Nøglen til god farvestyring i bredformatprint ligger i profilernes kvalitet. Men for at lave dine egne profiler skal du investere i et spektrofotometer.

I første del af denne historie så vi på nogle af de grundlæggende elementer i farvestyring. Vi bemærkede, at nøglen til systemet er farveprofilerne for hver kombination af printer, udskriftstilstand, blæk og substrat.

Bredformat er et særligt udfordrende område på grund af det store udvalg af substrater, der bruges. Forskellige medier absorberer blæk i forskellige hastigheder og har forskellige hvidpunkter. Det er også uundgåeligt, at mange brugere vil søge de billigste materialer, hvor der kan være variationer mellem partierne.

Mange leverandører leverer generiske profiler, og de er et godt udgangspunkt, men de tager ikke højde for miljøforholdene omkring printeren, f.eks. temperatur og luftfugtighed.

I nogle tilfælde kan din RIP give dig tilstrækkeligt spillerum til at justere indstillingerne for at tage højde for små ændringer i miljøet, variationer mellem substrater eller blækpartier eller ændringer i printeren som f.eks. et nyt printhoved. Men du vil måske opdage, at du får bedre resultater ved at lave dine egne profiler, og at det kan resultere i et lavere blækforbrug.

Spektrofotometre

Du skal investere i et spektrofotometer for at kunne aflæse farveoutputtet fra din enhed. I bund og grund fungerer et spektrofotometer ved at lyse på substratet og derefter måle de lysbølger, der reflekteres tilbage.

Størrelsen på den åbning eller blænde, der bruges til at måle lyset, er vigtig. De fleste producenter af spektrofotometre bruger en åbning på 3-4 mm, men nogle tilbyder et udvalg af åbningsstørrelser. Større åbninger er bedre til tekstiler og også til print med lav opløsning som f.eks. bannere.

Alle de nuværende spektrofotometre bør være opdateret med de nyeste standarder, især ISO 13655-2009, som regulerer målebetingelserne. Hvis du har et ældre spektrofotometer, kan det være nødvendigt at udskifte det med et, der overholder denne standard.

Selve standarden definerer særlige målebetingelser: M0 er for ufiltreret wolframlys; M1 dækker D50 eller dagslys og UV-lys; M2 beskriver ikke-polariseret lys uden UV; og M3 er for lys, der er polariseret med UV filtreret ud. Af disse er hovedproblemet M1, som kan modvirke virkningerne af optiske lysemidler i medierne.

De fleste standardspektrofotometre er designet til at arbejde med reflekterende materialer som papir eller plader. Men det kan være nødvendigt at overveje en model, der også kan håndtere transmissive materialer som baggrundsbelysning eller glas, hvis du udfører den slags arbejde.

Man kan vælge mellem håndholdte og automatiserede læsere. De håndholdte er ofte billigere og kan bruges til flere formål, f.eks. til at lave monitorprofiler. Men hvis du skal lave et stort antal profiler, er en automatiseret læser et godt valg.

Du skal udskrive et testkort med tusind eller flere små farvefelter, som hver især skal måles med spektrofotometeret. Jo flere felter, jo flere farvekombinationer kan spektrofotometeret aflæse, og jo bedre bliver det samlede resultat. Det er en tidskrævende proces, men ikke så frustrerende som at skulle printe det samme job flere gange for at få de rigtige farver.

Hvad er tilgængeligt?

Markedslederen er uden tvivl X-Rite, som har opkøbt de fleste af sine seriøse konkurrenter for nogle år siden. Hovedproduktet er i1 Pro2, en håndholdt enhed, der forbindes til en computer via USB. Den sælges i forskellige pakker, der bestemmer, hvilke funktioner der er tilgængelige, men du kan låse op for alle funktionerne, hvis du har den rigtige licens.

Det kan således bruges med alle enheder fra skærme til scannere og printere, men bredformatbrugere skal bruge i1 Publish-kittet, der fungerer med CMYK-printere og gør det muligt at oprette enhedslinkprofiler.

X-Rite sælger også et bord, i1iO, som kan omdanne i1 til en automatiseret læser og dermed give dig det bedste af begge tilgange. Den er velegnet til reflekterende medier med en tykkelse på op til 10 mm og kan aflæse omkring 500 pletter i minuttet.

X-Rite i1 Pro2 er et af de mest almindelige håndholdte spektrofotometre. Det kan føjes til i1iO-bordet for at skabe en automatiseret løsning.

Men X-Rite laver også en automatiseret kortlæser, i1 Isis 2, som ligner lidt en skrivebordsprinter. Men i stedet for at printe et testdiagram ud, læser den diagrammet ind. Standardversionen tager et A4-ark og kan aflæse op til 1500 patches på omkring otte minutter. Der er en større XL-version, som tager ark op til A3+, og som kan aflæse op til 2500 lapper på omkring ti minutter.

Stort set alle RIP’er og tilhørende software fungerer med i1-enhederne. X-Rite sælger i1Publish, et godt allround-farvestyringsprogram, som kan oprette og redigere profiler.

Det italienske firma Barbieri har udviklet Spectro LFP, der er designet specielt til bredformatsektoren. Den kan håndtere både transparente og reflekterende substrater samt substrater, der er op til 20 mm tykke. Den arbejder med forskellige materialer, herunder tekstiler, glas, vinyl, lærred og træ.

Barbieri laver også Spectro Swing, som fungerer med vand-, opløsningsmiddel- og UV-print. Den fås i tre versioner: til transparente medier, reflekterende medier og til begge medietyper. Den har en måleåbning på 2 mm og kan måle op til 3000 pletter. Den tager fleksible medier med en tykkelse på op til 1 mm, herunder papir, banner og lærredsovertræk til lastbiler.

Derudover sælger Barbieri SpectroPad 2, en bærbar enhed, der kan bruges uafhængigt af en computer. Den er designet til at måle individuelle spotfarver.

Alle disse enheder leveres med Barbieris egen Gateway-software og fungerer med de fleste bredformat RIP’er og farvestyringssoftware.

Konica Minoltas Sensing Units-division har udviklet en række interessante modeller, de fleste rettet mod industrielle anvendelser. Blandt disse er FD7, et spektrofotometer, der også omfatter densitometrisk måling.

Den understøtter M1-måletilstand og omfatter scanningstilstand til hurtig måling af teststrimler og profileringskort. Det er en håndholdt enhed, men den leveres med en lineal til at føre den langs en række farvefelter. Der findes også en FD5 med lignende funktioner, men den rapporterer kun kolorimetriske data og har ingen scanningsfunktion.

Profilering

Selve profileringen foregår i to faser. Det første er at linearisere printeren for at sikre, at den lægger den korrekte mængde blæk uden at klippe. Det andet er at lave den egentlige profil, hvilket indebærer at udskrive et testkort og måle områderne.

Som vi bemærkede i første del af denne historie, giver mange RIP’er mulighed for at oprette profiler, og de fleste bruger guider til at føre dig gennem processen ved at stille en række enkle spørgsmål. Den nøjagtige proces afhænger af den anvendte software, og det kan være nødvendigt at prøve sig frem, selvom guiden burde fjerne det meste af gætteriet.

Endelig er det en god idé at få spektrofotometeret efterset jævnligt, da du ikke ønsker at kalibrere dine farver med et apparat, der selv er ude af kalibrering.

Se del 1 for at forstå farvestyring.

Uddannelsesprogram for FESPA Digital 2016

FESPA Digital 2016 vil tilbyde et uddannelsesprogram, der er designet til at opmuntre trykkerier til at se på de bredere muligheder for deres virksomhed.

Marco Olivotto, ejer af Marco Olivotto & C.snc, vil diskutere vigtigheden af at forstå farvestyring for at få succes i en udfordrende verden på seminaret med titlen “Colour management in the cross media printing world”.

Marco vil også præsentere en session om “Farven, der nægtede at trykke”, hvor han vil henvise til brugercases for at hjælpe trykkerier med at forstå, hvordan de skal håndtere farver, der ikke kan trykkes, samt “Processtandard digital – vejen til standardisering”.

Du kan få flere oplysninger om FESPA Digital 2016 og tilmelde dig på www.fespadigital.com. Glem ikke at bruge koden: ADOZ0101 for at få GRATIS adgang.