Paul Lindström diskuterer fordelene ved ICC-teknologien og muligheden for at få vist farverne i dine illustrationer, som de vil se ud i det endelige print, hvilket vil hjælpe med at undgå farvefejl, reducere spild og spare tid, penge og stress.
Det er nu 25 år siden, at International Color Consortium (ICC) blev dannet, og ICC’s farvestyringsteknologi blev introduceret. ICC startede som en fælles indsats mellem Adobe, Agfa, Apple, Kodak og Microsoft. Deres idé var, at farvestyringen skulle starte på computerens operativsystemniveau, og at alle programmer skulle gøre det på samme måde. Det ville give både konsistens og brugervenlighed.
ICC opfandt et standardfilformat til farvekonvertering: profiler. ICC’s farveforskere besluttede også, at farver hverken skulle defineres i CMYK-farverum (cyan, magenta, gul og sort, kaldet K, fordi det er nøglefarven) eller RGB-farverum (rød, grøn, blå), fordi det begrænser, hvad man kan gøre med farvedataene. I stedet er ICC-teknologien baseret på CIE Lab- og CIE XYZ-farverummene, som er meget større. Disse farverum er samlinger af matematiske definitioner af alle de farver, mennesker kan opfatte, hvilket er langt mere, end hverken CMYK eller RGB kan repræsentere.
Hvorfor et enhedsuafhængigt farverum?
Som designer undrer du dig måske over, hvorfor det skal være så kompliceret og teknisk: Kan vi ikke bare bruge RGB eller CMYK for enkelhedens skyld? Det kan vi ikke, fordi farvernes udseende er så subjektivt. I både CMYK og RGB afhænger det af, hvordan den enhed, der gengiver farverne, opfører sig. Ikke alle skærme viser den samme farve for en given RGB-værdi, ikke engang hvid eller sort. Det samme gælder for print. Cyan vil se anderledes ud, afhængigt af det blæk og papir, der er brugt, og af udskrivningsmetoden.
ICC’s tilgang definerer farver inden for et meget større farverum end CMYK- eller RGB-farverummet, så deres udseende ikke påvirkes af de særlige forhold, der gør sig gældende for en bestemt billedbehandlingsenhed. I ICC-profiler defineres farver med en numerisk værdi baseret på, hvor de befinder sig i CIE Lab- eller CIE XYZ-farverummet.
At lyse op
I en ICC-profil forventes referencebelysningen normalt at være standardiseret dagslys. Det er defineret som D50, et kunstigt lys med en bestemt spektralfordeling ved 5000 Kelvin, et mål for temperaturen. Man kan dog konvertere referencebelysningen til andre typer lys, f.eks. D65 (6500K), som bruges i Adobe RGB og sRGB.
Konvertering af farver
For at foretage en farvekonvertering fra f.eks. RGB til en printspecifik kombination af CMYK skal du vide eller angive, hvilken type RGB dit billede refererer til, samt den korrekte ICC-profil til din printproduktion. Adobe RGB og sRGB er blandt de mest populære til fotos, men du skal vide, hvilken der er blevet anvendt på dine billeder for at kunne håndtere konverteringerne korrekt.

Billedtekst: I ICC-teknologien er referencefarverummet ikke RGB eller CMYK, men et enhedsuafhængigt farverum, CIE Lab, som vist her. Rødlige farver har positive a-værdier, gule positive b-værdier, grønne negative a-værdier og blå negative b-værdier. Men du behøver ikke nødvendigvis at vide dette for at bruge ICC-profiler.
Hvilke enheder skal jeg kalibrere?
Som designer skal du kalibrere din skærm, hvis du vil se farvenøjagtige illustrationer og billeder. Til det skal du bruge et kolorimeter eller et spektrofotometer. Hvis du køber en avanceret korrekturskærm – hvilket vi anbefaler, fordi du ikke kan kalibrere billige standardskærme ordentligt – vil producenten levere dedikeret software til at kalibrere den. Skærmsoftwaren understøtter også de mest almindeligt anvendte kolorimetre og spektrofotometre. Når du kalibrerer din skærm, opretter du en unik ICC-profil til den. Denne ICC-profil definerer farveegenskaberne for din skærm, som den er indstillet af dig. Inde i ICC-profilen er der en tabel, der kortlægger, hvordan skærmens RGB-værdier svarer til værdier i CIE Lab, og hvordan de vil blive brugt af farvestyringssystemet til at vise farverne korrekt.

Billedtekst: Alle apps, der er kompatible med ICC-teknologien, understøtter både soft- og hardcopy-farvekorrektur ved at anvende den relevante ICC-profil til det trykte job. Her er et eksempel fra Adobe Photoshop, hvor den populære Fogra 30 ICC-profil bruges til print, der er lavet i overensstemmelse med ISO 12647-2 (Proceskontrol til produktion af halvtonefarveseparationer, prøvetryk og produktionsprint – Del 2: Offsetlitografiske processer).
Farvenøjagtige prøvetryk
Hvis du vil lave farvenøjagtige prøvetryk på din farveprinter, skal du også købe et spektrofotometer og muligvis noget særligt software til at kalibrere printeren. Hvis du mener det alvorligt med farvenøjagtig printproduktion og laver mange prøvetryk på papir, er det værd at investere i en avanceret RIP (raster image processor), så du har et helt farvenøjagtigt prøvetrykssystem.
Det kan være et skridt for langt for mange designere, da de fleste foretrækker at lave farvenøjagtig soft proofing på skærmen, typisk via Adobe CC og/eller Adobe Acrobat. Men husk, at farvenøjagtig soft proofing ikke er mulig, medmindre din skærm er kalibreret og stabil over tid. At investere i en god skærm og lære at kalibrere den korrekt er et vigtigt og nødvendigt skridt for dine projekter i vildt format.
Hvordan laver jeg softcopy-korrektur?
Sørg først for, at du har etableret stabile forhold for din skærm, så du undgår stærkt lys på overfladen og kontrollerer, at den er indstillet til den lysstyrke og det hvidpunkt, du ønsker. Det kunne f.eks. være D50 med en lysstyrke på 160 cd/m2 (Candela pr. kvadratmeter er et mål for luminans, som ofte bruges til at måle skærmens lysstyrke). Når den er indstillet, kan Adobe CC og anden ICC-kompatibel software bruge din unikke skærms ICC-profil til alle farvekonverteringer og vise farverne nøjagtigt. Du vil ikke se din ICC-profil nævnt i farveindstillingerne i Adobe-softwaren, men hvis du vil dobbelttjekke, hvilken ICC-profil der er aktiv for skærmen, kan du gå ind i Systemindstillinger på en Mac eller Indstillinger i Windows for at finde ud af det.
For at kunne se en forhåndsvisning eller soft proof af dit designs farver på din kalibrerede skærm har du brug for en ekstra ICC-profil til den outputmetode, der skal bruges i den endelige produktion. Denne profil beskriver outputenhedens farveegenskaber, og et farvekyndigt trykkeri kan forsyne dig med sådanne profiler. Du kopierer profilen(e) til systemmappen på din computer, og du kan nu fortælle Adobe CC, hvad output-CMYK-farverummet er, og bede om en farvenøjagtig forhåndsvisning på din kalibrerede skærm. Det er det, der menes med soft proofing. Artwork kan stadig være i RGB, fordi det kun midlertidigt konverteres til CMYK til visning på skærmen, så du får en farvenøjagtig soft proof af, hvordan dit arbejde vil se ud på tryk. Hvis du vil, kan du foretage en endelig konvertering til CMYK på dette tidspunkt, men hvis du skifter mening om, hvilken trykteknologi du vil bruge, er denne konvertering ikke gyldig. Gem sikkerhedskopier af RGB-filen, hvis du vil have fleksibilitet til at vælge forskellige printmetoder.
En anden måde at foretage farvekonvertering på er at oprette PDF-filer og foretage farvekonverteringen automatisk, når PDF’erne genereres. Den relevante ICC-profil bliver indlejret i PDF’en, så den er klar til trykkeriet.
Hvordan laver jeg korrektur på papir?
Ligesom du kan bruge en kalibreret skærm til at simulere, hvordan dine illustrationer vil se ud, når de er trykt i CMYK, kan du bruge en kalibreret farveprinter til en hardcopy-version. Printeren skal have en farveskala, der er stor nok til at efterligne de farver, som den endelige printenhed og dens blæk vil producere. Ligesom med din skærm kan du kalibrere en farveprinter ved hjælp af ICC-teknologi for at få en unik ICC-profil. Ved at fortælle farvestyringssystemet, at du ønsker, at outputtet skal matche en bestemt printenhed (og ikke din skærm eller din farveprinter), kan du selv skabe farvenøjagtige prøvetryk på papir. Du vil bruge samme type procedure og teknologi, som hvis du bestilte prøvetryk fra din printudbyder. De fleste prøvetryk i dag produceres på inkjetprintere af høj kvalitet, typisk fra Canon, Epson eller HP. Men det smukke ved digital storformatproduktion er, at prøvetrykkene også kan laves på den samme digitale printer, som skal bruges til den endelige produktion. Det er selvfølgelig den ideelle situation, for så bruger prøvetrykket nøjagtig den samme blæk, substrat og trykteknologi som det endelige oplag.
Se forskellen
ICC-teknologien giver kun god farvestyring til arbejde i enten RGB, CMYK eller gråtoner (sort og hvid). Du kan godt bruge spotfarver i dine designs, men de vises ikke særlig godt og kan ikke farvestyres, medmindre du bruger et særligt program som f.eks. de værktøjer, EFI leverer som en del af Color Profiler Suite. Der er udviklinger i gang for at forbedre farvestyringen for spotfarver i den seneste version af ICC’s teknologi, men uanset hvad skal du lære at styre RGB og CMYK korrekt i dine processer for at få de bedste resultater.
Ved at lære om og anvende ICC-teknologi kan du få vist farverne i dine illustrationer, som de vil se ud i det endelige tryk. Det vil hjælpe dig med at undgå farvefejl og dermed reducere spild og skuffelser. Det vil også spare tid, penge og stress, så opbyg din viden og erfaring, så du kan mestre det og give dig selv en værdiskabende fordel.
Wild Format-guiderne har til formål at udbrede kendskabet til og forståelsen af de vanvittige ting, der kan skabes på digitale bredformatprintere, fra gulve til lampeskærme og alt derimellem. Disse vejledninger er gjort mulige af en gruppe producenter, der arbejder sammen med Digital Dots. Denne artikel er støttet af Digital Dots, EFI, Fujifilm og HP.
FESPA’s nye farvestyringsfunktion, COLOUR L*A*B*, bliver introduceret for første gang på Global Print Expo 2019 i München. Formålet er at hjælpe de besøgende med at forbedre farvestyringen i deres egne trykkerier. Funktionen giver en gennemgang af repræsentative teknologier fra en række specialiserede leverandører, live-demonstrationer, guidede ture i udstillingen og uddannelsesmæssige præsentationer fra fageksperter. Book din rundvisning nu, og opdag de trin og den teknologi, der skal til for at opnå ensartede farver i hele dit produktionsmix.