Hvorfor er det sådan, at hvis man lægger rødt, grønt og blåt lys sammen, får man hvidt lys, men hvis man blander rødt, grønt og blåt blæk eller maling, får man sort (eller mørkebrun)?

Svaret er afgørende for forståelsen af trykfarver til farvetryk.

Forskellen skyldes den måde, lyset når vores øjne på. Hvis det kommer fra noget, der skinner med sit eget lys, som f.eks. solen, pærer eller LED-skilte, kaldes det additiv farve. Det er det lys, der rammer vores øjne direkte, som når vi ser på solen (gør det ikke) eller en pære (normalt mere sikkert).

Andre kilder til additiv farve er CRT-fjernsyn og -skærme, LED-baserede belysningssystemer og skiltning, men ikke LCD/TFT-skærme og -fjernsyn, som er subtraktive farver, fordi de bruger farvede filtre.

Subtraktiv farve er den måde, trykfarver fungerer på. Det er det samme princip som ethvert objekt i naturen, der ikke skinner ved sit eget lys, f.eks. blade, sand, cocker spaniels og tomater. Lyset reflekteres fra disse genstande, og nogle farvebølgelængder absorberes undervejs.

Forvirrende? Ja, det er det. Lad os se på hvorfor. Selvom subtraktiv farve er den måde, print fungerer på, så lad os starte med additiv, da det er nemmere at forstå på den måde.

Som vi så i første del, opfatter menneskets øjne farver som effekten af forskellige bølgelængder af synligt lys. Det er nemmest at definere dem som rød, grøn og blå, og de kaldes også primærfarverne i det additive system. Digitale kameraer, film og scannere er generelt indstillet til at registrere farver som blandinger af rød, grøn og blå.

Hvis man blander alle tre bølgelængder lige meget, får man hele det synlige lys, som vi opfatter som hvidt. Hvis man skruer ned for lysstyrken af disse lige store blandinger, får man gradvist mørkere nuancer af neutral grå, og intet lys overhovedet bliver sort.

Der er i øvrigt en grund til, at solen ser gul ud, hvis man kigger direkte på den (pas på), men den oplyser stadig alt med hvidt lys. Det har ikke noget med print at gøre, men for underholdningens skyld kan du slå Rayleigh Scattering op på Wikipedia.

Forskellige blandinger af lysbølgelængder er der, hvor den additive del kommer ind i billedet. For eksempel kombineres lige store mængder af rent rødt lys og rent blåt lys (additivt) til en blandet farve, som dine øjne opfatter som den rød-lilla farve, vi kalder magenta. Magenta vil også se lysere ud end de separate blå og røde komponenter, fordi du fordobler mængden af lys.

Hvis der er forholdsmæssigt mindre blåt lys end rødt, får du rødere toner, som også er mørkere (fordi der er mindre samlet lys). Tilsæt mere blåt end rødt, og du får lilla/violette toner, der er lysere. Tilsæt lidt grønt til den røde + blå blanding, og du får mindre mættede, mere pastelagtige lysere toner.

De blandinger af farvet lys, der er særligt vigtige for tryk, er resultaterne af blå + grøn (cyan), rød + grøn (gul) og blå plus rød (magenta). Rød, grøn og blå forkortes normalt RGB, mens cyan, magenta og gul er CMY.

Cyan, magenta og gul er komplementærfarverne til henholdsvis rød, grøn og blå, hvilket betyder, at de vises modsat dem på et farvehjul. Ren cyan reflekterer heller ikke rød, ren magenta reflekterer ikke grøn, og ren gul reflekterer ikke blå. Vi vender tilbage til cyan, gul og magenta, når vi ser på procesfarveblækpatroner til fuldfarvetryk.

Alle, der har blandet røde, grønne og blå plakatfarver i skolen, ved, at man ikke får flotte, klare farver på den måde. Man får en mudret mørkebrun farve. Det skyldes, at maling, ligesom tryksværte, ikke genererer lys og laver additive farver, men i stedet selektivt reflekterer og absorberer bølgelængder. Det kaldes subtraktiv farve.

Lad os sige, at du har et rødt blæk. Det skinner ikke med rødt lys, det reflekterer det. Når du lyser med hvidt lys (fra solen på en pære) på rødt blæk, sker der det, at de blå og grønne bølgelængder absorberes af blækket, men de røde bølgelængder reflekteres.

Blåt blæk reflekterer blå bølgelængder og absorberer rødt og grønt. Grønt blæk reflekterer grønne bølgelængder og absorberer rødt og blåt. Andre farvede blæk kan absorbere to eller flere farver, f.eks. reflekterer orange mest rødt, men også noget grønt lys.

Det er her, den mudrede brune farve begynder at dukke op. Hvis du blander rød, blå og grøn blæk eller maling (eller deres modsætninger, de velkendte cyan, magenta og gul for den sags skyld), absorberes alle farver, hvilket betyder, at du burde få sort i stedet for den hvide farve fra additive farver. Men maling og blæk er ikke helt ren rød, grøn og blå (eller ren CMY), så der er en vis refleksion, og normalt ser man en mørkebrun farve.

Endelig skal man være opmærksom på, at baggrundsbelyst grafik ikke bruger additive farver, selv om de ser ud til at lyse. Baggrundsbelysningen er et hvidt lys, som derefter passerer gennem et klart frontpanel, der er trykt med gennemsigtigt blæk. Disse farver fungerer som filtre: De absorberer nogle bølgelængder og lader andre slippe igennem, så det er subtraktive farver.

På samme måde bruger LCD-skærme og -TV’er også subtraktive farver: De placerer et gittermønster af gennemsigtige røde, grønne og blå filtre foran de flydende krystaller med en hvid baggrundsbelysning bagved.

Vi kommer nærmere ind på betydningen af transparente farver, når vi ser på procesfarver næste gang.