Serigrafi kaldes ofte “den fjerde trykproces” og har en rig historie og en lovende fremtid. Sonja Angerer dykker ned i dens lange historie i Europa, adskiller myte fra virkelighed og udforsker dens markedspotentiale.

De første dage med serigrafi

Starten på serigrafi menes at have fundet sted i Asien. Det skyldes, at stencils ofte blev brugt der til at fremstille enkle trykmønstre, især på tekstiler. Fra det 18. århundrede og fremefter mener man, at der blev brugt stofskabeloner i Japan.

Men det er en ret forenklet fremstilling, som den schweiziske forfatter Guido Lengwiler forklarer i sin grundlæggende bog “The History of Screen Printing”, som blev udgivet i 2013. Den er i øjeblikket udsolgt, men kan fås som e-bog på tysk. De fakta, som Lengwiler har undersøgt grundigt til sin bog, er også blevet indarbejdet i denne artikel.

Ifølge Lengwiler har åbne og perforerede stencils været brugt af mange kulturer til at dekorere en lang række genstande. Fra middelalderen og frem blev stenciler også brugt i Europa som et alternativ til håndkolorering af lange serier af simple træsnit. Den franske Pochoir-teknik anses også ofte for at være en forgænger for serigrafi. Processen, som primært blev brugt af kunstnere, blev dog ikke helt erstattet af serigrafi. I 1947 blev kunstnerbogen “Jazz” af Henry Matisse udgivet i stenciltryk.

BILLEDTEKST: Fra venstre: Selectasine-tryk fra Berlin, 1930’erne, og udstillingsplakat Werner Arndt, 1953 (manuelt serigrafi). Fotos: Arkiv Lengwiler, CC BY-SA 3.0, Werner Arndt, komposition: S. Angerer

Serigrafi i det 19. århundrede

Med indførelsen af manufakturer og de første industrianlæg fra omkring midten af det 18. århundrede opstod der mange nye opgaver for kontorerne. Derfor skabte man i 1878 “Typograph” og omkring 1880 “Cyclostyle” fotokopimaskiner baseret på stenciltryk. De var beregnet til duplikering af dokumenter og betragtes som forløberne for moderne serigrafi. Frem til omkring 1900 blev der udstedt utallige andre patenter, især i USA, på til tider meget komplicerede systemer til sømløs skabelonfremstilling. Tråde og trådnet blev ofte brugt til dette formål. De var ret alsidige og blev brugt til bogstaver på jernbanevogne såvel som glasdekorationer og alt derimellem.

Men de første grundlæggende patenter, der markerede overgangen fra mærkning til trykteknologi, tilskrives Antoine Vericel og Hiram Deeks. Begge var førstegenerationsindvandrere fra Europa, som arbejdede på den amerikanske østkyst.

BILLEDTEKST: Produktion af filtvimpler til souvenirs i serigrafi (1943). Foto: Tom Parker, offentligt domæne

Serigrafi i det 20. århundredes historie

I 1902 patenterede Vericel en forgænger til serigrafiske karruseller, som primært var beregnet til tryk på hjemmetekstiler. Deeks arbejdede allerede med silkegaze til sin “Stencil Duplicator”, som blev patenteret i New Jersey i 1903. Denne teknologi var også primært beregnet til tekstiltryk. Samme år fik Deeks også beskyttet sin teknologi i Frankrig og Storbritannien.

Disse eller lignende processer blev brugt i USA indtil omkring 1915, primært til at trykke filtvimpler og andre souvenirs. Ofte synes disse serigrafiske pionerer at have opfattet deres teknologier som velbevarede forretningshemmeligheder, så der kendes kun få detaljer. Det er dog ret sikkert blandt eksperter, at grafisk serigrafi hovedsageligt blev udviklet i Californien.

Velvetone i San Francisco, der blev grundlagt omkring 1908, betragtes derfor som den første amerikanske serigrafivirksomhed. I 1915 og 1916 fulgte Selectasine i San Francisco og Vitachrome i Los Angelos. På det tidspunkt blev de første grafiske værker allerede skabt og reproduceret ved hjælp af serigrafi. Fagblade som “Sign of The Times” rapporterede første gang om serigrafi allerede i 1916, så viden om teknologien spredte sig hurtigt i den blomstrende reklamebranche på vestkysten. “Sign of The Times”-skribenten William Hugh Gordon, som oprindeligt var fra Canada, synes også at have været den første til at bruge en grundlæggende fotokemisk proces til at skabe sine skærme.

På den nationale reklameudstilling i St. Louis i 1917 blev der vist en særlig udstilling med omkring 200 genstande, der var fremstillet ved hjælp af serigrafi. Omkring slutningen af Første Verdenskrig begyndte virksomheder i Australien, Canada og lejlighedsvis også i Europa at producere serigrafi som licenstagere af den amerikanske teknologi.

BILLEDE: Serigrafisk trykkeri i Finland, 1948. Foto: Det finske museum for fotografi / Fotograf ukendt

Forbrugsstoffer som teknologisk drivkraft

I perioden mellem de to verdenskrige udviklede serigrafisk håndværk og maskiner sig betydeligt, især i USA. For eksempel blev trærammer erstattet af metalrammer, især ved tekstiltryk med vandbaserede farver. Cheesecloth, det første, ret grove serigrafisk stof, måtte vige for den fineste schweiziske silkegaze. Indtil efter 2. verdenskrig blev silkegaze brugt i vid udstrækning til serigrafi. Derefter blev det gradvist erstattet af organdy og stoffer af nylon og polyester, da disse er mere robuste og formstabile.

Serigrafi var en så attraktiv markedsniche for producenterne af silkegaze, at de var med til at finansiere et Selectasine-licenskontor i Berlin i 1928. Selectasine Berlin solgte dog ikke kun licenser, men var også selv producent af grafisk serigrafi med cylindertrykpresser, som de havde lånt fra Selectasines kontor i London. Omkring 1934 kom Selectasine Berlin i økonomiske vanskeligheder og måtte lukke.

Selv om serigrafi endnu ikke var udbredt i Europa, havde virksomheden Hermann Pröll produceret oliebaserede trykfarver til skiltetryk siden omkring 1926. Den dag i dag betragtes Pröll GmbH i Weißenburg som verdens førende inden for udvikling af specielle serigrafifarver. Marabu, en malingsproducent gennem mere end 150 år, i dag i Tamm (nær Stuttgart), lancerede først sin første serie af serigrafifarver, Marapid A, i 1952.

BILLEDTEKST: Et medlem af 1. topografiske opmålingsenhed trykker kort over provinsen Phuoc Tuy (1968) Foto: Copyright udløbet – Public Domain

Serigrafi under krigen

Den store depression i 1930’erne viste sig i første omgang at være ret positiv for grafisk serigrafi i USA. Mange mennesker, som ikke længere havde råd til original kunst, besluttede sig for at bruge billigere serigrafiske kunstreproduktioner i stedet.

Men da USA gik ind i Anden Verdenskrig i 1941, blev reklamebranchen hårdt ramt. Vigtige råmaterialer blev straks rationeret, og faglært personale blev indkaldt. I krigsøkonomien opstod der dog hurtigt mange nye anvendelsesmuligheder for den alsidige serigrafiproces. Det var alt fra bogstaver til køretøjer, skibe og fly til kort og camouflagemønstre til uniformer. Selv simple elektroniske kredsløb blev allerede fra 1943 fremstillet i USA ved hjælp af serigrafi.

Desuden blev der lavet mange serigrafiske plakater til militære og civile formål i USA og Storbritannien. Det er sandsynligvis grundene til, at man på det europæiske kontinent i vid udstrækning antager, at serigrafi først kom med de amerikanske soldater.

BILLEDE: Moderne serigrafisk linje med flere farveværker. Foto: S. Angerer

Serigrafi efter Anden Verdenskrig

I Vesteuropa vandt serigrafi frem i de første år efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Især i 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne blev der grundlagt mange serigrafiske trykkerier, som ikke kun fokuserede på grafisk kunst, men også på at betjene den voksende tekstilindustri.

Derudover etablerede industrielt serigrafi sig som en del af produktionen af forbrugs- og investeringsgoder, f.eks. inden for bil- og maskinteknik. Senere viste serigrafi sig også at være ideelt til tryk på reklameartikler, da reklamegaver blev mere og mere vigtige i reklamemixet, især fra 1990’erne og fremefter.

En hel del etablerede trykkerier blev oprindeligt grundlagt som serigrafiske virksomheder for en eller to generationer siden. Derudover opstod der nye producenter af serigrafimaskiner som Alraun, RokuPrint eller Thieme i Tyskland indtil 1990’erne.

BILLEDE: Skiltning lavet med serigrafisk tryk. Foto: S. Angerer

Konklusion: Serigrafi er stadig en populær trykteknik

Fra midten af halvfemserne mistede serigrafi en stor del af sin volumen, da digitalt bredformatfoto og senere digitaltryk tog over. Disse teknologier var bedre egnet til mange populære anvendelser, mere fleksible og omkostningseffektive. Indtil 2010’erne blev mange serigrafimaskiner i den grafiske branche derfor erstattet af hurtige, industrielle digitaltrykmaskiner.

Selv serigrafi (serigrafisk kunsttryk og kunstreproduktion) fik stor konkurrence fra inkjet Fine Art Printing. I dag ser det ud til, at efterspørgslen efter serigrafi har stabiliseret sig. Det gælder især for industrielt serigrafi. I mange tilfælde er det stadig meget svært at bruge specielle pastaer eller belægninger til inkjetprint.

Men serigrafi har også været i stand til at forsvare en niche i den grafiske industri, f.eks. inden for efterbehandling med specielle belægninger. Roterende serigrafi er også stadig meget efterspurgt til store oplag af tekstiltryk.

I de senere år har hybridkombinationer af serigrafi og digitaltryk ført til tiltalende resultater, f.eks. i forbindelse med fremstilling af emballage. Så det ser ud til, at serigrafihistorien vil fortsætte med at udfolde sig langt ind i det 21. århundrede…

Oplev de nyeste innovationer inden for serigrafi på FESPA Global Print Expo 2025Europas førende print- og skilteudstilling, der finder sted fra 6. til 9. maj i Messe Berlin, Tyskland. Den vil fremvise de mest innovative produkter, visionære koncepter og den seneste udvikling inden for fremtidens print. Tilmeld dig for at besøge her og brug kampagnekoden FESJ505 og betal kun 50 euro for din indgangsbillet.