblive konkurrencedygtige.
Der er visse tegn på en tendens til større tilpasning og personalisering, som i høj grad er drevet af den stigende brug af digitaltryk. Personliggørelse af tøj – hvor hver enkelt vare er unik – er stadig en relativt lille del af det samlede tøjmarked og er i høj grad baseret på særlige begivenheder, som f.eks. en messe eller en polterabend, hvor oplagene sandsynligvis er meget korte. Tilpasning er på den anden side også i vækst, hvor det samme design justeres for at skabe specifikke ordrer med deres egen SKU. Det kan være noget så simpelt som at ændre farveskemaet. Et Union Jack-mønster kan f.eks. trykkes med røde, hvide og blå skærme. Eller det kan gengives i sort/hvid eller endda i klare neonfarver, alt sammen med det samme design og prepress på tværs af de enkelte oplag. Dette hjælpes på vej af en tendens til begrænsede oplag af variationer omkring et enkelt design, som hver især kan tiltrække højere priser.
Det falder også sammen med en tendens til dristige, lyse farver, når folk vælger tøj, der hjælper dem med at skille sig ud. Serigrafifarver er ideelle til dette og kan matches med farver med specialeffekter som f.eks. selvlysende og strukturerede effekter.
Indtil videre har den største effekt af digitaltryk været at øge efterspørgslen efter hurtig levering af opgaver, idet kunderne vil have deres varer, næsten lige så snart de har bestilt dem. Dette modsvares af, at detailhandlerne ønsker at have færre varer på lager og at få nye ordrer leveret næsten fra dag til dag. Det betyder flere faktiske ordrer, men med hver ordre i kortere oplag. Det tvinger til gengæld serigraferne til at blive mere effektive, til at fremskynde deres produktion for at opnå hurtigere levering og til at slå opgaver sammen, hvor det er muligt, for at opnå stordriftsfordele.
Som en del af dette er en af de tydeligste tendenser inden for serigrafi at gå i retning af mere hybride løsninger, der omfatter inkjet-enheder integreret i karrusellen. Det kan give brugerne mulighed for at udnytte det bedste fra begge teknologier på en enkelt presselinje uden at skulle investere i ekstra maskiner. Den mest almindelige tilgang er at integrere en firefarvet inkjet-enhed i et ovalt design. I sig selv kan denne enhed producere personlige designs on-demand, men den vil kun være omkostningseffektiv til relativt små oplag. Hybriddesignene kommer virkelig til deres ret, når den digitale enhed bruges til at finjustere et design i et længere oplag, f.eks. ved at tilføje et navn for at personliggøre en t-shirt eller tilføje fine linjer og små detaljer til designet. Resten af grafikken kan serigrafisk trykkes, hvilket giver mulighed for dristige, farverige designs, samtidig med at man udnytter de lavere omkostninger ved større oplag.
Vi vil uundgåeligt se mere brug af automatisering, selv i en relativt manuel proces som serigrafi. Det skyldes en række faktorer, herunder de stigende omkostninger til arbejdskraft, især i mere udviklede lande, men som også påvirker vækstøkonomierne. Denne omkostning omfatter også regningen for uddannelse af personale. Dertil kommer, at mange udbydere af tryksager melder om vanskeligheder med at finde og fastholde nye medarbejdere, og mange yngre mennesker er tilsyneladende bekymrede for, at trykkeriet ikke kan tilbyde dem en langsigtet karriere. Automatisering ses ofte som en vej uden om disse problemer.
Men den virkelige fordel ved automatisering er, at den eliminerer menneskelige fejl og giver resultater, der let kan gentages ved fremtidige opgaver. I dag omfatter automatisering naturligvis også kunstig intelligens, som især er nyttig ved farvetilpasning og blanding af trykfarver til bestemte substrater. AI kan også være en stor hjælp til at forudsige vedligeholdelsesproblemer, hvilket giver mulighed for mere proaktiv vedligeholdelse og færre nedbrud og udkald til service. Denne tendens kan også ses i en større vægt på både pre-press og workflow for at få flere jobs igennem til pressen.
Bæredygtighed
Der er helt klart et større fokus på bæredygtighed i alle aspekter af trykkeriet, og det gælder også serigrafi. Der er en række forskellige aspekter, herunder en ny generation af presser, der bruger mindre energi. Nogle producenter har også introduceret rene elektriske serigrafimaskiner, der fjerner behovet for at opretholde et lufttrykssystem for at skære ned på energiforbruget. Både Anatol og Roq demonstrerede sådanne maskiner på den sidste Fespa Global-begivenhed i Berlin i år.
Der er også efterspørgsel efter mere miljøvenlige vandbaserede trykfarver, som skal være fri for skadelige kemikalier. De giver også en blødere fornemmelse end de mere almindelige plastisolfarver, hvilket er noget, som forbrugerne forventer efter at have oplevet DtG-print. Disse trykfarver skulle også være lettere at vaske op, så der er mindre behov for skadelige kemikalier i rengøringsmidlerne.
Vi kan også forvente at se mere interesse for at bruge materialer, der er lettere at genbruge, til produktion af skærme og rammer. Printere bør også være opmærksomme på at reducere deres vandforbrug, hvilket sammen med en reduktion af energiforbruget kan bidrage til at sænke CO2-fodaftrykket og også giver god økonomisk mening.
Men den vigtigste faktor, der påvirker bæredygtigheden, er utvivlsomt de anvendte substrater. Her er der et mere blandet billede, idet de fleste antager, at alle tekstiler er lette at genbruge. I virkeligheden er der mange faktorer, der skal tages i betragtning, herunder CO2-aftrykket i materialeproduktionen, genanvendeligheden eller den biologiske nedbrydelighed, materialets funktionalitet og omkostningerne, så der er ingen nemme svar.
Konklusionen er, at tilpasning af digitale teknologier, hvor det er relevant, og udnyttelse af styrkerne ved serigrafi og det varierede udvalg af trykfarver, der er til rådighed, vil hjælpe udbydere af tryktjenester med at forblive konkurrencedygtige. Men den vigtigste tendens bør være at forbedre ordreindgangen og workflowet for at presse mere effektivitet ud af kortere oplag.