Fordelene ved storformatprint for fotografer

Nessan Cleary fortæller, at næsten alle nuværende storformatmaskiner kan printe billeder i god kvalitet, men at fotomarkedet har helt andre behov. Nessan fortæller om fordelene ved storformatprint for fotografer.

Fotomarkedet var et af de første områder, der tog storformatprint til sig. Det blev hjulpet på vej af, at udviklingen af digitale kameraer fra begyndelsen løb parallelt med fremskridtene inden for storformat inkjetprint. Mange af de tidlige aktører, herunder Scitex og Kodak, solgte også digitale kameraer, så der var en åbenlys synergi.
Storformatprint giver fotograferne klare fordele, fordi det er relativt nemt at sætte en printer op og lave flere identiske kopier på en række forskellige underlag og i forskellige størrelser – alt sammen noget, der ikke er så ligetil i et mørkekammer. Derfor vil selv de fotografer, der stadig foretrækker at arbejde med film, ofte bruge en scanner til at digitalisere og outputte deres billeder.

Men det fotografiske marked har også nogle særlige krav, der adskiller det fra andre anvendelser. Det mest åbenlyse af disse er behovet for at gengive billeder i høj opløsning med et bredt farvespektrum, der kan matche de forventninger, der opstår, når man ser output fra moderne digitale kameraer på en skærm. Disse kameraer er blevet stadig mere sofistikerede, delvis på grund af behovet for at holde trit med 4K- og 8K-videoproduktion. Det betyder, at mange kameraer, selv på forbrugerniveau, nu kan producere billeder på 40 til 60 MB, og der er også flere mellemformatkameraer, som tilbyder endnu højere opløsning.

Derfor er fotomarkedet stadig domineret af enheder, der bruger vandbaseret pigmentblæk, som giver mulighed for høje printopløsninger. Flere leverandører henvender sig til dette marked med blæksæt med op til 12 farver, som er i stand til at gengive det bredeste farvespektrum. Disse blæksæt omfatter lyse farver, som nogle gange kaldes fotofarver på dette marked, for at give en bedre graduering. Men de indeholder også andre farver som rød og blå for at sikre, at de kan gengive levende røde, orange og lilla farver samt blå gradienter i himlen, plus hudfarver og subtile toner i skygger.

Sådanne printere har normalt sort, grå og lys/fotogrå for at kunne gengive monokrome fotografier med et godt toneområde fra højlys og ned til dybe skygger. Men dyb sort kan give for meget refleksion, især på blanke medier. Så man bør kunne vælge mellem sort blæk i mat sort og fotosort, afhængigt af underlaget, og hvor blanke billederne skal være. Tidligere skulle man fysisk skifte det ene sorte blæk ud med det andet, hvilket var meget besværligt, men de fleste leverandører har nu blækkanaler nok til at fylde dem begge sammen, hvilket betyder, at der bør være i alt fire sorte blæk.

Alligevel kan man også støde på to andre problemer. Glansforskel, som påvirker blanke og halvblanke medier, opstår, når der er forskel på glansniveauet mellem de områder, der er blevet trykt, og de områder, der er blevet efterladt uden blæk, så papirets hvide farve kan skinne igennem.

Det andet problem er bronzeringseffekten, hvor dele af et billede ser bronzefarvet ud. Det skyldes, at lyset reflekteres fra mediet gennem blækket, men spredes i forskellige retninger, fordi pigmenterne i blækket grupperer sig tilfældigt. De printere, der er designet specifikt til fotomarkedet, indeholder generelt løsninger på både bronzering og glansforskelle, men det er forskelligt fra leverandør til leverandør.

Epson har f.eks. lige introduceret en ny printer, der er specielt rettet mod fotografer. SureColor SC-P5300 er en stor stationær enhed, der kan tage medier op til A2+. Den har et blæksæt med ti farver, herunder cyan, lys cyan, levende magenta, levende lys magenta, gul og violet for at tilføje flere detaljer til blå farver samt fotosort, matsort, grå og lysegrå. Epson håndterer problemerne med bronzing og glans ved at variere mængden af sort og gråt blæk. Der er en Black Enhanced Overcoat-tilstand, der tilføjer lysegråt blæk oven på et billede for at reducere mængden af lysspredning, og en Carbon Black-tilstand, der bruger meget små dråber af sort og gråt blæk til at skabe en glattere overflade med mere kontrast.

SC-P5300 er udstyret med et enkelt ti-kanals mikropiezo-printhoved med dråbestørrelser fra 1,5 pl. Den tager papir på ruller med en tykkelse på op til 0,5 mm og har en kassette til papir på ark med en tykkelse på op til 1,5 mm. Det er også muligt at printe på tykkere medier som f.eks. plakatplader.

Canon sælger en række storformatprintere under ImagePrograf Pro-serien, som er velegnede til fotomarkedet. De varierer i størrelse fra den 610 mm brede Pro 2100 til den 1,5 m brede Pro 6100, og de nyeste versioner lover bedre og mere automatiseret mediehåndtering. Disse printere bruger Canons termiske printhoveder med en opløsning på 2400 x 1200 dpi, der kan producere en dråbestørrelse på mindst 4 pl. Blækket er Canons Lucia Pro vandige pigmentblæk, som annonceres som et blæksæt med 12 farver. Der er 11 faktiske farver – sort, mat sort, grå, fotogrå, cyan, fotocyan, magenta, fotomagenta, gul, rød og blå. Den tolvte plads er til Chroma Optimiser, som er en klar belægning, der er designet til at uddybe den sorte tæthed og forhindre bronzing-effekten og enhver glansforskel.

HP fremstiller DesignJet Z-serien af grafikprintere, som primært er rettet mod det professionelle fotomarked. Toppen af serien er den 1,6 m brede Z9+, som fås i to versioner, med eller uden PostScript RIP. Den har et indbygget spektrofotometer til generering af ICC-profiler på forskellige medier. Den bruger HP’s termiske printhoveder med en opløsning på 2400 x 1200 dpi. Den har ni farver, herunder fotosort, matsort, grå, magenta, gul, cyan, rød, grøn og blå. Blæksættet indeholder også en glansforstærker, som gør det samme arbejde som Canons Chroma Optimiser ved at undertrykke bronzing- og glansdifferentialeffekter.

Men ulempen ved at have store blæksæt er den tid, det tager at printe, prisen på blækket og behovet for hele tiden at udskifte eller genopfylde blækket. Så de fleste printerleverandører, der henvender sig til fotomarkedet, tilbyder også printere med mindre blæksæt – typisk seks til otte farver – som giver et godt kompromis mellem farveskalaen og de samlede omkostninger og produktivitet.

Mange fotoprintere sælges også til korrekturmarkedet og har derfor et indbygget spektrofotometer. Det er nyttigt til at skabe farveprofiler på en række forskellige medier og kan hjælpe med at fremskynde arbejdsgangen for en travl kommerciel printer.

Ud over papir

Den anden overvejelse er selve mediet. Traditionelt bliver de fleste fotos trykt på papir, og der findes et stort udvalg af specialiserede kunstpapirer med belægninger, der egner sig til inkjetprint. Men der er masser af muligheder på fotomarkedet for mere kreative substrater som f.eks. lærred, som også kan bruges til at skabe større vægbeklædninger. En mindre oplagt mulighed er at printe billedet på en klar akrylblok eller endda på træ eller metal. Det giver dig mulighed for at tilføje fastgørelsespunkter, så du ikke behøver at indramme printet separat. Den slags kan printes med en eksisterende UV-hærdende eller latex/harpiks-printer, især fordi alle de nuværende modeller tilbyder meget højere printopløsninger end tidligere.

I sidste ende er markedet for fotoprint meget forskelligt, så det er vigtigt at forstå, hvilken del af markedet du forsøger at nå. Der er masser af museer og gallerier, der sælger print lavet med fotoprintere med kun seks eller flere farver, selvom du får de bedste printresultater med de større blæksæt. Men det giver kun kommerciel mening at bruge 10- eller 12-farveprintere, hvis man henvender sig til et marked, der fuldt ud kan forstå fordelene ved disse dedikerede maskiner og er villige til at betale for det.

Oplev de nyeste innovationer inden for storformatprint påFESPA Global Print Expo 2024, Europas førende udstilling for print og skiltning. Den finder sted fra^19. til ²². marts 2024 på RAI Amsterdam i Holland. Registrer dig her og brug kampagnekoden FESJ404 for at få 55 euro i rabat.